Connery

Kit Harington er tilbage på HBO tidligere end vi regnede med

Miniserien Gunpowder har premiere til december

Selvom Game of Thrones fortsat er på sæsonpause, vender Kit Harington tilbage til HBO Nordic, allerede om en måneds tid. 

Det sker i miniserien Gunpowder; en miniserie baseret på de virkelige begivenheder i 1605, der førte til den engelske tradition med Guy Fawkes Day.

Rollelisten er besat af Kit Harington, Peter Mullan, Liv Tyler, Tom Cullen m.fl.

Hvert år den femte november markerer englænderne opklaringen af et legendarisk plot mod kongen med bål og fyrværkeri. Det bliver kaldt for Guy Fawkes Day, fordi folk fejlagtigt tror, at Guy Fawkes var mastermind bag plottet. Men selvom Fawkes spillede en afgørende rolle, så var det den 30-årige Warwickshire-gentleman Robert Catesby (spillet af Kit Harington), der stod bag. 

Gunpowder går tæt på motivationen for plottet, planlægningen og udvælgelsen af teamet, der skal udføre den farlige plan og de udfordringer, de møder. Det er et dødsensfarligt katten-efter-musen-spil, hvor spioner lurer alle vegne. 

Serien har premiere den 19. december på HBO Nordic

ANNONCE
Del

Seneste nyt