Dell lancerer verdens mindste 13" laptop
Dell XPS 13
En uge forud for den verdenskendte elektronikmesse CES i Las Vegas, har Dell lanceret en yderst interessant ny laptop.
XPS 13 er ifølge producenten selv, den mindste 13" laptop i verden.
Skærmrammerne er praktisk talt, næsten, ikke-eksisterende, og det er udgangspunktet for den ekstremt kompakte laptop. Det gør den 24% mindre i volumen end den tidligere model i serien.
XPS-serien har haft et gennemgående farvetema, der indkorporerer kulfiber, men for i forbindelse med den nye hvidtonede model, har DELL/Alienware udviklet et helt nyt vævet kompositmateriale, med glasfiber som hovedbestanddelen.
En af udfordringerne med hvide laptops, er misfarvninger, men det nye materiale er mere smudsafvisende ubehandlet materiale, end noget der endnu har været benyttet i branchen. Shiny.
Maskinens mål lyder på 302mm i bredden, 199mm i dybden og 7.8-11.6 mm i tykkelsen (sammenklappet tilstand).
Den nye XPS 13 har et lækkert specifikationsark, der blandt andet praler med:
- InfinityEdge 4K UHD Display (Verdens mindste 13").
- 8. generations quad-core Intel processor (i5 eller i7)
- Op til 16 GB Dual Channel SDRAM
- Intel UHD Graphics 620
- Op til 1TB PCIe SSD harddisk
- 2 farvevarianter: Black Carbon Fiber eller Rose Gold med Alpine White vævet glasfiber.
Prisen starter på 10290,- kroner