Connery

Her er danskernes drømmedestinationer på AirBnb

Fra skærgaardshytter til varme pools ved middelhavet

Jeg bruger ofte selv AirBnb, når jeg er på ferie, hvis du ikke har prøvet det endnu, kan du spare op til 300 kroner på dit første ophold, ved at benytte min invitation her (Og samtidig optjener jeg lidt point til mit næste ophold). Win/win. 

Interesseret i at se hvilke boliger, der står højest på danskernes ønskelister? Led ikke længere, her får du en håndfuld af tjenestens mest efterspurgte lejemål. 

Danskerne elsker at rejse ud i verden og opleve andre kulturer, spændende gastronomi og underskønne naturoplevelser, hvad end det er på kør-selv-ferie, hoteller eller som en del af den stadig spirende deleøkonomi, hvor man deler andres hjem.

Fordelen ved deleøkonomien er, at man kommer til at bo helt inde i lokalsamfundene og oplever at bo som de lokale i unikke boliger – hvad end det er i en lejlighed midt i Lucca, Italien, i en isoleret ødegård i Sverige eller i en luksuriøs villa ved Middelhavet. 
Airbnb er den største platform inden for udlejning af private hjem, og herunder har tjenesten samlet en liste over 10 af de boliger, som danske Airbnb-gæster allerhelst vil overnatte i. 

ANNONCE
AirBnb - Her er danskernes drømmedestinationer på AirBnb AirBnb

Ubeskrivelig udsigt ved Riva, Italien


Midt imellem Milano og Venedig med udsigt ud over d’Iseo-søen ligger denne fantastiske lejlighed. Her vil du hver morgen vågne op med en udsigt ud over søen med Torinos smukke bjerge som baggrund, og du kan med færge besøge Montisola, Europas største ø i en sø. Ud over den skønne natur, har du også fri adgang til pool og gåafstand ind til den hyggelige middelalderby, Riva Di Solto. 

https://da.airbnb.com/rooms/1838274

ANNONCE
AirBnb - Her er danskernes drømmedestinationer på AirBnb AirBnb

Autentisk Riad i Marrakesh, Marokko


Midt i det stille og flotte Dar el Bacha-område i Marrakesh, finder du denne perle af nordafrikansk arkitektur, traditioner og indretning med stor åbent bad omgivet af de smukkeste mosaikker. Absolut et sted, som man vil huske. 

https://da.airbnb.com/rooms/493845

ANNONCE
AirBnb - Her er danskernes drømmedestinationer på AirBnb AirBnb

Moderne skærgårdshytte ved Stockholm, Sverige


Når man ser den smukke hytte med trappe ned til Skærgården, så forstår man godt, at mange danskere har sat Annas hytte på deres ”wishlist.”

I det lille hus er man i direkte synergi med naturen, stilheden og er placeret på en lille ø midt i Saxarfjorden. Der kommer en bådtaxi fra tid til anden, så du er, bogstaveligt talt, afskåret fra resten af omverdenen og kan nyde den altomsluttende fred. 

https://da.airbnb.com/rooms/1020858

ANNONCE
AirBnb - Her er danskernes drømmedestinationer på AirBnb AirBnb

Fantastisk træhus ved stranden, Bali


Dette skønne træhus er kun få minutters gang fra de fineste sandstrande, og ved træhuset har du en 900 kvadratmeter stor velpasset have med pool, som man frit kan boltre sig i. Byen Balian er en surferby med en helt særlig ro og har en atmosfære af det ”gamle Bali.” 

Der er ingen fastfood-kæder af nogen art i området, så al mad er produceret i lokale restauranter med lokale råvarer. Og det skal man ikke kimse ad. 

https://da.airbnb.com/rooms/1016153

ANNONCE
AirBnb - Her er danskernes drømmedestinationer på AirBnb AirBnb

Charmerende hus i fyrreskoven i Labenne, Frankrig


I den hyggelige villa ”Amani” i Labenne er du omgivet af de smukkeste fyrretræer. Du har kun tre kilometer til Atlanterhavet, og hvis vinden står rigtigt, kan du høre lyden af bølger svagt i baggrunden. Der er ingen trafik – Amani er swahilisk og betyder fred – kun lyden af fuglekvidder og vindens hvisken i trætoppene. 

https://da.airbnb.com/rooms/1234202

ANNONCE
AirBnb - Her er danskernes drømmedestinationer på AirBnb AirBnb

Udsigt over Los Angeles med egen pool, USA


Går turen til Englenes by i Guds eget land, så ser mange danskere efter denne lejlighed med udsigt ud over Los Angeles og Hollywood. Det er ikke verdens største lejlighed, men placeringen, den lækre pool og udsigten gør det hele besøget værd. Bare tjek billederne af altanen, hvor du kan ligge i poolen og se lysene ud over bakkerne. 

https://da.airbnb.com/rooms/6080283

ANNONCE
AirBnb - Her er danskernes drømmedestinationer på AirBnb AirBnb

Lejlighed ved søens bred, Montenegro 


Det er gennemgående, at de danske Airbnb-gæster er vilde med bjergudsigt. I hvert fald går lejligheder, som denne skønne lejlighed fra Montenegro, igen på mange danskeres wishlist. Hvis du besøger byen Kotor og overnatter i Nelas hjem, kan du vågne op hver morgen med udsigt over de smukkeste og roligste omgivelser, hvor man rigtigt kan opnå sjælefred. 

https://da.airbnb.com/rooms/2791283

ANNONCE

Sommerhus på Orø i Isefjord, Danmark  


Nogle gange behøver rejsen ikke gå så langt væk. På listen over de boliger, som danske Airbnb-gæster helst vil rejse til, finder du dette skønne sommerhus på Orø i Isefjord i det nordlige Sjælland. Sommerhuset er spartansk og skandinavisk indrettet og ligger helt ud til vandet. Et sandt dansk lille ferieparadis. 

https://da.airbnb.com/rooms/3930174

ANNONCE
Del

Seneste nyt