Top Gear sæson 22 - Enden som vi kender det?
Vi har fundet et par klip fra den gangværende sæson - i et show der måske aldrig bliver det samme igen.
Den seneste lange uge, har været slem for Top Gear-fans, med Jeremy Clarksons fysiske udfald mod en af showets producere, var konsekvensen svær at se formildet.
Det betød at BBC's general director, i går var ude og annoncere, at kanalen ikke ville forlænge kontrakten med Jeremy Clarkson, ud over 22. sæson. (Vi bider dog mærke i, at han ikke er bortvist, bandlyst, eller sparket på porten - hvilket forhåbentligt kan være en dør på klem.)
Clarkson
Jeremy Clarkson grundlagde Motoring Press Agency tilbage i 1984, hvorefter han blev kolumnist ved magasinerne Performance Car og Esquire. Clarkson har været en vital del af Top Gear siden 1988, og var blandt andet frontfiguren bag den kæmpe succes showet oplevede fra år 2002, hvor det blev relanceret, til det format vi kender i dag.
Ud over Top Gear, er Jeremy også kolumnist ved de engelske aviser; The Sun og The Sunday Times.
Modsat de øvrige værter på showet, har Jeremy Clarkson, nærmest kun, arbejdet inden for motorområdet.
Vi håber at showet kan komme op i fart igen, især fordi BBC's BBC Brit launcher for os her i landet den 13. april, og gør det muligt at se showet umiddelbart efter premieren.
I de to klip herunder er den dynamiske trio taget til Australien, hvor de prøver BMW M6, Nissan GT-R og Bentley Continental GT V8S op mod den australske outback.
S22 - Australien
S22 - Australien 2
En værdig milepæl
Man kan trøste sig med, at den nye sæson, ser ud som en god afrunding: En tur til Rusland for at lege med 4x4, Ovenstående fra Australien, Jeremy triller rundt i BMW I8 for at finde fish'n'chips(!). På testbanen får vi lov at se en Lamborghini Huracan, en Mercedes AMG GT, en Porsche GTS, en Jaguar F-Type R, er blandt showets højdepunkter, lyder det i en pressemeddelelse, fra tidligere på året.