Connery

Highland Park: Skotlands nordligste destilleri med vikingeblod i årerne

Vikingewhisky og nordiske rødder.

Skotland er kendt for mange ting - barsk natur og single malt er uden tvivl på min topliste over ting, jeg altid finder en undskyldning at rejse til øen for. Med cirka 130 forskellige destillerier fordelt over nationen kan det være svært at finde rundt i de forskellige smage, nuancer og særpræg - denne gang faldt blikket på Highland Park, som er det nordligste destilleri i Skotland.

Fascinationen af brandet skete til en whiskysmagning i denne uge, hvor vikingemuseet Lindholm Høje i Nørresundby agerede venue for festlighederne. Selve destilleriet profilerer på at have skandinaviske/nordiske rødder, da den formodede founder var Magnus Eunson, der havde direkte blodslægt med de gamle vikinger. Historien går på, at han i 1798 blev opdaget i at lave spiritus i al hemmelighed. Det sjove var, at han til dagligt var kirkemedarbejder, men brugte kirken til at skjule sit sprutlager. Da han blev opdaget fik han to valgmulighederne - enten så forlod han øen eller også gjorde han forretningen legitim. Han valgte at gå ind i den legitime branche og Highland Park (som dengang hed High Park) så dagens lys og blev løbende udviklet til det brand, det er i dag.

Highland Park har i nyere tid brugt meget tid på at hylde deres vikingeforfædre via diverse kreationer på markedet - alt fra “Dannebrog” og“Valkyrie” til “Viking Pride” og “Viking Honor”.

ANNONCE
Highland Park: Skotlands nordligste destilleri med vikingeblod i årerne

Highland Park havde til smagningen inviteret deres Senior Brand Ambassadør Martin Markvardsen, som er en karismatisk fætter med en røvfuld solide historier, godt kendskab til de forskellige variationer af den skotske whisky - og ikke mindst en afslappet tilgang til whiskyen.

Der kan godt være lidt smule snobberi i whisky-universet, hvor mange lader sig udelukkende fange af prisniveau, navn, farve eller andre aspekter af whisky-verdenen - uden egentlig at bygge sin egen mening omkring det. Martin havde et slogan, der er værd at leve efter, hvis du spørger mig:

“Der er kun én regel omkring, hvordan man drikker sin whisky - nyd den.”

Fantastisk.

 
 
ANNONCE
Highland Park: Skotlands nordligste destilleri med vikingeblod i årerne

Destilleriet ligger på Orkney-øerne i Skotland, og en sjov historie ligger i, at den engang har været under dansk besiddelse. Efter en række vikingetogter blev selve øgruppen en del af Danmark-Norge i 875 - men i 1469 skulle Kong Christian I have sin 13-årige datter Margrethe gift væk til den skotske konge James III.

Medgiften havde dog en enorm betaling af ufattelige mængder guld, som den danske konge ikke kunne betale. Derfor blev Orkney, og Shetland-øerne, sat som pant til den skotske konge - Kong Christian kunne få øerne tilbage, hvis pengesummen blev indsamlet. Det gjorde den dog aldrig, og 1472 blev øerne officielt en del af Skotland.

Det sjove er, at i 2014 forsøgte Skotland at blive uafhængig af Storbritannien, hvor folkeafstemningen dog blev et nej. Orkney-folket var dog glade for dette udfald, da de ellers ifølge et gammelt dokument ville kunne blive købt af Norge eller Danmark for et svimlende lavt beløb - dog blev der sat skatteafgifter, bebyggelse og andre beløb på prisen helt tilbage fra 1400 og til 2014, hvor Danmark sprang fra. Men Norge var med Nordsøolien klar på at købe det, såfremt folkeafstemningen blev et ja.

Heldigt for Orkney-øerne blev det et nej - ellers kunne vi i dag måske kalde Highland Park for en god norsk whisky!

Dokumentet blev ugyldiggjort efterfølgende og øen kan ikke længere købes baseret på et gammelt, uheldigt brev.

Highland Park er generelt et destilleri fyldt med spændende historie, god velsmag og mange fantastiske forskellige variationer. Vi har først lige fået kendskab til de mange nuancer i deres kreationer, og nu er vi klar til at dykke ned i de forskellige specialkreationer, modningsprocesser og diverse genistreger.

ANNONCE
Del

Seneste nyt