Connery

TV2 rykker Play ud på langt flere platforme

TV2 Play rykker nu app ud på landets smart-TV

TV2 rykker Play ud på langt flere platforme

Selvom mange af de danske tv-kanaler findes i en eller anden web-form, har der alligevel været langt fra brugbar model til brugervenlig model.

Derfor er det også en god nyhed, når en tjeneste som TV2 Play annoncerer at de er klar til at være tilgængelige på de danske smart-tv.

I dag har mere end 150.000 danskere abonnement på tjenesten (Tal der formentlig er hjulpet godt på vej, af 2014's "teleselskaber udbyder content-boom"). Altså en helt anseelig mængde danskere.

Når TV2 Play nu bliver tilgængelig på de mest udbredte nyere tv; Samsung, Sony, LG og Philips, og ydermere er at finde til Google Chromecast, er det et smart og formentlig nødvendigt træk.

ANNONCE

I kraftig vækst

"TV 2 PLAY er i kraftig vækst, og tjenesten bliver en mere og mere væsentlig platform til at distribuere TV 2s indhold til danskerne. Vi ønsker at være den foretrukne danske streamingtjeneste og nå ud til flest mulige danskere, så derfor er det et helt naturligt næste skridt, at TV 2 PLAY nu for alvor rykker ud på danskernes tv-skærme," siger Stig Møller Christensen, salgsdirektør hos TV 2, og fortsætter:

"Samtidig med at vi i løbet af 2015 kommer ud til endnu flere danskere, arbejder vi med en yderligere styrkelse af kerneproduktet, dvs. både indholdet, brugeroplevelsen og den tekniske produktkvalitet, så det bliver et endnu stærkere tilbud til dem, der gerne vil have adgang til vores indhold og vores kanaler online – ikke mindst vores nye sportskanal, der jo går i luften 9. januar."

ANNONCE
Del

Seneste nyt