Connery

Indiana Jones and the Great Circle får udgivelsesdato - og muligvis en PlayStation-udgivelse

Indy er tilbage i gaming-form

Indiana Jones and the Great Circle lyder en hel del som titlen på den næste film i Indiana Jones-franchiset, men det er det nu ikke. Det er til gengæld det næste officielle Indiana Jones-eventyr, og med LucasFilm inde over udviklingen af historien, tegner det indtil videre til at blive et spændende eventyrspil.

Spillet der udvikles af Bethesda Softworks har gennem hele processen været et Xbox-projekt, og nu har man endelig afsløret, at det nye Indy-eventyr lander på tværs af Xbox Series S|X, Windows og Steam den 9. december 2024. Som størstedelen af Xbox' egenudviklede franchises bliver det en del af Xbox Game Pass allerede fra lanceringen - og det tegner efterhånden til at blive et rigtigt stærkt efterår og vinter for Xbox-fans. 

Dog kunne Xbox CEO Phil Spencer under en spørgerunde til Gamescom (Hvor annonceringen fandt sted), afsløre at man har en plan om at bringe spillet til konsoller på et overordnet plan - den kommentar er rigeligt at gribe i, til at drage en konklusion om, at Indianas nye eventyr højst sandsynligt også finder vej til PlayStation 5 - så er spørgsmålet bare, om det også sker den 9. december - eller mere sandsynligt, på et senere tidspunkt efter Xbox-udgivelsen. 

ANNONCE
Indiana Jones and the Great Circle
?si=E00yvm93DpLv0jby
Del

Seneste nyt