Connery

Facebooks første Aquila-drone er færdig

Indsatsen for at overtage verdensherredømmet intensiveres.

Facebook er godt i gang med at overtage verdensherredømmet. Eller i hvert fald med at brede deres enorme sociale netværk ud til hele verden.

Da Mark Zuckerberg i 2013 annoncerede, at alle mennesker i hele verden bør have adgang til internettet, lød det som en vision, der var tættere på utopisk drøm end på virkeligheden. Men manden har travlt med at realisere visioner, og drømmen om global internetadgang er tættere på, end vi måske lige havde forestillet os. 

ANNONCE

Facebooks drone-program er klar til test

Det viser sig at Zuck og resten af Facebook har arbejdet hårdt på at få tingene til at blive virkelighed. Idéen om at bringe internettet til alle verdens folk, er en højtflyvende en af slagsen, og højtflyvende er nøgleordet i planen. 

Facebook har arbejdet hårdt på et drone-program, det vil gøre det muligt at projicere wi-fi-signaler til steder af verden, der ikke har infrastrukturen til kablet internet. Ved hjælp af satelitter og og en hær af automatiserede wifi-droner, skal visionen blive til virkelighed. 

ANNONCE
Facebooks første Aquila-drone er færdig

Bredere end en Boeing

Facebook-dronen er blevet en realitet på rekordtid. Prototypen er ifølge chefingeniør Jay Parikh en monumental opfindelse, der blev designet og bygget på bare 14 måneder. Den er primært konstrueret i kulfiber, og det giver selvfølgelig klare fordele i forhold til dimensioner og styrke.

Dronen, med kodenavnet Aquila, har et vingespænd på 43,3 meter og er utrolig let - ja faktisk sætter Facebook selv et par imponerende sammenligninger op: Aquila har et større vingespænd end en Boeing 737 og vejer under en tredjedel af en Toyota Prius.  

ANNONCE
Facebooks første Aquila-drone er færdig

Det er planen, at dronerne (UAVs) skal flyve i 18 til 27 kilometers højde, væsentligt højere end passagerfly, men alligevel langt under satellitternes kredsløb. I den højde får dronerne nemlig ingen problemer med jordens vejrfænomener, og de vil være i stand til at modtage og transmittere et kraftigt internetsignal, mellem satellitterne og jordens knapt så udviklede lokationer. 

Men der skal ikke bare være én drone, der skal være mange - og i samspil skal de være nok til at kunne tilbyde et vedvarende internetsignal til forbrugerne. Dronerne bruger et lasersignal til at levere signalet til jordens overflade og til at kommunikere med hinanden. Parikh og resten af droneholdet stræber efter at få lasersignalerne til at kunne levere 10 gigabit data i sekundet. Det er et amitiøst mål - især når man tager med i sine betragtninger, at NASA har planer om at teste et 1,5 gigabit-system senere på året. 

Den teknologiske udfordring i den specifikke opgave er stor, og chefingeniøren sætter den i perspektiv med følgende analogi: At få disse lasere til at kommunikere på det niveau vi ønsker, svarer til at skulle ramme en mønt på landjorden fra 17,7 kilometers afstand - under bevægelse.

ANNONCE
Facebooks første Aquila-drone er færdig

Facebook har ikke sat en deadline på projektet, men missionen er at få teknologien færdiggjort, og herefter gå ud som operatør og ejer af netværket og tilbyde det som service til regeringer og interesseorganisationer verden over... 

Det kan godt være at Zuck er en nørd, men han er sgu en nørd der får visioner til at blive virkelighed. Imponerende. 

Læs også: Elon Musk vil atombombe Mars

ANNONCE
Del

Seneste nyt