Første trailer til 'The Ridiculous 6'
Adam Sandler og co. laver løjer i Det Vilde Vesten.
Hvis der er noget, Adam Sandler ikke er god til for tiden, så er det at lave film. Alligevel har Netflix valgt at give manden grønt lys på det nye projekt kaldet 'The Ridiculous 6', som et forsøg på at lave en western-parodi a la Seth McFarlanes 'A Million Ways to Die in the West' - som så godt nok var et kæmpe kommercielt flop.
Adam Sandler har tilføjet en utrolig blandet landhandel af skuespillere såsom Rob Schneider, Taylor Lautner, Nick Nolte, Harvey Keitel og Terry Crews.
Bliver det fucked up? Ja. Skal man se det? Tja, hvis man alligevel har et abonnement på Netflix, så skimmer man nok lige filmen i håb om, at Terry Crews laver robotten!
Filmen rammer Netflix d. 6. december - se traileren herunder: