Connery

Corsair K83 - Nyt tastatur til sofabrug?

Corsairs multimedie tastatur er en hybrid der vil en masse

4 ud af 6 stjerner

Corsair har kastet sig ud i et nyt tastatur i hybridklassen, der forsøger at være et multimedieværktøj og keyboard på samme tid. Det er en svær disciplin, der både har kastet vilde og (forfejlede) kæmpestore gamer-setups af sig, og mange små plastikagtige sager, der måske kan lidt for lidt - i lidt for kort tid. 

Både ved første øjekast og nærmere udforskning er Corsair K83 et interessant bekendtskab. 

ANNONCE
Corsair K83 - Nyt tastatur til sofabrug?

Corsairs hybridkeyboard er selvfølgelig først og fremmest tiltænkt brug i situationer, hvor man eksempelvis befinder sig i en sofa eller ved et lille bord: Altså til multimedie-pc'er, streaming-enheder som Apple TV og smarte TV.

K83 har et pænt design for denne type keyboard - flad profil med lave knapper, aluminiumsoverflade og et stort og let navigerbart touchpad. Både knapper og touchpad er baggrundsbelyst af LEDm og ved højre hånd er der let tilgængelige navigationsknapper, et joystick og en taktil, lækker volumen-controller. 

Men ved nærmer eftersyn, forstår man at Corsair K83 ikke bare vil være et lille keyboard. 

Når man tager det op i hænderne, som muligvis er en foretrukken betjeningsform for en ægte sofakartoffel, opdager man nemlig, at keyboardet ikke blot har et meget let begribeligt bagsidedesign - det har også gamepad-inspirerede skulderknapper (triggers), der pludselig giver en indtrykket af, at Corsair også gerne vil have denne kreation til at kunne dublere som en game-controller. Og der er ret sjovt. 

ANNONCE
Corsair K83

Gamepad elementet er sjovt tænkt - men ærligt er det ikke noget, som en bruger som jeg har behov for. Controller-gaming sker herfra fra min spillekonsol, og evt gaming fra multimedie-pc, løser K83 fint med tastatur og touchpad features. 

Til gengæld, er selve byggekvaliteten rigtig god. Kvaliteten er holdbar og high-end, og teknologien det kommer med er også A-ok.

Keyboardet kan både forbindes med low-latency Bluetooth og 2.4 GHz WiFi. Og ingen af delene giver en mærkbar lag - og slet ikke noget i nærheden, af noget man bør tænke over til et home-cinema system. Desuden er keyboardets fabrikant også rutineret nok, til både at sende en bluetooth dongle og et USB-kabel med i pakken. 

ANNONCE
Corsair K83 - Nyt tastatur til sofabrug?

USB-kablet er selvfølgelig også med, så man har mulighed for at lade K83 op, når det en sjælden gang skal ske. Og her er der altså tryk på sjælden - keyboardet holder fra fabrikantens udsagn 40 timer på en opladning - og med sporadiske aftenbrug over en testperiode på tre uger, har jeg endnu ikke haft brug for at suge ny strøm til devicet. 

Keyboardet er udover at være kompatibel med PC også gearet til macOS, Apple TV, alle nyere smartphones, Sasmsung SMART-tv fra 2016 og frem og alle andre Smart TV der kører med Android TV OS - Den komplette liste kan du finde her. 

ANNONCE

The good

Corsair K83 vil mange ting - og kan også mange ting. Designet og konstruktionen er tiltalende og funktionel, og man føler at man sidder med et stykke kvalitetstilbehør - især i forhold til mange lignende (men også billigere) produkter på markedet. 

Batteritiden er der bestemt ikke noget at udsætte på, og jeg bryder mig rigtig godt om både touchpad og volumen-knappen, det hæver niveauet. 

The bad

Det største minus ved K83 er prismærket, der med en dansk salgspris på 990 kroner, nok ikke er noget for den brede mængde. Faktisk har jeg ikke andet direkte negativt at udsætte på det - men hvis man kunne tilsnige sig at tilføje en "det overflødige" til teksten her, så må det være de gamepad-inspirerede knapper på skulder og bund af keyboardet. De er ikke altid funktionelle - og kan ikke programmeres, og derfor kan man håbe at Corsair vil overveje at lave en billigere udgave af designet - men måske til en lidt mere overkommelig pris. Ønsketænkning? Bestemt. Umuligt? Jeg tror faktisk, at Corsair er typen af brand, der lytter til forbrugerfeedback. 

ANNONCE
Corsair K83 Wireless keyboard - Specifikationer og pris:
  • Vægt: 0.48kg
  • Keyboard Backlighting: Hvidt lys
  • HID Keyboard Report Rate: 1000Hz
  • Forbindelser: 2.4 GHz wifi, Bluetooth 4.2 og kablet. 
  • Dedikeret Volume op/ned/mute knap.
  • Understøtter Corsair iCUE.
  • Batteritid: Op til 18 timer med belysning - 40 timer med slukket belysning.
  • Trådløs rækkevidde: Op til 10 meter.

Pris: 990,- kroner. 

Læs mere på Corsair.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt