The Royal Residence: On Tour
The gruesome twosome hits the streets...
Når man i TV ser, at Ungdomshuset har stimlet sammet på Rådhuspladsen for at demonstrere, så er det et must at gå ud og se på disse ternede og pierciede tosser, der ville brokke sig ved hjælp af hjemmelavede bannere og latterlige kampråb.
Det er sådan set ikke fordi, at jeg på nogen som helst måde har været glad for de ødelæggelser, som sort stue har ført med sig. Langt fra. Alligevel har jeg et underholdningsgen, der gerne vil se politet i benhård kamp med nogle unge, fortvivlede neandertalere. Derfor var det så vigtigt, at der ikke gik meget mere end et par minutter, før end vi havde sat kursen mod rådhuset, at vi så en masse politivogne og et par søde schæferhunde, der var klar til at bide klunkerne af demonstranterne.
I mellem kampklædte betjente, salatfade og vuffere lå der en enkelt demonstrant med skærmen solidt plantet på Købmagergades ujævne underlag. Succesen var i hus. Vi udvekslede et anderkendende nik og et lille grin med en af betjentene, der stod og betragtede denne fantastiske udøvelse af magt. Turen var altså allerede en succes, inden vi havde nået Rådhuspladsen, som eftersigende skulle være omdrejningspunktet for denne "demonstration".
En route til Rådhuspladsen stødte vi på mange af disse sørgelige skabninger, som med alder og IQ kun lige nærmede sig den kriminelle lavalder. Bl.a. så vi to spristive tøser (skudt til at være 14 ud fra Showoffs liderlige grin), der gik og sang: "Politikontrol, skaber mere vold!" lige foran seks kampklædte betjente. Vi vidste ikke, om vi skulle grine, græde eller bare rundsmadre de udulige kvindemennesker. Kvindernes kampdag var det jo også, så Showoff og jeg hyldede, at man havde valgt at samle to fuldstændig ligegyldige demonstrationer på samme dag.
Lige før vi nåede til Djævlens hule, morede vi os kongeligt over, hvordan alle folk pludselig havde meget travlt med at stoppe for rødt, når der er politibiler rundt omkring. Det kan godt være, at de gerne vil virke seje, men rødt lys, så bliver det sgu lidt for anarkistisk. Vi ankom nu til Rådhuspladsen, og synet var en smule skuffende.
Demonstrationen var så godt som opløst. Om det var fordi, de unge skulle hjem til aftensmad, eller om det var politiets blotte tilstedeværelse, vides ikke. Der var kun et enkelt banner tilbage, hvor der meget uddybende og malerisk stod: "ØV". Hold da op, I tosser skal da have skolepengene igen! Eller rettere sagt jeg skal have mit skattepenge igen, som har betalt jeres sikkert afbrudte skolegang.
Det er sådan set ikke fordi, at jeg på nogen som helst måde har været glad for de ødelæggelser, som sort stue har ført med sig. Langt fra. Alligevel har jeg et underholdningsgen, der gerne vil se politet i benhård kamp med nogle unge, fortvivlede neandertalere. Derfor var det så vigtigt, at der ikke gik meget mere end et par minutter, før end vi havde sat kursen mod rådhuset, at vi så en masse politivogne og et par søde schæferhunde, der var klar til at bide klunkerne af demonstranterne.
I mellem kampklædte betjente, salatfade og vuffere lå der en enkelt demonstrant med skærmen solidt plantet på Købmagergades ujævne underlag. Succesen var i hus. Vi udvekslede et anderkendende nik og et lille grin med en af betjentene, der stod og betragtede denne fantastiske udøvelse af magt. Turen var altså allerede en succes, inden vi havde nået Rådhuspladsen, som eftersigende skulle være omdrejningspunktet for denne "demonstration".
En route til Rådhuspladsen stødte vi på mange af disse sørgelige skabninger, som med alder og IQ kun lige nærmede sig den kriminelle lavalder. Bl.a. så vi to spristive tøser (skudt til at være 14 ud fra Showoffs liderlige grin), der gik og sang: "Politikontrol, skaber mere vold!" lige foran seks kampklædte betjente. Vi vidste ikke, om vi skulle grine, græde eller bare rundsmadre de udulige kvindemennesker. Kvindernes kampdag var det jo også, så Showoff og jeg hyldede, at man havde valgt at samle to fuldstændig ligegyldige demonstrationer på samme dag.
Lige før vi nåede til Djævlens hule, morede vi os kongeligt over, hvordan alle folk pludselig havde meget travlt med at stoppe for rødt, når der er politibiler rundt omkring. Det kan godt være, at de gerne vil virke seje, men rødt lys, så bliver det sgu lidt for anarkistisk. Vi ankom nu til Rådhuspladsen, og synet var en smule skuffende.
Demonstrationen var så godt som opløst. Om det var fordi, de unge skulle hjem til aftensmad, eller om det var politiets blotte tilstedeværelse, vides ikke. Der var kun et enkelt banner tilbage, hvor der meget uddybende og malerisk stod: "ØV". Hold da op, I tosser skal da have skolepengene igen! Eller rettere sagt jeg skal have mit skattepenge igen, som har betalt jeres sikkert afbrudte skolegang.
Efter vi havde set tilpas mange unge med guldbajere (ja, for man kan jo ikke demonstrere uden at være pissestiv, jf. 1. maj.) og ildjonglerende gøglere, satte vi atter kurs mod The Royal Residence. På vej tilbage så vi en hjemløs, som havde bygget et lille hus af pap. Vi komplimenterede ham for hans fine hjem og gjorde nogle forbipasserende demonstranter opmærksom på, at de nu var blevet ejerboligmæssigt overgået af en hjemløs. Hans fine hjem var både hulmursisoleret og uden K2 rapporter. Eller det var sådan vi tolkede hans ræben, der duftede så dejligt af Dunhill. Hvor var det lækkert!
Endeligt så vi en af de lånte svenske salatfade, hvor der så flot stod "POLIS". Vi kunne ikke styre vores infantile humor, så vi stavrede derover og kom med en ordentlig smøre:
"Ürsakta, ürsakta, men kan jag få jeres rationæringsmærker for stärk öl. Hyr fär man äcka til Storatorget, hvor man kan få en korv med gurklingar och moss?"
Politiet fandt ikke vores humor ligeså sjov som os selv, så derfor skyndte vi os at gå videre, inden den pinlige tavshed ville udløse plastikstrips omkring vores håndled og ankler. Vi takkede af for denne gang og smuttede tilbage til den sikre hjemmebase, hvor uvorne unger blev aflivet prompte, og hvor piercinger blev flået ud on sight...
Endeligt så vi en af de lånte svenske salatfade, hvor der så flot stod "POLIS". Vi kunne ikke styre vores infantile humor, så vi stavrede derover og kom med en ordentlig smøre:
"Ürsakta, ürsakta, men kan jag få jeres rationæringsmærker for stärk öl. Hyr fär man äcka til Storatorget, hvor man kan få en korv med gurklingar och moss?"
Politiet fandt ikke vores humor ligeså sjov som os selv, så derfor skyndte vi os at gå videre, inden den pinlige tavshed ville udløse plastikstrips omkring vores håndled og ankler. Vi takkede af for denne gang og smuttede tilbage til den sikre hjemmebase, hvor uvorne unger blev aflivet prompte, og hvor piercinger blev flået ud on sight...
