Connery

Øl-succes med umodne enebær: Jacobsens limiterede Juniper Ale

Juniper Ale lanceres til sommer igen!

Enebær er ofte noget, vi danskere forbinder med fundamentet i en god flaske gin såvel smagsgivere i en god simreret til kolde vintertider.

Men i forbindelse med årets kokkekonkurrence Sol over Gudhjem i 2021, gjorde det til deres mission at finde ud af, hvordan enebærret kunne spille en anden rolle uden for sine vante rammer.

I selskab med øl-ekspert Bjarne Bundgaard, urtesanker Thomas Guldbæk og en håndfuld andre dygtige mennesker fandt de frem til, at enebærret kan noget unikt, inden den når til sin fuldmodne, mørke stadie.

Mange tror, at enebusken laver enebær - og det kalder vi det også - men det er i virkeligheden en kogle, da enebusken er et nåletræ.

Og i samme stil som de langsomtvoksende nåletræer, tager det også hele to år, før bærret har nået sit fuldmodne stadie.

Det gør, at man oplever, at der både sider modne og umodne enebær på samme busk - men hvad gør man lige med de grønne, når man er lidt utålmodig?

Man smager på dem!

Subtil enebærsmag med kraftige citrusnoter og harpiks-lignende undertoner fik idéerne til at rulle og inden længe blev Thomas Guldbæk og hans bedre halvdel sendt på en sanketur efter flere kilo umodne enebær, der kostede blod, sved og tårer.

Resultatet af det hårde arbejde blev afsløret til Sol over Gudhjem, hvor en ny øl så dagens lys. Juniper Ale.

En herlig smagfuld Pale Ale, som med de dybe citrusnoter fra umodne enebær giver en frisk og krydret øl, der læner sig op af nuancerne fra en India Pale Ale.

Meget let-drikkelig, sommervenlig og terassevenlig - masser af smag, men afstemt og tilpas nuanceret til, at den kan gå sammen med størstedelen af, hvad du kommer til at smide på grillen til sommer.

Jeg skal da også være ærlig at sige, at jeg ikke holdte mig tilbage med at nyde de afkølede flasker Juniper Ale, som stod og glinsede i solen i isterningebadet til Sol over Gudhjem sidste år - og at der kun på daværende tidspunkt på 600 eksemplarer i verden?

Så blev der sagt skål!

Succesen har heldigvis smittet sig af på ølkortet hos Husbryggeriet Jacobsen, hvor Juniper Ale fra omkring juni vil være at finde i i en limiteret periode i Irma.

Den bliver igen en øjesten til årets Sol over Gudhjem, men er blevet opskaleret på et niveau, hvor alle kan være med.

Potentiale til at blive årets sommerøl? Det tror jeg nok.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce