Connery

OL Athen 2004 #1

De danske deltagere.

Så er det igen blevet tid til de Olympiske Lege, og dette år afholdes de i Athen, hvor de uofficielle og de officielle lege blev afholdt første gang. I denne første del af optakten, skal vi se nærmere på de danske deltagere, som vi har med i ilden i år.
OL Athen 2004 #1
Atletik:

Indenfor atletik var der oprindeligt udtaget 4 atleter, men i sidste øjeblik satte spydkasteren Christina Scherwin dansk rekord (59,36 meter) og kvalificerede sig hermed til OL.

I atletiksammenhænge har vi to store muligheder for at tage medalje. Dette i form af verdensrekordindehaveren på 800 meter, Wilson Kipketer. Han har flere VM-medaljer og et OL-sølv i bagagen og er god for endnu en medalje, hvis alt går godt. I år har han løbet en tid på 1.43,88, hvilket placerer ham som den 2. hurtigste i år. Danmarks andet medaljehåb er kuglestøderen Joachim B. Olsen, der har stødt 21,00 meter i år, hvilket placere ham på en 6. plads på ranklisten. Dog har han en personlig rekord på 21,63. Hvis alt er optimalt på dagen håber han på et 22-meter stød, hvilket næsten 100% sikkert giver en medalje.

De andre danskere vi får at se fra atletikverdenen, er maraton-løberen Annemette Jensen og stangspringeren Piotr Buciarski. Det er nok ikke dem vi får at se øverst på skamlen, men vi kan håbe på en finale-plads til Piotr og en flot placering i den første 4.del til Annemette Jensen.
ANNONCE
OL Athen 2004 #1
Badminton:

Indenfor badminton har vi hele 12 deltagere med fra Danmark. Her er det dog kun 2 der seedes til en medalje, men der er helt klart muligheder for flere, hvis alt klapper på dagen.

Vores to største medaljehåb er Jonas Rasmussen og Lars Paaske, som tog VM-guld i herre-double og ligger i toppen af verdenseliten. Det er svært at sige om der er andre der kommer i nærheden af medaljeskamlen, men Danmark har helt klart meget at byde på til OL.

I damesingle er det ikke usandsynligt at Kina løber med alle medaljerne, men man ved jo aldrig med Camilla Martin, hvis formen er i top kan det være hun blander sig i kampen om medaljerne.

Rikke Olsen og Jonas Rasmussen er blevet seedet som nr. 7, men til VM løb de af sted med bronzemedaljen, så mon ikke de kan overraske igen.

Rikke Olsen og Ann-Lou Jørgensen er også seedet som nr. 7 i damedouble, men de har også før formået at overraske, så mon ikke de med den rigtige lodtrækning ville kunne blande sig i toppen.

Bueskydning:

Her har vi kun Hasse Pavia Lind med, men han var også god for en sølvmedalje ved EM, så hvis pilen ellers makker ret, ser vi ham nok få en flot placering. Hasse er 24 år og det er hans første Olympiske lege, så han håber at kunne blande sig med de 9 andre medalje kandidater.
ANNONCE
OL Athen 2004 #1
Bordtennis:

Her har Danmark to mand med, det er Michael Maze, som bade skal spille single og double og Finn Tugwell, der er makker til Michael i herredouble.

Maze og Tugwell er seedet til at blive nr. 16 ved OL og Michael Maze er i single seedet som nr. 15 og starter derfor først i 3. runde.

Brydning:

I denne disciplin har Danmark den 22-årige Håkan Nyblom med, der blev nr. 8 ved VM.

"Min styrke er det mentale. Jeg ved og tror på, at jeg kan slå alle," siger Håkan Nyblom.

"Jeg har en realistisk chance for at vinde, men muligheden for at jeg ryger ud inden medaljerne er også til stede. Der er omkring 18 til start i min vægtklasse. Og vi er en ti stykker, der kan tage medaljer, så dagsformen bliver afgørende."

Cykling:

Her får vi Peter Riis Andersen, Christian Poulsen og Mette Andersen, at se indenfor mountainbike og Michael Rasmussen, Frank Høj, Bo Hamburger, Jakob Piil og Lars Michaelsen, at se indenfor landevejscykling. Jakob Piis deltagelse er dog tvivlsom efter hans knæskade blev forværret ved Tour de France. De største forhåbninger om en medalje ligger hos Michael Rasmussen, som tidligere har vundet VM inden for Mountainbike.
ANNONCE
OL Athen 2004 #1
Roning:

Som altid er guldfireren storfavorit til at tage medalje til OL; de har gjort det før og kan helt sikkert gøre det igen hvis formen er super. Den har de seneste 10 år taget mange VM og OL medaljer til Danmark. Udover guldfireren har vi Mads Reinholt Rasmussen og Rasmus Quist Hansen med i herrenes letvægtsdobbeltsculler og Sarah Lauritzen, Dorthe Friis Pedersen, Majbrit Ølgaard Nielsen og Christina Rindom med i en dame dobbeltfirer.

Ridning:

Her har Danmark 4 ryttere med i dressur, om der er chance for medalje er svært at sige. Det er hårdt for de danske heste at skulle konkurrere i varmen, så det hele afhænger af om de kan omstille sig og alt klapper på dagen. Andreas Helgstrand er Danmarks bedste bud på en medaljetager inden for denne sport. Han var for noget tid siden ikke særlig kendt, men til hans første internationale stævne formåede han at kvalificere sig til OL med 2 heste.
ANNONCE
OL Athen 2004 #1
Håndbold:

De Danske håndboldpiger har gjort det før, og når nu de fik et flot resultat i testkampen imod Norge, mon de så ikke kan gøre det igen. Der er en lang vej til toppen og det kræver at der leveres toppræstationer hele tiden. Der skal ikke meget til at ryge ud af konkurrencen om OL-guld, men mon ikke vi ender i ædelmetallet. Danmark har alle de eftertragtede titler, EM-, VM- og OL-guld, og står klar til dette års OL med et stærkt og rutineret hold.

Gymnastik:

Det er første gang inden for olympisk gymnastik, at trampolin er repræsenteret, og her har Danmark verdensranglistens nr. 14 Peter Jensen med. Peter har et mål om at komme i top 3 og med det rigtige program og perfekt udførelse burde målet også være til at nå. Konkurrencen er dog hård idet mere end 6 personer er i stand til at blande sig i toppen.
ANNONCE
OL Athen 2004 #1
Taekwondo:

Danmark har to deltagere med i denne sport. Der er tale om Jesper Roesen (-68 kg) og Zakaria Asidah (+80 kg). "Jeg tør godt sige, at vi er to gode bud på en medalje, men vi tager det stille og roligt. Personligt ved jeg, at jeg har kapaciteten til at slå dem alle, og målet er da også en guldmedalje," siger Jesper Roesen på Team Danmarks hjemmeside. Jesper Roesen har siden 1996 vundet 2 EM-guld og 2 VM-sølv, så det er helt sikkert at han har potentialet til en medalje. Zakaria Asidah opnåede sidste år at blive nr. 2 ved VM og er helt sikkert også en medaljefavorit.

Svømning:

Her er Danmark repræsenteret med hele 9 deltagere og her med OL veteranen Mette Jacobsen, som stiller op i sit 5. OL. Mette Jacobsens stiller op i 200 meter butterfly og her har hun helt sikkert en chance for at blande sig i toppen, hvis ellers hun ikke har det for skidt efter "doping skandalen". Louise Ørnstedt blev skadet i benet med en blodprop, så det er svært at vide hvor optimal hendes forberedelser har forløbet op til OL. Hvis hun er på toppen er hun helt sikkert også klar til at tage kampen om medaljerne op.

Skydning:

Danmark har her 5 deltagere med til OL. Vi har Ann Spejlsgaard med i 10 meter luftriffel, Michael Nielsen med i skeet, Peter Thuesen med i 10 meter luftriffel, Susanne Meyerhoff med i 10 meter luftpistol og endelig Torben Grimmel i 50 meter fririffel (50 skud liggende). Torben Grimmel har før taget medalje til Danmark i OL-sammenhænge, mere specifikt ved OL i Sydney 2000, hvor han skød sig til en flot sølvmedalje. Susanne Meyerhoff har også været at finde i toppen idet hun tidligere har vundet EM-guld.
ANNONCE
OL Athen 2004 #1
Sejlsport:

Sejlsport har igennem tiden hevet mange medaljer hjem til Danmark, både til EM, VM og OL. Jesper Bank og hans mandskab har stået bag en stor del af medaljerne. I år deltager han ikke, men mon ikke ynglingeskipperen Dorte O. Jensen kan træde i hans fodspor. Der er i hvert fald høje forventninger til hende. Michael Hestbæk tog sølv ved EM og er i absolut topform til OL. Udover de to nævnte, har Danmark yderligere 12 deltagere med inden for sejlads.

Triatlon:

I Triatlon har Danmark endnu et godt bud på en medalje i den stærke triatlet Rasmus Henning, som vandt sidste EM og for-OL. For-OL var dog på et hængene hår, i det han kom ind kun 3/100 før franskmanden Cedric Fleurton. "På OL-ruten er det især cyklingen, man skal hæfte sig ved - det er den, der bliver afgørende. Varmen og de ekstreme stigninger trækker tænder ud og giver gode muligheder for at køre væk i mindre grupper. Mange af mine konkurrenter har det sådan, at hvis de forsøger at rykke fra feltet, så brænder de fuldstændig ud, hvilket påvirker deres løb. Sådan er det ikke for mig. Jeg er i stand til at bryde ud, uden at det får større indvirkning på mit løb. Ved worldcuppen i Athen slap jeg væk med en lille gruppe, og det vil jeg naturligvis forsøge igen", siger Rasmus på Team Danmarks hjemmeside.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce