Rejsereportage: Det kystvendte Toscana

Når folk tænker på den italienske region Toscana, så falder tankerne ofte på idylliske og smukke Firenze og indlandsområderne - men regionen rummer, naturligvis, enormt mange andre fantastiske destinationer, som endnu ikke er nær så udbredt hos blandt andre de europæiske turister.

Toscana har nemlig en formidabel kyststrækning, som byder på alskens historiske byer og fantastiske badestrande - og her skal man tage sit udgangspunkt i provinserne Livorno og Grosseto, som er de perfekte baser til alle mulige oplevelser inden for rækkevidde.

Det er et område svøbt i historie med stor fokus på det oprindelige, italienske folk, etruskerne, som for næsten 3000 år siden kridtede banen op til den kultur med vin, fin gastronomi og kærlighed til naturen, man oplever hos de nuværende italienere.

Toscana-regionen har blandt andet det skønneste kystområde, som bugner af badevenlige strande og gamle bydele, der giver lige dele sommerferievibes og historisk vingesus på en gang.

Eller som vores ene guide kaldte det: “Tuscany of the sea”.

Vi har været et par dage i regionen for at se, hvad man blandt andet kan opleve!

Fortiden møder nutiden i landskabets levende historier

Er man til historiske sites og levn fra fortiden, så skal man absolut svinge forbi den historiske mini-kommune Populonia - en lille lokalbefolkning i hjertet af ældgamle fæstningslevn, der omkranser en lille byoase med små sidegader og lokale shops, der er åbent lidt efter humøret hos lokalbefolkningen - det er et etruskisk nekropolis med levn fra det originale folkeslag af italienere, som knejser op i horisonten og ligger i fred langt væk fra turist-tunge strande og befolkede områder.

Populonia er den eneste etrusker-by, der ligger ud til havet, så derfor er den ret unik for historieinteresserede - en gammel mineby med store jernbeholdninger, som havde en strategisk placering, der skulle sikre handelsruterne på Middelhavet.

Her kunne man bytte råvarer fra landet med mad og lignende fra de forbipasserende skibe.

En skøn, hyggelig lille by, hvor man i højsæsonen kan blive viet i de mest romantiske omgivelser såvel som få sig en rundtur i det meget fine lille ambitiøse museum, der dykker ned i byens historie med afsæt i etruskerne og deres fragt af vin og råvarer på havet såvel som kunststil på diverse beholdere til vin og olie.

Museet i byen har en fin lille introduktion på en video, som giver dig den nødvendige basisviden omkring området og et lynhurtigt kursus i etrusker-tiden, hvorefter du har det nødvendige fundament for at værdsætte de forskellige relikvier og artefakter fra tiden - alt fra stenstatuer til små drikkeskåle kaldet kylix, som er forgangsbeholderen til det, vi i dag kender som et rigtigt vinglas!

Er man til de historiske levn og de imponerende velbevarede artefakter fra etrusker-tiden, skal den historiske rundtur absolut ikke starte her - så skal man tage turen videre til museumsområdet Istruschi, hvor man blandt andet kan se en række gravhøje og beboelsesruiner, der giver et indblik i kulturen, dagligdagen og livet i en ældgammel by i et levende museum.

Du kan endda hoppe med ind i den enormt vidtrækkende gravkammer med en imponerende 28 meter i diameter fra det 7. århundrede, hvor man med lidt ande-vraltende skridt kan bevæge sig ind i en tidstunnel og opleve fortiden. 

Er man en vandhund, der også sætter pris på en god badestrand i smukke omgivelser, kommer man ikke udenom Castiglione della Pescaia - området byder på nogle af Toscanas kyst mest populære badestrande, som hyppigt bliver besøgt af turister året rundt.

Strandene er dog stadigvæk langt fra turist-druknede, og selv de mest populære promenader har et begrænset turist-fælde-koncept, og i stedet et par små, hyggelige strandbarer og caféer langs hele kysten - et perfekt sted til at nyde et pitstop på vandreturen med lidt antipasti og en kold Menabrea.

Området byder også på et utroligt interessant naturreservat, Diaccia Botrona, et historisk sted, som er blevet bevaret for at beskytte forskellige dyrearter med sine lidt over 1000 hektarer.

Naturreservatet blev skabt, da man i det 18. århundrede drænede Lake Prile i området, som var en benhård indsats for at slå malaria ned, der huserede i de enorme sværme af myg på den tid.

Man kan se alt fra lokale fugle, der øver sig i de lange træk, de skal på, såvel som et af de eneste steder i Italien, hvor man kan se flamingoer på forskellige tidspunkter i sæsonen - og så er der et hyggeligt lille museum midt i reservatet, hvor man lære lidt om, hvilke dyr man kan finde i området og desuden nyde sin frokost med udsigt udover sumpområderne, som sværmer med fugleflokke.

Selve byen Castiglione della Pescaia i sig selv er også en seværdighed, som ligger på Mount Petriccio med en stor fæstning på toppen af byen, der agerer en historisk gennemgang af fortidsstunder - man bliver ledt igennem en række historiske gader og små snirklede gader, der i sig selv fortæller om en tid, hvor man gjorde byen mere eller mindre uigennemtrængelig for fjender ved at lade dem miste vigtige sekunder i invasionen ved at fare vild i de snoede hjørner.

En skøn, smuk og utrolig afslappet by, hvor man på toppen lige kan kigge ind i den lokale kirke, hvor ejerens lettere ramponerede hund holder vagt på den solskinsmalede trappe.

Byen er utrolig charmerende og byder op til liv i gaden med små lokale restauranter og caféer, som dog primært er åbne i højsæsonen - mens destinationen kan agere afslappet afbræk fra den travle hverdag uden for sæsonen.

Castagneto Carducci er en by i Livorno-regionen, som byder på en underskøn byområde, hvor man får lige dele lokale, fantastiske butikker og historisk kunst og ikoniske bygningsværker rundt langs alle områder i byen - byen er både off- og on season spækket med forskellige lokale producenter, der er klar til at give dig både en klassisk såvel som uventet smag af Italien - tag for eksempelvis Peperita.

Den skønneste lille knaldrøde butik, der udelukkende sælger produkter med chili - 17 forskellige chilisorter rumsterer i butikken som enten tørret pulver, syltede chilier og endda som en italiensk nøddepålæg med Carolina Reaper!

Eller i den hyggelige sidebutik L’elixir, hvor alskens specialiteter fra hele regionen bugnede hylderne med alt fra lokale pastavarianter til konservens-lækkerier - stedet huser også et af de mindste destillerier i området, hvor man laver den famøse likør, Elixir China Calisaja.

En likør, som udvinder smag fra det Ecuador-importerede bark fra Kinatræet - en utrolig afstemt, velsmagende og potent likør, som får dig til at glemme alt om Gammel Dansk og Underberg. This is the real deal!

En likør der er lige dele tiltænkt som en fin afslutter efter et storslået måltid og en digestivo, der hjælper med fordøjelsen - en kærkomment afslutter, når man er fordybet i italiensk storslået gastronomi!

Castagneto Carducci er blot en af mange bekræftende oplevelser i det faktum, at når først italienerne fordyber sig i noget, så er de absurd passionerede omkring.

Her kommer den lokale skrædder Sartoria Arte e Moda  i fokus, hvor det sødeste personale viste deres bragende flotte skræddersyede jakkesæt frem - den vildeste kvalitet og de mest interessante designs, som gjorde, at man så småt var klar til at kassere indholdet i sin kuffert og bare proppe den med italienske jakkesæt!

Et smut længere op af gågaden finder vi den skønneste La Cerreta, som byder på lokale grøntsager og råvarer på det grønne marked - og måske det mest Instagram-venlige øjeblik på hele turen.

Da vi ramte rejsereportagen på et tidspunkt, hvor oliventræerne netop var blevet høstet og olierne udvundet, fik vi muligheden for at smage nypresset olivenolie, som blot var en uge gammel - en ting, som vi måske ikke tænker over, når vi står og kigger på de grønne flasker i supermarkedet: Der er KÆMPE forskel på, om du har en olivenolie, der lige er tappet på flaske og en, der har stået nogle måneder på hylden.

På den smukkeste terrasse med udsigt udover skoven og byen fik vi serveret den uge-gamle olivenolie på brød, hvor man tydeligt kunne se, hvor ‘ufiltreret’ og spækket med saft og kraft den nye olie var - utrolig potent, cremet og med den helt rigtige balance mellem frisk tomat, nyslået græs og et pebret finish.

Her gik tiden for alvor i stå, og selvom programmet var klar til næste punkt på dagsordenen trak vi den så længe som muligt med den underskønne udsigt, familiens kat på terrassenstolen og den smaragd-grønne olie, der smilede kækt til os i eftermiddagssolen.

Massa Marittima er derimod destinationen, du skal vælge, hvis du elsker kultur - byen er spækket med bygninger og levn fra helt tilbage til Middelalderen.

Fænomenale kirker såsom Chiesa di San Francesco og den bragende imponerende domkirke dedikeret til Sankt Cerbone - helt ned til små, mystiske frescas (vægmalerier), som blandt andet indebærer et maleri, der bogstaveligt talt afbilder et penis-træs - til stor forvirring og mystik hos historikere.

Her kan man gå en historisk rundtur på toppen af Torre del Candeliere, som var hovedtårnet til den gamle fæstning - hvilket den dag i dag udgør byens bedste udsigt til både det frodige landskab i Toscana samt bymidtes storslåede arkitektur.

Selve byen emmer af charme og små hyggelige caféer og restauranter - som blandt andet byder på den skønneste lille afsides terrasse med vindrueranker som ‘tag’, hvor man kan nyde byens bedste italienske gelato.

Gågaden byder på små shops og lokale artisans, hvor man blandt andet kan købe smykker hos Giuliana Marin, der laver dem fra bunden.

Lokal mad og oase-lignende omgivelser

På selve turen blev vi indlogeret på det nyåbnede, afsides paradis-hotel The Sense Experience i det toscanske kystområde Maremma. Selve hotellet ligger en armslængde fra den lækre Torre Mozza strand, hvor man i hotellet har sin egen udgang og lounge-område med udsigt udover havet.

Selve hotellet er bygget i hjertet af en grantræ-skov, hvor den røde tråd er fred og ro - hotellet er nemlig indrettet på den måde, at beboelse, reception og restaurant er spredt ud over et større område.

På den måde har man sine værelser og beboelseskvaterer for sig selv og kan forydbe sig i den skønherlige ro, man opnår så langt væk fra attraktioner og bylivet.

Det eneste man kan høre, er små højttalere hist og her, der gengiver naturtro lyde fra oasen akkompagneret af havets blide bølger fra balkonen. Et rendyrket retreat-resort med opvarmet swimmingpool, storslået italiensk morgenbord og lækre faciliteter, der kan bruges til både afstresning, badeferie, forretningsmøder eller et par heldige rejsejournalsiter, der mangler et sted at fordøje pasta og rødvin.

Uanset om man er på rundtur i regionen med fokus med kultur, historie eller bare på ferie, så kan man ikke komme udenom, at man naturligvis skal dykke ned i den italienske gastronomi så snart man kan få muligheden for det.

Vi blev en kendte skeptiske, da vi på programmet så, at der stod ‘light lunch’ - et koncept, vi ikke ligefrem troede eksisterede i det italienske sprog!

Men vi blev heldigvis mere rolige, da vi fandt ud af det blot betød, at vi måtte ‘nøjes’ med 2-3 ud af de fire vante retter, man spiser, når man er ude på restaurant i Italien - en ægte frokost er antipasti, fiskeret, pastaret og dessert.

Efter at være blevet fyldt op på betagende historier om etruskanernes påvirkning af italiernes levemåde den dag i dag, tog vi et smut ind til den underskønne og smukke by Bolgheri, hvor man i et skønt virvar af små, snoede gader kan opleve alt fra små lokale shops, pyntede tereasser og et væld af vin og mad,

Vi fik vores frokost på Bolgheri Bistrot, hvor vi fik prøvesmagt en række lokale delikatesser.

Antipasti-delen bød snacks med blandt andet på brød med Straccino-ost, salsiccia-pølse på brød og en polenta-skive med leverpaté, hvorefter hovedretten var en underskøn pastaret med nyplukkede Karljohan-svampe - naturligvis perfekt al dente.

Bolgheri-besøget på den gastronomiske front åbnede også op for vores første møde på turen med den regionslokale drue, Vermentino - som er hyppigt brugt på de 55 forskellige vingårde alene i Bolgheri. Bolgheri kom for alvor på verdensvinkortet i 90’erne, hvor de vandt en blindsmagning over franske vine med Cabernet-druer - en som forventet utrolig stolt historie, da Frankrig og Italien i årevis har duelleret på den ædle vin kunst - siden da er vinindustrien eksploderet i regionen og Bolgheri er blevet en mere hyppigt besøgt by for vinkyndige og eventyrere i det gastronomiske aspekt.

Og deres kyndige ekspertise indenfor vinuniverset blev fornemt proklameret, da de serverede to lokale vine til middagen - først en utrolig sprød, let syrlig og aromatisk afrundet hvidvin Le Grottine, der gjorde sig utrolig velbemærket i selskab med fede smage.

Den anden vin var fra Valpolo, der er en ærkeitaliensk vingård velkendt for potente smage - vinen vi smagte var en Podere Sapaio, der gør sig bemærket ved at bruge et miks af Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. Smæk på smagen, masser af kompleksitet, og en vin, der gør sig utroligt godt til kød med en lang eftersmag og et blødt finish.

Og nu når vi er ved vine? Så er Toskanske vingårde next level - vi var så heldige at få lov til at besøge to af de store vingårde i regionen, Petra Winery og Rocco di Frassinello. 

Toskanske vingårde

Er man i Italien, så kommer man ikke uden om et godt glas vin på den ene eller den anden måde - og det kystvendte Toscana er bestemt ikke nogen undtagelse.

Vi var så heldige at besøge to af kystregionens mest prominente vingårde på vores tur, og de har på hver deres måde sat deres præg på det italienske vinmarked - hvad enten vi snakker smag eller arkitektur.

Petra Winery

I de kyndige hænder af den italienske kunstner Mario Botta har Petra Winery fået designet deres vingård på en utrolig smuk, indbydende og arkitektonisk storslået måde - selve vingården er omkranset af vinplantager så langt øjet rækker med en en håndfuld vinrækker foran hovedøren udelukkende for et dekorativt formål.

Hvad enten besøgende ønsker at se plantens slyngende blade og spændstige druer eller blot vil kunne hakke en solnedgang i en vinmark af den eventyrlige bucket list.

Selve bygningen er et passionsprojekt, som byder på en storslået trappe i midten, som fører til.. ingenting.

Og det er meningen.

Det er et retrospektivt symbol, der omhandler, at når man for enden af trappen opdager, at der intet er at finde på toppen, så kigger man tilbage på sig selv og sin rejse og finder ro i, at det handler om at kigge indad og i sig selv i den store verden.

Omkransende den store trappe finder man to buer på hver side, som nærmest omfavner bygningen med en håndfuld dekorative oliventræer - en måde at omfavne både livet, den italienske kultur og hele kærligheden omkring gastronomi og passion.

Bag det grandiøse ydre finder man en hyggelig lille ‘vinlobby’, der udstiller husets fineste vine, samt en indgang til en storslået rundtur gennem vinproduktionen - alt fra de enorme ståltanke og kar med flydende guld til en hypnotiserende lysende vingang spækket med snorlige vintønder, der udmunder i et lille tasting-rum, hvor man kan byde på diverse vine, som man er blevet introduceret til på rundturen.

Foruden en række vinsmagninger og rundture på matriklen, kan man naturligvis også få et godt måltid til at akkompagnere de forædlede druer - her snakker vi alt fra en utrolig velsmagende zuccini-lasagne til den famøse rødvinsbraiserede regionsret, Peposo, naturligvis simret i uendelighed i husets egen vin.

Rocca di Frassinello Winery

Næste stop på det toscanske vinkort lød på et smut op Ideen med vingården var at finde et terroir, der minder om Chianti and Montalcino, hvor vinrankerne vender mod havet med temperaturer, der der kan være 4-6 grader højere end mange andre vinregioner inde i landet i Toscana.

Foruden en interessant rundtur på den fine vingård, der er designet af Renzo Piano, bliver man ikke blot budt på husets fineste vine - man bliver også taget med på en historisk rejse tilbage i tiden for at se, hvordan vinen så ud under Etruskernes tid.

I hjertet af vingården bliver man introduceret til den teknik, som etruskanerne brugte for næsten 3000 år siden - vinen på daværende tidspunkt skulle efter sigende være mere eddikesur og lettere udrikkelig i sin rene forstand, hvorfor det etruske folk ofte rørte smagsgivere i vinen for at gøre den drikkelig.

Man drik i øvrigt også vinen i et blandingsforhold med 1/3 vand og 2/3 vin. Alt fra revet ost, krydderier og krydderurter blev tilføjet.

Og på vingården får man lov til at prøve, hvad det vil sige at drikke af autentiske skåle designet efter datidens vinskåle med krydderier rørt i vinen - naturligvis har deres vin et noget bedre udgangspunkt, da husets vin danner basis for den historiske smagning.

Vingårdens restaurant er i topklasse og serverer nogle moderne retter med den italienske kultur in mente - mest interessante var deres serveringer med svampe-risotto, klassisk og cremet, samt en helstegt due med fois gras.

Restaurantens bord er også det sted,hvor vinsmagninger ofte finder sted - og her blev jeg for første gang introduceret til en indopereret spytteskuffe med rindende vand, som man blot trækker ud som en klassisk skuffe.

Det er lir af fineste skuffe og utrolig praktisk måde at afskaffe den lidt vulgære spyttespand.

Fin vin bliver ofte omtalt som en symfoni på smagsløgene, så hvilken bedre måde at fremvise sine dyreste skatte end stablet i en vin-arena, hvor både vinen og tilskueren kan være centrum.

Dybt inde i vingården finder man flere forskellige vin-arenaer, som er en matematisk skønhed af rækker på rækker af vintønder - som ikke blot er til skue for besøgende, men faktisk også gør det mere praktisk at flytte vinen uden at flytte tønderne med nogle indbyggede remedier til at transportere og suge vinen op og videre i processen.

En skøn balsal af gårdens fineste vine, som blot modner i al sin glorværdighed, mens vi kunne gå op og smage på de allerede perfektionerede dråber.

Samlet set er Toscana en underskøn region, der bugner af fantastiske oplevelser ved de kystliggende, historiske byer, der byder på alt fra fortidslevn, gamle bydele og underskønne badestrande - den perfekte kombination for rejsende, der ønsker både daseferiedage og oplevelser kombineret i én og samme tur. Regionsspecifikke vinoplevelser, lokal mad og en uimodståelig italiensk charme præget Grosetto og Livorno og alt i mellem, og det kystvendte Toscana er et rejsemål, vi på det varmeste kan anbefale!