Connery

Anmeldelse: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore

Tredje kapitel af Fantastic Beast-serien er i biograferne.

3 ud af 6 stjerner
Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore - Trailer

Opdatering: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore kan nu streames på HBO Max

Secrets & Lies

I deres ungdom indgik Albus Dumbledore (Jude Law) og Gellert Grindelwald (Mads Mikkelsen) en blod-ed, hvilket forhindrer de to magtfulde troldmænd i at bekæmpe hinanden, så Professor Dumbledore må sende den unge magiske zoolog Newt Scamander (Eddie Redmayne) samt et frygtløst hold af troldmænd, hekse og en modig muggler-bager, afsted på en farefuld færd. Deres mission går ud på at forhindre Grindelwald - nyligt ude af fængslet og frifundet for sine forbrydelser - i at overtage magten ved troldmandslaget.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore Warner Bros. Pictures

Fantastic Beasts of No Nation

Selvfølgelig ville der ikke være nogen film uden de fantastiske skabninger og en af disse væsner spiller denne gang en central rolle i historien. Det er den lille hjorte-agtige Qilan, der kan se ind i ens sjæl og fornemme om et menneske er god eller ond. Da den nye leder af trold-ordenen skal vælges, hidkaldes en baby Qilan, som vil knæle ved den rette kandidat til jobbet, såfremt han eller hun har et rent hjerte. Dette er selvsagt Grindelwalds største hindring i at opnå magten og han har naturligvis en genial plan: Valgfusk.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore Warner Bros. Pictures

Magical Mystery Tour

Valget af troldmands-ordenens nye overhoved skal foregå i Berlin, hvor optakten til Anden verdenskrig, så småt er under opsejling. De unge troldmænd og hekse må derfor passe ekstra på ikke at blive opdaget i ondskabens hvepserede. Missionen fører også heltene på en magisk rejse rundt i verden fra hyggelige Hogwarts i Storbritannien til Bhutans eksotiske bjerge i Himalaya. Rejsen bringer ligeledes på gensyn med velkendte ansigter så som Credence Barebone (Ezra Miller) og Queenie Goldstein (Alison Sudol) og undervejs bliver venner til fjender og omvendt.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore Warner Bros. Pictures

“You had a bad gay”

Dumbledores store hemmelighed, er måske i virkeligheden slet ikke så hemmelig endda. Det blev nemlig allerede hentydet til i Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald (2018) at Dumbledore og Grindelwald engang var ”tættere end brødre”, hvilket mange fans tolkede som at de to troldmænd havde et homoseksuelt forhold. Det bliver nu bekræftet, da en del af plottet i Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore netop omhandler Dumbledore og Grindelwalds dysfunktionelle forhold.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore Warner Bros. Pictures

I Adumbledore You, Grind-elwald

Desværre har hverken Dumbledore og Grindelwald meget at gøre i denne film. Muligvis fordi de to troldmænd er så magtfulde, at der ikke ville været meget handling i blot at se de to kæmpe mod hinanden i en lang tryllestavs kamp (no pun intended). Og muligvis fordi vi kun er lige omkring halvejs inde i filmserien og filmskaberne gemmer det store brag til den sidste film (igen… No pun intended). En ting er dog sikkert: En film er har titlen "The Secrets of Dumbledore" burde handle mere om disse hemmeligheder end den gør.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore Warner Bros. Pictures

What’s Eating Johnny Depp?

Der har været megen skriveri i medierne omkring Johnny Depps mere eller mindre frivillige fratrædelse fra Fantastic Beasts franchisen, grundet uforettede anklager om hustruvold, og efterfølgende om hvordan Depp er blevet erstattet med Mads Mikkelsen. Det var en nyhed der forståeligt nok fik en blandet modtagelse af fansene. Når det nu ikke kan være anderledes, så er Mikkelsen slet ikke noget dårligt valg. Hans bidske ansigt, intellektuelle overlegenhed, fysiske elegance og afvæbnende charme, giver karakteren en ny og spændende uforudsigelighed som både fryder og frygtindgyder.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Anmeldelse: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore Warner Bros. Pictures

It’s a “Kind of” Magic

Alt i alt er der ikke meget nyt at komme efter i dette tredje kapitel. Filmen er for lang og har alt for mange side plots, som ikke fører nogen vegne. Det er endnu en gang Eddie Redmayne der må trække det tunge læs og det gør han med sædvanlig charme og karisma. Er man fan af serien og hele Harry Potter universet, så er Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore vel et must-see, er man blot nysgerrig på om Mads er en bedre Grindelwald end Depp, så vil jeg sige man sagtens at vente med at se filmen, til den kommer på en streamingtjeneste om et par måneder.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 40%

Teknisk information:

Dansk titel: Fantastiske Skabninger: Dumbledores Hemmeligheder

Original titel: Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore

Land: UK/USA, 2022

Instruktør: David Yates

Cast: Eddie Redmayne, Dan Fogler, Jude Law, Mads Mikkelsen, Ezra Miller, Jessica Williams, Callum Turner, Alison Sudol, Poppy Corby-Tuech, Katherine Waterston, Victoria Yeates, Fiona Glascott, William Nadylam, Richard Coyle

Genre: Adventure/Family/Fantasy

Billedformat: 1.85:1/2.39:1

Lydmix: Dolby Atmos/IMAX 6-Track/Dolby Digital/DTS

Spilletid: 142 min

Dansk premiere: 7. april 2022

Distributør: Warner Bros. Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt