Er du blandt Facebook-brugerene med skrøbeligt helbred?

Et nyt studie fra University of Surrey har undersøgt sammenhængen mellem brugen af sociale medier og helbredsopfattelsen og resultatet er pudsigt, men ikke overraskende.

Facebook er et socialt medie med over 2 millarder(!) aktive månedlige brugere og noget tyder på, at brugerne der bl.a. er mest aktive også i højere grad sammenligner sig selv med andre - og ligeledes er mere bevidste om negative aspekter af deres helbred.

Forskeren dr. Bridget Dibb udspurgte 165 brugere for at undersøge i hvor høj grad de sammenlignede sig med andre på brugere på Facebook, deres selvværd og deres egen vurdering af deres helbredstilstand og livstilfredshed.

Dr. Dibb fandt frem til, at deltagerne, der i høj grad sammenlignede sig med andre på Facebook, havde en større bevidsthed om deres fysiske problemer såsom søvnbesvær, forandringer i vægt og muskelspændinger.

At sammenligne sig selv med andre er en almindelig social proces, og vi bruger den til at evaluere vores eget liv. Vi gør det dog oftest, når vi føler os usikre i vores eget liv og derfor er den stigende brug af sociale medier et alvorligt problem.

På de sociale medier har brugerne en udpræget tendens til primært at poste et poleret billede af deres liv, hvor kun highlights tåler at se dagens lys.
Hvis man sammenligner sin egen livssituation med andres perfekte billede, så kan det ikke være overraskende, at man kan sidde inde med et ubehag.

Hønen eller ægget

Udfordringen i studiet er, at forskerne blot påviser en sammenhæng, men giver ingen forklaring på årsagen til, at nogle brugere er mere bevidste om negative aspekter af deres helbred.
Det betyder eksempelvis, at vi ikke ved om mennesker, der har en tilbøjelighed til at sammenligne sig selv med andre på Facebook, har et værre helbred eller at mennesker, der er mere bevidste om de negative aspekter af deres helbred, har en tendens til at bruge mere tid på at sammenligne sig med andre.

Når man læser det forrige afsnit er der en stor fare for, at det lyder som dobbeltkonfekt og at man som læser kan tænke, at det er overflødigt at fokusere på dette, men det er et utroligt vigtigt punkt at bide mærke i.
For at hjælpe disse mennesker - eller undersøge psykologien bag deres adfærd nærmere - skal vi have indsigt i, hvad der årsagen til adfærden.

Og en vigtig del af det er at vide om det er helbredet, der er årsag til adfærden eller adfærden, der er årsagen til helbredet... Eller om der er en helt tredje ting, der er årsag til begge symptomer.

Interessante opdagelser

Undersøgelsen afslørende en tendens, hvor også kvinder og personer, der lider af angst eller depression, udviste en højere bevidsthed om deres helbredsproblemer.

Deltagere der derimod var mere tilfredse med deres liv og havde et højt selvværd, havde langt færre helbredsproblemer. De var hvertfald ikke lige så bevidste om dem, som de meget aktive Facebook-brugere, kvinder og depressionsramte.

Ovenstående betyder selvfølgelig ikke, at alle kvinder bruger tiden på at sammenligne sig med andre og fokuserer på de negative aspekter af deres helbred, men det er dog i højere grad en adfærd, som de adspurgte kvinder udviste.

I en afsluttede bemærkning udtaler Dr. Gibb, at brugere af de sociale medier er nødt til at være mere bevidste om deres tanker og følelser, når de bruger hjemmesider som Facebook og genkender farerne ved at sammenligne sig selv med andre i denne kontekst.

Problemer ved studiet

Som det ofte er tilfældet i mange humanistiske studier, skal man udvise en høj grad påpasselighed, hvis man har i sinde at generalisere resultaterne fra studiet, da der er nogle iøjenfaldende problemer i studiets design. 

Forskerne adspurgte kun 165 forsøgspersoner (55 mænd, 110 kvinder - ja, der findes kun to køn), hvilket er en meget lille mængde, når man forsøger at drage konklusioner om psyken og helbredet på 2 millarder brugere.
Derudover stammede de adspurgte primært fra Europa, hvilket på ingen måde er repræsentativt for psykologien og adfærden blandt resten af verdenens borgere.

Et andet problem er, at spørgeskemaer på ingen måde er pålidelige, da de siger meget lidt om menneskers faktiske adfærd eller hvordan de er som mennesker.
Adfærdsvidenskaben har for længst påvist, at selvvurderinger og spørgsmål om adfærd ikke bliver svaret ærligt og redeligt, da vores underbevidsthed når at påvirke svarene, langt inden vores hjerne overhovedet formår at reflektere over spørgsmålet. 

Ovenstående er relevante problemstillinger, der er kritiske for studiets troværdighed, jovist.
Men som det tit er tilfældet i forskningens verden, så er det nødvendigt at lave disse "mini"-studier, for at identificere områder, hvor det kunne være interessant at udføre et studie i stor skala.

Man gør tingene på denne måde, fordi at udføre forskning er en meget dyr fornøjelse.
Studiet skal således betragtes som en indikator for et underliggende problem, og det er derefter op til andre forskere at udforske problemet nærmere.