Harry Potter Legacy 2 vil have en handling, der laver crossover med den nye Harry Potter-serie
Harry Potter-universet udvider!
Warner Bros. har store planer for Harry Potter-universet, og de næste skridt er at skabe en sammenhængende fortælling mellem spil og tv-serier.
Ifølge David Haddad, præsident for Warner Bros. Games, vil den kommende efterfølger til det populære spil Hogwarts Legacy indeholde elementer, der krydser med HBO's nye Harry Potter-serie, som genskaber bøgernes ikoniske historie i serieformat.
Lidt ligesom vi kommer til at se med The Penguin og den kommende The Batman 2, hvor serieuniverset og filmens handlinger blandes sammen.
Èn sammenhængende magisk verden
Hogwarts Legacy blev en stor succes, og fans har vist stor appetit på åbne spilverdenseventyr i troldmandsverdenen. Den nye HBO-serie, der forventes at give Harry Potter-historien en dybde og seriøsitet i stil med Game of Thrones, har til formål at genskabe den oprindelige historie fra bøgerne. Haddad forklarer, at Warner Bros. ønsker at udvide universet ved at skabe forbindelser mellem spillets verden og tv-seriens fortælling.
"Vi har længe vidst, at fans ønsker flere historier fra dette univers, og derfor bruger vi meget tid på at udvikle nye måder at forbinde oplevelserne," siger Haddad i et interview med Variety. Han påpeger, at både yngre og ældre fans er dybt engagerede i Harry Potter-universet og søger autentiske oplevelser, der føles tro mod den magiske verden, de elsker.
Samarbejde mellem HBO-serien og Hogwarts Legacy 2
Selvom Hogwarts Legacy 2 endnu ikke officielt er annonceret, afslører Haddad, at projektet er en af de "største prioriteter" for Warner Bros. Games. Ifølge Haddad arbejder spiludviklerne tæt sammen med HBO’s tv-hold for at sikre, at de store linjer i fortællingen fra spillet og tv-serien komplementerer hinanden. Dette vil betyde, at de kommende år byder på et univers, hvor fans kan finde hints, easter eggs og referencer, der bygger bro mellem spil og serie og skaber en dybere sammenhæng på tværs af medieplatforme.
HBO's Harry Potter-serie er planlagt til udgivelse i 2026, og forventningen er, at karakterer som Hermione Granger og Ron Weasley allerede er i den tidlige castingfase. Hogwarts Legacy 2, som kræver flere års udvikling, forventes derimod tidligst i 2027 eller 2028, men allerede nu overvejer man måder at lade Hogwarts’ rige historie spille en rolle i tv-universet.
Klar til endnu mere Harry Potter?