Oakley Re:SubZero
Oakley har genfortolket hurtigbrillen Sub Zero
Oakley har altid været god for sportslige hurtigbriller, og i år hvor sporten for alvor vender tilbage til publikum - og Tour de France lægger ruten forbi Danmark, er der vel nærmest ingen undskyldning, for ikke at anskaffe sig et sæt lynhurtige solbriller
Sub Zero solbrillen er en ikonisk model, der oprindeligt blev lanceret i 1992, inden den igen forsvandt i 1995 - men nu er den tilbage - som en del af solbrillemærkets MUZM collection, med navnet: Re:SubZero.
Re:SubZero er altså ikke bare en genudgivelse, men en viderefortolkning. Den canadiske løber Andre De Grasse er ansigt for dem, så du ved de er hurtige nok.
Stellet på ReSub'erne vejer blot 24 gram, og de nye briller kommer i en række forskellige farver.
ReSub er ikke en dedikeret cykelbrille, men mere en livsstilsbrille, der tapper ind i den aktuelle craze over ekstremt sportslige solbriller - og der passer de helt perfekt ind, no?
Pris og tilgængelighed
Unisex-solbrillen Oakley Re:SubZero er tilgængelig hos udvalgte Oakley-forhandlere til en vejledende salgspris på 2020,- kroner