Connery

Sportsfodtøj til dit forår

Friske kicks til din aktive sommer!

indledning

Sportsfodtøj til dit forår

Løb

Der er ikke noget der hedder one-size fits all, når det kommer til løb. Der er så meget forskel på fødder og løbestil, at det kræver en smule indsigt at vælge de rigtige sko. Men hvis du er i tvivl, eller nyopstartet, er det vigtigt at vælge sko med god støtte. 

Det er tilfældet for disse tre modeller, der alt andet lige, er tre ret forskellige sko. 

Øverst: Under Armour SpeedForm Gemini 2

Under Armour SpeedForm Gemini 2 løbesko, der gør brug af en masse teknologiske termer. SpeedForm er en teknologi der efter sigende leverer nul distraktion under løbet, og i virkeligheden i hvert fald giver en ganske stødabsorberende løbetur. Under Armour er pokkers store i USA og godt på vej i Europa - rent størrelsesmæssigt anbefales det, at man går en halv størrelse op. Skoen har en sømløs hælkappe, der giver mindre irritation på hælen, og en anatomisk korrekt fastlåsning på foden.  Perforeret overdel med ultralyd forsegling for god åndbarhed. Vejer 295 gram.

Pris: 1.200 kroner.

Midt: Nike Free RN Flyknit

Free-serien fra Nike er lige dele yndet som løbesko og casual sneaker. Flyknit-modellerne er som altid super lækre, og kan sagtens bruges andre steder end på løberuten. 

More cushioned than the Nike Free RN Motion Flyknit, the Nike Free RN Flyknit Men's Running features a newly designed midsole pattern that expands, flexes and contracts with your foot with every step. Its sock-like upper provides the incredible fit of Flyknit for total comfort throughout your run. Nike Free mellemsålen gør brug af et tri-star mønster, til at skabe optimal fleksibilitet i fodens bevægelse, og skaber en bred støtte. Sålen er også blødere end tidligere modeller. Flyknit giver en god åndbar feeling, og et tæt fit, der selvfølgelig er et must når man løber. Skoen vejer 225 gram.

Pris: 1.050 kroner. 

Nederst: Adidas Ultra Boost ST

Den tungeste af de tre løbesko (346 gram), er Adidas Ultra Boost ST. Vægten vejes dog op for, af den ekstremt komfortable Ultra Boost sål. adidas Primeknit er designet til at følge fodens naturlige form, når du løber, og give en mere behagelig pasform uden irritation. Der er Ydersålen er lavet af Continental gummi, der med Stretchweb er let og elastisk, og tilpasser sig underlaget for at give stabilitet.

Pris: 1.400 kroner

ANNONCE
Sportsfodtøj til dit forår

Fodbold

Øverst: New Balance Furon Pro AG

Skal du have et par lynhurtige angriber-støvler, uden at være på adidas eller nike-teamet, er det måske værd at kigge forbi New Balance, der har kastet sig godt og grundigt ind i fodbold-segmentet. Denne udgave har en overdel af mikrotekstur, og vejer bare 232 gram. Overdelsmaterialet skulle give bedre friktion - og altså mere kontrol med bolden, og hvis man er vild nok, skulle det også give et energiboost i eksplosive spark. Det er sådan noget man kan spørge Jesus Navas om. Ydersålen er stiv, og knopsystemet er opbygget så man kan accelerere pænt hurtigt. 

Vejl Pris: 1.799 kroner.

Midt: Nike Hypervenom Phatal II 

Nikes populære Hypervenom er svær at komme udenom, og den shiny oversål er da også ret catchy. Her er det i Dynamic Fit, der har den sokkelignende ankelstøtte, men den fåes også med klassisk fit. Støvlen har Flywire, FG knopper til tørre græsbaner og er udviklet til at være en meget allround-støvle. Støvlen har fået masser af ros fra anmeldere, og er ikke en dum fangst. 

Pris: 1.400 kroner

Nederst: Puma King Top Stripe

Er du en af dem der sværger til mere klassiske materialer som læder og skind, er Puma kongen (pun intended). Puma King er en af de støvlekollektioner der har kørt allerlængst, og der er med garanti mange af os fodboldspillende herrer, der har været forbi sådan et par. 

Top Stripe er en del af EM 2016 kollektionen, og indvendigt i støvlen pryder de franske mariniére-striber støvlens look. Støvlens overdel er udført i kængurulæder, og støvlen vejer 278 gram - det er ikke galt for en læderstøvle. 

Pris: 1.199 kroner. 

ANNONCE
Sportsfodtøj til dit forår

Vægtløft/Crossfit

Hvis du er typen der løfter tunge vægte, er du formentlig klar over at fodtøjet kan betyde en del. Altså, du kommer ikke til at få syge gains af et par fede sko, men det rette fodtøj skåner dig for fodfejl i forhold til teknikken. Har du prøvet at løfte vægte i et par bløde løbesko? Det kan hurtigt resultere i en kedelig ankelskade. 

Øverst: Reebok CrossFit Lifter 2.0

Reebok har gjort sig selv til lidt af en instans inden for crossfit, men man behøver altså ikke være dedikeret crossfit udøver, for at få gavn af disse sko. Lifter 2.0 er godt ventileret, og så har de en ekstra spænderem, der lige giver det ekstra boost til stabiliteten. Tåen er udformet, så spidserne kan holde til en masse crossfit hop. Yessør. 

Pris: 1.300 kroner.

Midt: Nike Romaleos 2

Generelt er udvalget af dedikerede vægtløftningssko ikke så stort, det gælder også for Nike, der har en enkelt model på 2016-programmet. Romaleos 2 har dobbelt op på spænder, en termoplastisk hælkile, og en elastisk overdel, der følger fodens sener, når der udføres jerks. 

Pris: 1.550 kroner.

Nederst: Adidas Powerlift 2.0

Adidas Powerlift har efterhånden eksisteret en del tid, og den prisbillige sko er praktisk, uden at være high-tech og dyr. Skoen er forholdsvis bred, og er specialkonstrueret til mandefoden. Ydersålen er flad og den ene spænderem hjælper til øget stabilitet og støtte ved tunge løft.

Pris: 700 kroner.

ANNONCE
Sportsfodtøj til dit forår

Cykling

Øverst: Scott MTB Premium

Dette vilde par fra Scott er en seriøs lækker mountainbike sko. Det er en forholdsvis stiv sko, der består af en god del kulfiber i ydersålen og perforeret mikrofiber i overdelen. Den har et kabellukningssystem der hedder Boa, og to velcroremme for support. 

Pris: Cirka 2.000 kroner. 

Midt: Giro Empire ACC Reflective

En af årets nyheder indenfor racer-støvler, er de her helt nedtonede sager fra Giro. En videreudvikling af en stilsikker klassiker, der har fået reflekseffekt i hele overfladen, så man bliver ekstra synlig, når man træder rundt og leger dopet tour-kriger på de sene sommeraftener. Lukningen er en klassiske snørelås, og sålen er fuld kulfiber. 

Vejl. Pris: 2.599 kroner

Nederst: Mavic Crossride SL Elite

Crossride SL Elite er en sko der er udviklet med henblik på cross og mountainbike-kørsel, den har god beskyttelse, en let-rengjort overflade og er en af bestsellerne fra det pågældende mærke. Og så er prismærket en smule mere tilgængeligt end de øvrige cykelsko vi har fremhævet her. 

Pris: 1.249 kroner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt