Matthew McConaughey bringer drengerøven frem i bilmærket Lincoln
Tidens største bad-ass viser, hvorfor man skal købe amerikanske biler!
Hvis du ikke allerede er blevet introduceret til Matthew McConaugheys efterhånden ret ikoniske skift fra flødebolle til dramastjerne (en overgang jeg vil mene, allerede skete i The Lincoln Lawyer '11) i produktioner såsom Mud, Dallas Buyers Club og True Detective, så har du eddersparkeme noget at indhente! Han vandt fortjent sin første Oscar for sin fantastiske præstation i Dallas Buyers Club, og han er for alvor steget i graderne - han er den type skuespiller, som man bare ikke kan vente med at se mere til. Desværre er der lang tid til premieren på Christopher Nolans 'Interstellar' i november med McConaughey i føresædet.
Det er der heldigvis en kur for!
McConaughey har lige været med til at lancere en ny reklame for luksusbilmærket Lincoln. Er det at sælge ud, når man er med i en reklame? I dette tilfælde, nej.
Efter at have set reklamerne sidder man stort set i bilen og venter på GPS-vejledning til den nærmeste Lincoln-forhandler. Se med herunder!