Gyldne, gamle dråber: The Macallan 50 YO
Denne whisky koster det samme som en Tesla Model 3
Det skotske destillery Macallan er klar med et par ekstremt eksklusive flasker single malt, der optræder i The Red Collection.
Den mere pebrede sag i det lineup hedder The Macallan 50 YO - og er som navnet antyder en single malt whisky der blev destilleret for mange årtier siden. Whiskyen er lagret på sherry-fade og har en dyb egetræsbrun farve og en alkoholprocent på 45,1.
Smagen er varme kombinationer af frugter og trækrydderier, mørk chokolade, appelsinolie og et hint af rosiner.
The Macallan 50 YO har en vejledende salgspris på 450.000 kroner, men så leveres den også i en specialfremstillet egetræsæske skabt af samme europæiske eg, der benyttes til at fremstille producentens whiskyfade.
Den anden flaske, er den guldfarvede The Macallan 40 YO, der ligesom storebror har lagret på sherrymodnede fade - denne Single Malt har en alkoholprocent på 48,1, og rige maltagtige noter med en let røgsmag.
Prisen på denne fyr er 150.000 kroner flasken.