Connery

5 fede serier du skal bruge din tid på at se eller gense i november måned.

Dagene bliver kortere og lysten til at sidde klistret foran skærmen stiger. Her er der et bud på 5 serier du kan bruge november måned på at hygge dig med.

5 fede serier du skal bruge din tid på at se eller gense i november måned.

Twin Peaks

Den første serie handlet om FBI-agenten, Dale Coopers kamp for at opklare mordet på skoleballets dronning og den lokale yndling, Laura Palmer, samt en række af andre mysterier. Som serien skrider frem bliver den mere og mere mærkværdig. Spændingen stiger kun afsnit for afsnit og da jeg var færdig med det sidste afsnit, sad jeg bare og gloede ud i luften i flere minutter. Jeg var simpelthen mundlam.
David Lynch og Mark Frost har formået at skabe et solidt mesterværk, der på trods af at serien er over 20 år gammel, stadig kan få en til at bide sine negle helt ned. Den er både nervepirrende og underholdende. Dale Coopers catch-phrase "That's a damn fine cup of coffee", hænger stadig ved mig hver gang jeg drikker en kop kaffe. Og så er der jo ikke mindst de kvindelige skuespillere i serien! Nok er de nu blevet en del år ældre, men de er med et godt ord, fortryllende i den her serie.

Du skal se den, fordi den indeholder gys, drama, action og ikke mindst overnaturlige fænomener, der fanger interessen og ikke lader dig forlade sofaen før samtlige 30 afsnit er set til ende.

 

Californication

Serien følger den kvindeglade forfatter Hank Moody (David Duchovny) og hans evindelige problemer med sit livs kærlighed Karen, hans evner som rollemodel som far, og den handler om sprut, damer og skriveblokader.
Den her serie har det hele og den er utvivlsomt den bedste serie jeg har set til dags dato. Det er tæt på den ultimative drengerøvsserie - efter min mening. Der er masser af sex, drama, intriger, humor og "krumme-tæer" situationer - hvis ikke i hvert eneste afsnit.

Du skal se den fordi det er en serie du aldrig bliver træt af. Ligesom du så mange gange før har taget dig selv i, igen at sidde klistret til skærmen når Venner for 117. gang rullede over skærmen på TV2, så vil den her serie ligeledes give dig endeløse timer af underholdning. Om det så er en tømmermandsramt lørdag, en regnfuld mandag eller en varm solskins dag, så vil du altid vende tilbage til din nye helt, Hank Moody.

House of Cards

Den tredje serie i rækken er en forholdsvis ny serie, der havde premiere på Netflix i februar måned. House of Cards er et politisk drama, der handler om demokraternes gruppeformand, Frank Underwood (spillet af ingen ringere end Kevin Spacey). Efter præsidentvalget, bliver Frank snydt for en ministerpost og han sværger hævn. Mere vil jeg ikke sige!
Hold nu op, hvor er den god! Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for politiske serier eller film, men House of Cards har i den grad imponeret mig. Kevin Spacey spiller som sædvanlig fantastisk og hans rolle er så udspekuleret, intelligent og skarp, at man ikke kan andet end at måbe og følge begejstret med, afsnit for afsnit.

Denne serie er ikke kun til de der interesserer sig for politik, men også for dem der ønsker et intellektuelt drama, til en forveksling fra komedierne og de lidt mere platte serier.

Arrested Development

Arrested Development er en amerikansk komedie, der handler om den noget kontroversielle Bluth familie, hvor den eneste "normale" i familien, er hovedpersonen Michael Bluth (Jason Bateman), der kæmper for at holder styr på familien, efter hans far kommer i fængsel for bedrageri og brug af firmaets penge til "personlige goder".
Det er uden tvivl en af nyere tids bedste komedieserier. De første 3 sæsoner af serien blev sendt i 2003-06, men i maj kom der en fjerde sæson, som kan ses på Netflix. Persongalleriet er fantastisk og så er serien garant for et godt grin eller tyve i løbet af blot ét kort afsnit.

Arrested development er en komedie klassiker og hvis du endnu ikke har set eller hørt om den, så få oprettet en Netflix konto og kom igang! Den er idéel ti hvis du har brug for at slå hjernen fra, smække benene op på sofabordet og bare sidde og stene. Og som bonus info kan det nævnes at IGN Entertainment i 2011, kårede serien til "The funniest TV show of all time". Behøver jeg at sige mere?

Spartacus

Spartacus handler om en mand fra Thrakien, der sammen med sin kone bliver taget til fange af en romersk general. Hans kone går en grusom skæbne som slave i møde, mens han selv bliver ført til den italienske by Capua, hvor hans skæbne er at dø i arenaen som gladiator. Her får han tilnavnet Spartacus og han ender med at blive leder af en oprørsgruppe på titusindvis af slaver, der går mod det romerske imperium.
Den ultimative drengerøvsserie. Gladiatorer, sex, druk, fantastiske kampscener. Spartacus har det hele! Desværre døde skuespilleren Andy Whitfield, der spiller Spartacus, allerede efter første sæson. Derfor overtager Liam McIntyre rollen som Spartacus fra anden sæson. I mine øjne var Andy en bedre Spartacus og det er derfor synd for serien, men ikke desto mindre holder den stadig og sparker stadig maks røv!

Den her serie skal bare ses! For nogle vil billederne og effekterne virke en smule overdrevede, når en romer f.eks. får skåret halsen over og blodet sprøjter op på skærmbilledet. Men denne effekt er også med til at skabe hele universet omkring Spartacus og fungerer ganske fint i mine øjne. Du keder dig aldrig under denne serie. Fra store pumpede gladiatorer der skærer lemmer af romerne til scener fra et horehus hvor folk knalder over det hele. Fra politiske diskussioner og voldelige stridigheder til storslåede kampe i arenaen. Spartacus er simpelthen den ultimative drengerøvsserie.
ANNONCE
Del

Seneste nyt