Poeten & Lillebror - Drukner I Ord
Banaliteterne vælter over hinanden for at trænge sig på gennem det meste af Poeten & Lillebrors andet udspil.
Det er ikke, fordi stemningen fejler noget, når Jonas Güllstorff fremsiger sit spoken word over lette og uforpligtende beats. Her er intet der bryder ubudt ind i lytterens tanker, og det virker da heller ikke helt galt, når der ved slutningen af første nummer messes, "det bare ord, det bare fint, det har han jo sagt før, det' starten på en god aften". Med pladens andet nummer Ude og gå, er det som om Ekstrabladets fornemmelse for at fange Hr. og Fru. Danmarks forargelse, har inkarneret sig i form af en sanger, der er mere end almindeligt villig til at invitere til ukritisk fællessang. På tredje nummer fortælles Jonas os at "Det her er det man kalder en sand historie". Der er ingen grund til at tvivle men al mulig grund til ikke at stille sig tilfreds med opfyldelsen af dét uambitiøse mål. Hverdagen er værdifuld, når den bruges til at sætte sig selv i relief, men uden den force er den ved første gennemlytning blot triviel; ved anden gennemlytning nogenlunde ligegyldig.
Bevares; der er lyspunkter af vækket reflektion som på den udemærkede Dengang far var ung, der i øvrigt også er albummets mest rørende skæring. Kogt ned til en EP ville der nok endda have været tale om udemærket promotion for en kunstner, der faktisk formår at skrive interessante historier fra hverdagen. Som albummet er endt, er der desværre for langt mellem de få lyspunkter, og der er følgende meget lidt grund til at ofre mere end en lille time på at lytte det igennem en enkelt gang. Selv når det bliver godt er budskaberne for åbenlyse og letfordøjelige, til at de forbliver interessante gennem mere end et par gennemlytninger.
På Tyttebær formår Jonas at væve godt 4 minutters dræbende kedsomhed omkring popsangens ligegyldighed. Budskabet er som så mange andre på albummet sympatisk nok, men nøjagtig som man hurtigt vil begynde at kede sig, hvis man sætter en hverdagssamtale på repeat på anlægget, er Drukner I Ord en ganske korttidsholdbar fornøjelse. 2 stjerner herfra.
Tracklisting:
01. Starten på en god aften
02. Ude og gå
03. Min campingvogn
04. Abstrakt
05. Uhyre
06. Superfedt
07. Smukkere end solen
08. Dengang far var ung
09. Tyttebær
10. Okay nytår
11. Guitardigtet
12. Druker i ord
13. Forsent at vende om
14. Det kom ikke med
Bevares; der er lyspunkter af vækket reflektion som på den udemærkede Dengang far var ung, der i øvrigt også er albummets mest rørende skæring. Kogt ned til en EP ville der nok endda have været tale om udemærket promotion for en kunstner, der faktisk formår at skrive interessante historier fra hverdagen. Som albummet er endt, er der desværre for langt mellem de få lyspunkter, og der er følgende meget lidt grund til at ofre mere end en lille time på at lytte det igennem en enkelt gang. Selv når det bliver godt er budskaberne for åbenlyse og letfordøjelige, til at de forbliver interessante gennem mere end et par gennemlytninger.
På Tyttebær formår Jonas at væve godt 4 minutters dræbende kedsomhed omkring popsangens ligegyldighed. Budskabet er som så mange andre på albummet sympatisk nok, men nøjagtig som man hurtigt vil begynde at kede sig, hvis man sætter en hverdagssamtale på repeat på anlægget, er Drukner I Ord en ganske korttidsholdbar fornøjelse. 2 stjerner herfra.
Tracklisting:
01. Starten på en god aften
02. Ude og gå
03. Min campingvogn
04. Abstrakt
05. Uhyre
06. Superfedt
07. Smukkere end solen
08. Dengang far var ung
09. Tyttebær
10. Okay nytår
11. Guitardigtet
12. Druker i ord
13. Forsent at vende om
14. Det kom ikke med
