Razer Huntsman er rammen fra Razers første 60% keyboard
Razer kaster sig ud i den populære mekaniske mini-kategori
Bigger is better er ikke altid en sandhed, slet ikke når det kommer til gadgets.
Og i hvert fald slet ikke noget den fremherskende gruppe af gamere, der er begyndt at sværge til kompakte 60% keyboards, når de skal fragte deres gear rundt - eller have et clean setup, med masser af plads, ved gamerbordet.
Trenden er blevet båret frem af inkarnerede keyboard-modders, og nu har Razer kastet sig ind i gamet, med deres nye Razer Huntsman Mini.
Et 60% keyboard er modsat Full-size keyboards, en væsentligt mere kompakt form, der bibeholder tasterne i klassisk størrelse og format.
Her skærer man de "overflødige" knapper væk, hvilket betyder at man ofrer num-pad og flytter lidt rundt på arrow-keys, så setuppet er lagt ud som noget der nærmer sig en laptop.
Resultatet er et ultrakompakt design, der ikke går ned på følelsen af, hvordan et "ægte" tastatur skal føles.
Razer bærer deres Huntsman Mini frem, ikke med mekaniske taster, men med den optiske variant, der allerede har gjort Huntsman til den foretrukne model blandt en del gamere.
Hvad der gør Razers optiske taster specielle, kan du læse mere om her.
Keyboardet der fås både med Clicky eller Linear switches, er testet til 100 millioner tryk, og 60%-formfaktoren er pakket ind i en lækker aluminiumskonstruktion.
Huntsman Mini er selvfølgelig også udstyret med Razer Chroma RGB belyning, og har desuden et aftageligt USB-C kabel i flettet finish.
Razer Huntsman Mini er netop landet på markedet med Clicky switches, og til August 2020, kommer det med Linear Switches. Tastaturet kommer i farvevarianterne Black og Mercury.
Prisen starter ved 129.99 euro (ca. 970,- kroner)