Connery

Dallas Buyers Club [Anmeldelse]

Matthew McConaughey er fremragende som den opfindsomme AIDS ramte cowboy Ron Woodroof.

4 ud af 6 stjerner
United International Pictures - Dallas Buyers Club [Anmeldelse] United International Pictures
Ron Woodroof (Matthew McConaughey) er en ”ultra” heteroseksuel, deltidselektriker og rodeocowboy, der bor i en trailerpark i Dallas, Texas. Han har aldrig passet særligt godt på sig selv eller sin krop og en almindelig hverdag kan sagtens bestå af en flaske whisky, et par gram kokain og selvfølgelig ubeskyttet sex med den første og den bedste luder, han kan finde. Det er derfor ikke noget under at Ron har migræne og en dag falder om i sin stue. Da han vågner på hospitalet møder han lægen Eve (Jennifer Garner), der fortæller Ron at han er smittet med HIV-virussen og at han kun har 30 dage tilbage at leve i. I første omgang nægter Ron at tro på den foruroligende nyhed, da han er af den opfattelse at det kun er er homoseksuelle og stiknarkomaner, der er i risikogruppen. Men lidt research på det lokale bibliotek gør Ron en del klogere og han lærer til sin skræk at, hvis man har ubeskyttet sex med en person der bærer virussen, så kan man risikerer selv at blive smittet. Et faktum, der ikke var almindeligt kendt i start-midt 1980’erne, hvor historien foregår.
ANNONCE
United International Pictures - Dallas Buyers Club [Anmeldelse] United International Pictures
Desperat for at holde døden for døren beder Ron om at komme på den eneste FDA godkendte medicin kaldet AZT. Men da dette stadig er i forsøgs stadiet er Ron ikke en egnet kandidat til medicinen, da patienterne skal gennemgå et 6 mdrs. Forsøg, hvor halvdelen får placebo og den anden halvdel får AZT, så Ron stjæler medicinen og fortsætter sit usunde liv, hvilket næsten tager livet af ham.
ANNONCE
United International Pictures - Dallas Buyers Club [Anmeldelse] United International Pictures
Pludseligt vågner Ron op på et hospital på et hospital i Mexico, et land hvor alternativt medicin bliver benyttet med meget større succes end det giftige AZT. Medicin som er forbudt at sælge i USA. Det giver Ron idé og sammen med transvestitten Rayon (Jared Leto) starter han et selskab, hvor HIV-smittede kan købe et medlemskab for $400 om året og til gengæld få alt den mexicanske medicin de vil have.
ANNONCE
United International Pictures - Dallas Buyers Club [Anmeldelse] United International Pictures
Dallas Buyers Club er et intenst drama, der først og fremmest bæres af det fremragende skuespil leveret af Matthew McConaughey, der har tabt sig 22 kg til rollen og som virkelig ser uhyggeligt afpillet og autentisk ud og 30 Seconds to Mars forsangeren Jared Leto, der vender tilbage til filmens verden for første gang i 5 år. Begge er da også Oscar nomineret og vandt tidligere på året, hver især en Golden Globe for deres præstationer.
ANNONCE
United International Pictures - Dallas Buyers Club [Anmeldelse] United International Pictures
Historien er som sagt autentisk og har siden midt 90’erne af flere omgange været forsøgt filmatiseret med bl.a. Brad Pitt, Ryan Gosling, Gael García Bernal og Woody Harrelson i hovedrollen, men det var først da den canadiske instruktør Jean-Marc Vallée og Matthew McConaughey kom ombord, at produktionen tog form og producerne fandt pengene til at lave filmen for.
ANNONCE
United International Pictures - Dallas Buyers Club [Anmeldelse] United International Pictures
Den er optaget på blot 25 dage, med et skrabet budget på omkring $5,500,000, hvilket man godt kan fornemme. Der er en rå, independent film stemning over filmen, der viser et fascinerende portræt af en mand, der tog tyren ved hornene, trodsede systemet, fandt alternative behandlingsmetoder og levede langt ud over lægernes forventninger. Om filmen, McConaughey og Leto vinder den eftertragtede Oscar, vil vise sig søndag den. 2. marts.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 10%
 
Teknisk information:
Original titel: Dallas Buyers Club
USA, 2013
Instruktør: Jean-Marc Vallée
Medv.: Matthew McConaughey, Jennifer Garner, Jared Leto, Steve Zahn og Griffin Dunne
Genre: Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital
Spilletid: 117 min
Dansk bio premiere: 6. februar 2014
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce