Sådan fungerer CGI-effekter i film
Har du undret dig over, hvordan effekterne laves? Her er en kort beskrivelse af processen fra idé til virkelighed.
Og hvordan er det så lige, at det kommer til at ske?
Det hele starter med at en kunstner, tegner eller kreativ person påbegynder tegninger, tager fotografier eller laver modeller ud af ler, som i bund og grund er det rå, upolerede udseende, som instruktøren ønsker det. Scenen bliver simpelthen skabt med rigtige virkemidler, for på den måde at skabe den rette skabelon til strukturen. Det kan være alt fra en urealistisk kampscene til et slagsmål mellem Hulk og Iron Man, som så går videre i processen.
Det hele starter med at en kunstner, tegner eller kreativ person påbegynder tegninger, tager fotografier eller laver modeller ud af ler, som i bund og grund er det rå, upolerede udseende, som instruktøren ønsker det. Scenen bliver simpelthen skabt med rigtige virkemidler, for på den måde at skabe den rette skabelon til strukturen. Det kan være alt fra en urealistisk kampscene til et slagsmål mellem Hulk og Iron Man, som så går videre i processen.
Når de første udkast er blevet færdiggjort, overtager en specialist de kreerede elementer, og påbegynder en ’modelering’ af dem – det foregår i 3-dimensionelle former på computerskærmen, som kan få virkeligheden til at matche det visuelle på computeren. Nogle gange bliver modellerne eller endda kendte personers ansigter scannet ind på computeren med en special-designet laser, som giver specialisten noget at arbejde med.
Når modellen på computeren matcher den virkelige model, begynder en animator at kode ind på computeren, hvordan modellen skal bevæge sig og hvordan scenen skal udspilles. Enten animeres modellerne ud fra observationer af bevægelse i det virkelige liv eller fantasi, men nogle gange bliver også ægte optagelser indkodet i animationen – f.eks. Gollums ansigt og krop er baseret på den virkelige skuespiller bag, Andy Serkis. Med små diode-lignende specialsensorer på kroppen og ansigtet på de vigtigste steder, er det muligt at overføre virkelige ansigtstræk til animationen. Selve animationsprocessen foregår gennem nogle matematiske kalkulationer, som resulterer i billeder på skærmen ud fra animatorens egen vilje.
Når animationen og modelleringen er fuldendt, bliver et imaginært kamera og en speciel lyssætning opsat inden for computeren og animationens rammer, der skal agere som om, at det blev optaget i den virkelige verden. Derefter benyttes et program til ’rendering’ – et program som fremstiller en filmfil ud fra matematiske funktoner og beregninger af billeder, modeller og animationer. Programmet kører ofte en hel time blot for hvert enkelt frame, for på den måde at få billederne til at bevæge sig i 3d-animationer.
Når animationen og modelleringen er fuldendt, bliver et imaginært kamera og en speciel lyssætning opsat inden for computeren og animationens rammer, der skal agere som om, at det blev optaget i den virkelige verden. Derefter benyttes et program til ’rendering’ – et program som fremstiller en filmfil ud fra matematiske funktoner og beregninger af billeder, modeller og animationer. Programmet kører ofte en hel time blot for hvert enkelt frame, for på den måde at få billederne til at bevæge sig i 3d-animationer.
En teknisk instruktør finpudser lysopsætningen og scenerne om og om igen, indtil det præcis ser ud, som instruktøren ønskede det. Derefter bliver det færdige animeringsprodukt kombineret med resten af filmens realistiske og levende elementer – såsom skuespillere, baggrundsoptagelser osv. Det foregår ved hjælp af et software-program, som groft sagt formår at blande disse to elementer sammen – animationerne bliver sløjfet sammen med optagelserne fra den virkelige verden, og derefter har man den endelige scene til filmen.