Connery

Kvindekampens største fjende...

Ja undskyld mig, for lige at prikke lidt til hvepseboet.

Jeg tvivler på at det er gået din næse forbi: I dag er det kvindernes internationale kampdag.

Jeg har det en smule stramt med feminisme i dagens Danmark. Selvfølgelig, vil nogen sige: Du er mand, og du har slet intet begreb om de problemstillinger kvinderne oplever i deres hverdag. Hvilket på sin vis er sandt. Hvis jeg skal tro feministerne, er jeg den mest priviligerede type i verden. En ung hvid mand, der er opvokset i vesten. Min defekt som ginger er heldigvis blevet afværget af Ed Sheeran. 

Ikke desto mindre, vover jeg alligevel at ytre min mening, ikke fordi jeg skal, eller tænker at det er klogt. Men fordi jeg ikke kan holde min kæft. Altså, jeg kan ikke holde min kæft, når jeg ser noget der irriterer mig til grænseløshed.

Et af de største angreb på feminismen (ikke ligestillingen, men feminismen) her i den priviligerede vestlige verden, er nemlig, for mig at se, på det seneste mest indledt af kvinderne selv.

ANNONCE

Forleden dag fyldte en kommentar om Emma Watsons seneste fotoshoot en stor del af medielandskabet. En kvindelig britisk kommentator påpegede, at hun mente Watson underminerede sin feministiske karakter, ved at posere uden BH til et magasin-fotoshoot.

ANNONCE

Debatten eksploderede, og folk fra nær og fjerne meldte sig ind i en tråd der primært diskuterede følgende: Kan man være feministisk og samtidig fremvise sin hud?

En ret absurd debat hvis du spørger mig. Da Emma Watson selv kom til orde i forbindelsen med den kæmpe bobbel, var hendes kommentar ret afvæbnende:

"I just don’t understand. It just always reveals to me, how many misunderstandings there is of what feminism is. Feminsm is about giving women choice. Feminsim is not a stick, with which to beat other women with. It’s about freedom. It’s about liberation. It’s about equality. I really don’t know what my tits has to do about it. It’s very confusing."

Confusing indeed. 

ANNONCE

I dag, på Kvindernes Internationale kampdag er der selvsagt masser af medieopmærksomhed på kvinderettigheder og feminisme. Berlingske har i et forsøg på at skabe et relevant og opmæksomhedsvækkende indlæg, hevet det ganske aktuelle, selvproklamerede Girl Squad, bestående af Ekaterina Krarup Andersen, Louise Kjølsen og Nikita Klæstrup, ind til en snak om hvad de kæmper for.

Kronikken komplimenteres af en fotoserie som pigerne selv har organiseret, hvor pigerne poser i mere eller mere afklædt grad, med hver deres lyserøde statement tee.

ANNONCE
Screendump fra Berlingske.dk - Kvindekampens største fjende... Screendump fra Berlingske.dk

Billederne er blikfanget, og deres t-shirts bærer det statement, som hver af de tre piger udforsker i kronikken. (Yes, jeg bliver ved med at skrive piger - men det må de selv stå på mål for, når de har valgt at kalde sig ‘girl squad’.)

So far so good.

Billederne er et blikfang, et virkemiddel, der i hvert fald for mig som mand, trækker opmærksomheden og vækker nysgerrigheden. De tre pigers særskilte tekstykker er hver ganske velfunderede og interessante.

(Selvom jeg dog gerne vil diskutere en lille vending i Louises stykke, der lyder: "Mænd frygter ikke eller overvejer konsekvenserne for deres sociale position, når et pikbillede er sendt. Mens kvinder tilsyneladende altid har noget på spil, når et nøgenbillede deles selv mod hendes vilje." - Jeg vil mene at det samme er tilfældet med omvendte fortegn! Red. Berlingske har fjernet passagen i deres artikel, men Louises fulde indlæg findes her.)

De er udemærkede klar over virkemidlerne. De ved at deres seksualitet skaber opmærksomhed. De ved at en smule kontrovers skaber endnu mere opmærksomhed - og de udnytter denne viden til at tale få taletid i enorme mængder.

ANNONCE

Det er godt, fordi de rent faktisk skaber en debat.

Tager man en tur forbi Facebook-kommentarerne på Berlingske, så knækker filmen igen i kvindekampens fortegn. Andre kvinder går nemlig skarpt på klingen for blikfanget, uden yderligere at tage afsæt i indholdet:

  • At se billig ud er ikke det samme som feminisme eller at være provokerende...hvor har de lige fået den ide fra?
  • Nej i er ikke farlig. I ser bare ikke hvilken værdig i har som menneske. For at komme frem i verden behøver man ikke at nedgøre sig selv
  • I er en skændsel for det kvindelige køn.
  • Forkasteligt. Især hende med den store po po gejler jo nogle forkerte 'typer' op ,som så forgriber sig på små piger eller andre
  • Kvinderne har tabt der er ikke megen kvinde i nogen af dem i dag de er til grin

Alle kommentarer af kvinder. Of course.

ANNONCE

Jeg er fandme glad for, at det ikke er min kamp. Hold kæft hvor er det irriterende at se på.  

Tager I ikke lige og diskuterer færdig ude i køkkenet? Så hælder jeg lige endnu en whisky op i mit eget lille univers i mellemtiden...

Del

Seneste nyt