Pull&Bear har trukket Blizzard titler ind i ny tøjkollektion
Hvis du skal skilte lidt med dine fritidsinteresser?
Spanske Pull&Bear er alle steder, og med en meget bred appeal i tøjstilen, kan de slippe afsted med lidt af hvert. Mærket har landet en række licenserede samarbejder over årene, blandt andet Rick and Morty, Netflix, Star Wars og Coca Cola, og den seneste tilføjelse er Blizzard Entertainment.
Første skud er en række t-shirts, der spænder over forskellige varianter af grafik fra World of Warcraft og Overwatch - inklusive en plain t-shirt med et printet Blizzard-logo, hvis man skulle få lyst til at lade som om, at man er ansat i huset..