Så meget koster produktionen et enkelt afsnit af Game of Thrones
Drager og CGI er ikke billige varer
Game of Thrones er en unik serie – ikke nok med at den er djævelsk underholdende, men den har også en production value, som får flere af de andre helt store serier til at bide støvet. HBOs vækkelse af George R.R. Martins skrevne ord er blevet en motherfucker af en pærevælling af store skuespillere, eksotiske locations, detaljerede kostumer og ikke mindst en røvfuld CGI-effekter, der gnider albuer med niveauet på flere store Hollywood-produktioner.
Med så meget tanke og arbejde bag hvert afsnit, hvor meget koster det så at lave et enkelt afsnit?
Svaret er ganske, ganske mange penge.
Ifølge en undersøgelse på Money, Inc. er det rent faktisk CGI-delen som trækker de største pengesedler frem på bordet:
The CGI industry acts as an assembly line with a team of 10-12 who processes shots through several stages: Modeling, Tracking, Animation, Dust Busting, BgPrep, FX, Compositing, Lighting, etc. The average time for this process within the team is at least four weeks if not more. This equates to around 1,600 man hour at a minimum without overtime. At $50 per hour, per person, that equates to a minimum of $80K per shot. If a Game of Thrones episode has 10-minutes of CGI, which equates to $800,000.
Ergo, 80.000 dollars (530.300 kr) pr. Shot og 800.000 dollars (5,3 mio. kr.) for 10 minutter med CGI i et afsnit!
Hvis du har set nogle VFX-breakdowns af, hvor meget CGI der bliver brugt i hvert afsnit, så danner det et ret godt overblik over, hvor mange penge, der bliver brugt til at få universet til at se så fucking awesome ud.
Hvis man skal sammenligne omkostningerne for et GoT-afsnit fra 2011 med sæson 6, så havde GoT tilbage i 2011 en afsnitværdi på omkring 6 mio. dollars (39,7 mio. kr.), mens niveauet i den nuværende sæson er banket op på svimlende 10 mio. dollars (66,7 mio. kr).
GoT går til klingen på tidligere rekordindehavere såsom Friends, som også havde omkostninger på 10 mio. dollars pr. afsnit eller E.R. som havde hele 13 mio. dollars (86,1 mio. kr.) pr. afsnit. Forskellen ligger dog i, at Friends og E.R. brugte størstedelen af budgettet på skuespillerne, hvor der f.eks. i Friends blev betalt 1 mio. dollars (6,2 mio. kr.) pr. skuespiller i den sidste sæson!