Connery

Plej dine fødder og få held med damerne

Sommeren er over os og mange vælger at parkere sine sneakers på hylden til fordel for sandalerne.

Sommeren er over os og mange vælger at parkere sine sneakers på hylden til fordel for sandalerne. Det er en rigtig fin idé, men hvis du er på jagt efter piger i sommersolen, bør du lige tjekke dine fusser, inden du hopper i tå-splitterne.

Ulækre fødder er et kæmpe turn-off

Vi mænd er verdens bedste til det meste. Men ikke når det gælder personlig pleje. Jo, i ansigtet måske, men resten af kroppen er vi temmelig ringe til at få plejet ordentligt. Specielt vores fødder er vi slemme til at negligere, og det kan være et stort problem. Mange drenge og mænd kommer nemlig til at døje med sure tæer, grimme negle og i visse tilfælde neglesvamp. Selvom det lyder vammelt, så er neglesvamp forholdsvis harmløs. Neglesvamp er – sjovt nok – en svampeinfektion i neglen, som gør den gullig og usund at se på. Neglesvamp kan behandles, men en behandling tager som regel et par måneder, hvorfor det vil være en rigtig god idé at starte nu, hvis du vil af med neglesvampen inden højsommeren.

Det er nemlig et kæmpe turn-off hos tøserne, hvis dine fødder ikke ser velplejede ud. Vi har talt med piger på gaden i København, og spurgt dem hvor vigtigt det er, at du som mand er velplejet at se på – og meldingen var ret klar.

Emilia, 26 år, København

”På en skala fra 1-10 tror jeg, at jeg vil sige 11. Det er sindssygt vigtigt, at en mand ser velplejet ud, hvis han skal kunne fastholde min interesse. Det er et kæmpe turn-off, hvis han ser nusset- eller direkte usoigneret ud. Det kan jeg ikke lide, og det tror jeg ikke, der er mange kvinder, der kan.”

Og til spørgsmålet om mænds fødder, var der heller ikke megen sympati at hente…

”Altså, hvis han har ulækre fødder, så kan jeg have decideret svært ved at koncentrere mig om noget som helst andet end dem. Det er jo synd, hvis han ellers er en sød og dejlig fyr, men i scoringsfasen er det bare rigtig vigtigt, at han ikke har klamme tæer eller lange/grimme negle. Det kan slukke mig helt fuldstændigt.

”En mand skal ikke have babyfødder”

Selvom pigerne er enige om, at fødder ikke er det mest sexede i verden, så må plejen heller ikke tage overhånd.

Sarah, 29 år, Hørsholm

”En mand er en mand, og det skal han blive ved med at være. Ja, det er da ulækkert, hvis han har usoignerede tæer og lange negle, men omvendt skal han heller ikke have babyfødder. Han må gerne pleje sine fødder – det bør han faktisk gøre – men det skal heller ikke tage overhånd.”

Giv fødderne luft

Sunde fødder er frie fødder. Du får markant sundere fødder, hvis du lader dem få lidt luft – det hjælper også mod neglesvamp, at fødderne får lov at ånde. Sandaler er som udgangspunkt et godkendt stykke fodtøj at iklæde sig, men husk nu for Guds skyld, at strømper intet har at gøre i sandalerne.

God sommer!

ANNONCE
Del

Seneste nyt