Interview med Star Wars' nye Chewbacca: Joonas Suotamo
"Vi skal bruge en 2,10 meter høj blåøjet fyr fra Skandinavien!"
Den nye Star Wars-film er lige på trapperne - mere specifikt Solo: A Star Wars Story, som tager afsæt i historien om en ung Han Solo og det første møde med Lando Calrissian og Chewbacca.
Hvis du husker de originale film, så er det Peter Mayhew, som har fået æren af at bære Chewbacca-dragten. I The Force Awakens fik en hidtil ukendt basketballspiller ved navn Joonas Suotamo lov til at prøve kræfter med den mytiske karakter - og allerede i The Last Jedi stod han for alt wookie-arbejdet!
Nu er han igen klar til at vise os, hvordan en yngre Chewbacca agerer i den næste Star Wars-spin-off, og vi har snakket med den finske skuespiller over en kop kaffe på D’Angleterre.
Du kan se interviewet her, eller læse dig igennem det herunder. Hør blandt andet om, hvordan en 2 meter og 10 høj basketballspiller fra Finland pludselig bliver ringet op af Hollywood - og få desuden det mest gentleman-agtige svar på, hvad der score flest damer - basketballspiller eller Chewbacca!
Hvordan skete det, at en basketballspiller fra Finland ender i en Star Wars-film?
Det er en ting der skete, efter at have spillet i mange år for Finlands nationale basketballhold. Jeg havde formået at opnå et ry som performer, en sjov fyr og social fyr.
Casting-holdet til The Force Awakens manglede en 2,10 meter høj blåøjet fyr fra Skandinavien - så de kontaktede den finske basketball-organisation, og ringede mig op:
“Hey, vi har modtaget det her awesome opkald, som handler om en ret stor Hollywood-film, er du interesseret?”
Og jeg sagde selvfølgelig ja! Det var sådan, det hele startede.
Man får altid at vide, at Hollywood ikke kommer og banker på døren - men i det her tilfælde kom de til mig og gav mig den her rolle. Det var crazy.
Det er en yngre Chewbacca, vi får at se i spil - hvordan kommer det til at træde i karakter?
Den her Chewbacca er relativt samme alder som før, fordi wookies lever op til 400 år. Så du ser ham ikke så ung, som man forventer, mens menneskekaraktererne er meget yngre. Chewbacca er stadigvæk mere aktiv, da han har ikke været på alle de utrolige eventyr endnu, og han er i en meget besværlig tid i sit liv - så man kommer til at se hvordan, forholdet mellem Han og Chewie udvikler sig, og hvad farer og eventyr de tager på sammen.
Hvilke arbejde tror du, imponerer kvinder mest? At være en professionel basketballspiller eller være med i Star Wars?
Pigerne er mest imponerende af en, der har selvtillid og er tro mod sig selv.
Det er et godt svar.
Ingen status eller krone vil imponere den rette person. Det er, hvad der er indenunder, der tæller.
- Siger manden i en dragt, haha!
Var det en drøm at være med i en Star Wars-film?
Jeg kan huske, da jeg så Star Wars for første gang. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at de her personer er helte og legender, som man så op til med det samme. Da jeg lærte, der var en person indeni Chewbacca, tænkte jeg “wow!”. Jeg kan huske det tidspunkt på college, da jeg browsede internettet og jeg så nogle nyheder omkring Peter Mayhew, den originale Chewbacca - jeg kunne aldrig i 100 millioner år tro, at jeg havde en chance for at være med i Star Wars-film - både da jeg var barn og i college, det var ikke noget jeg så som en mulighed.
Yndlingsfilm i Star Wars-franchisen?
Jeg har ikke set den nye Solo-film endnu, men ser meget frem til at se den. Det var rigtig sjovt at lave den, men lige nu er min yndlings Star Wars-film nok “Empire Strikes Back”, selvom de nye film virkelig har fanget den følelse. Men jeg ser dem ikke helt i samme lys og jeg kan ikke sige de nye er de bedste, fordi jeg arbejdede på dem selv!
Har rollen som Chewbacca åbnet døre i Hollywood?
Der har været nogle projekter, jeg har været til audition til, men indtil videre har jeg ikke haft tiden eller muligheden for at sige ja til de forskellige tilbud - men jeg glæder mig til at se, hvad ellers der vil udfolde sig, når min involvering i Star Wars bliver mere kendt.
Tak for snakken!
Hold øje med den nye Chewbacca her.
Solo: A Star Wars Story får dansk biografpremiere d. 23. juni 2018.