Connery

Tom Hardys nye dramaserie Taboo rammer HBO på lørdag

Se traileren her

Tom Hardys nye dramaserie Taboo rammer HBO på lørdag

Tom Hardys længe ventede dramaserie 'Taboo' venter lige rundt om hjørnet. Den får nemlig danmarkspremiere på HBO Nordic lørdag den 7. januar. 

Taboo er en dramaserie på 8 afsnit, der finder sted i 1814's London. Her følger den James Keziah Delaney (Tom Hardy), der har været på en verdensomspændende rejse og nu vender hjem til et forandret London for at arve faderens shipping-imperium. Det viser sig dog, at arven fra faderen bringer mange komplikationer og fjender med sig, og James skal gøre sit ypperste for at undgå sin egen dødsdom.

Foruden Tom Hardy som James Keziah Delaney finder man også Jonathan Pryce (Game of Thrones) som Sir Stuart Strange, Michael Kelly (House of Cards) som Dumbarton og Oona Chaplin (Game of Thrones) som Zilpha Geary på rollelisten.

Taboo er skabt af Steven Knight i samarbejde med Tom Hardy og Hardys far, Chips Hardy. Seriens executive producers tæller blandt andre Ridley Scott og Kate Crowe fra Scott Free, Tom Hardy og Dean Baker fra Hardy Son & Baker og Steven Knight.

Taboo er instrueret af danske Kristoffer Nyholm (Forbrydelsen) og svensk-finske Anders Engström (Jordskott), og genforener Hardy og Knight efter deres fælles successer Locke og Peaky Blinders

ANNONCE
Taboo - Little Man trailer
Del

Seneste nyt