Connery

Eksamensangst? Ny bog skal give dig ro i sjælen

Snoede Veje - en skildring af vejen til succes med bump på vejen.

Vi kender uden tvivl alle til eksamensangst. Uanset om man har været typen, der går op i det eller ej, så kan man ikke undgå at få sommerfugle i maven, når man skal op og præstere.

Eksamensangst er en reel ting, som faktisk også kan spænde ben for selve eksamen - hvor man bliver så nervøs, at man faktisk ikke kan præstere noget, selvom man kan sit materiale til punkt og prikke.

Det hænger lige dele sammen med vores moderne performance-kultur, perfekthedsidealer og drømmen om at få de rigtige karakterer, så man kan komme på den rigtige uddannelse.

Men en ny bog vil forsøge at dæmpe eksamensstressen og understrege, at der findes andet i livet end jagten på 12-taller og det perfekte karakterkort - en bog, som dykker ned i forskellige menneskers leveveje, der langt fra har fulgt målestokken.

Bogen hedder Snoede Leveveje og er blevet sat i verden af Hannah Lund og Johanne Havshøj, der gerne vil slå et slag for, at man ikke skal slå sig oveni hovedet for at kunne passe ind i diverse kasser.

Man kan sagtens bane sin egen vej til succes - måske væk fra alfarvejen, hvor der nødvendigvis ikke er remedier og uddannelser til at opfylde de behov.

Her kommer et væld af forskellige historier fra virkeligheden frem i bogen leveret gennem en række undersøgende interviews - et indblik i karrierer og livsbilleder, der langt fra var skåret i sten fra begyndelsen.

I stedet for at jagte det ene 12-tal efter det andet som det eneste vigtige i livet, så viser denne bog 19 forskellige eksempler på, hvordan den lige vej til succes langt fra er lige ud af landevejen - de små, krogede, snoede og livsbelærende svinkeærinder bliver italesat, fortolket og lært af.

Og hvis de kan? Så kan du også!

I et herligt virvar af forældreforventninger, samfundskriterier og egne ønsker og forvirringer er Snoede Leveveje en bog, der på en pudsig måde dykker ned i livets finurligheder og viser, hvordan man på bedste broget vis kan ‘komme i mål’ i livet på godt og ondt.

Foruden interviews og skildringer fra det virkelige liv, så agerer bogen også en lille hjælpende og opsummerende hånd til, hvordan du tackler den torpederende effekt voksenlivet kan have på en ung person, der har utallige af retninger at vælge imellem i forhold til noget så vigtigt som fremtiden.

Lifecoach-råd, masser af beroligende såvel som opfordrer ord og inspiration til at bane din egen vej i en verden, hvor du måske ikke føler, at du nødvendigvis passer helt ind i målskiven.

Hvis du selv bakser med livsmålskrise eller kender en 12-tals-person, der ikke kan se livet for bare gode karakterer, så kan du fange et eksemplar af bogen herunder!

ANNONCE
Snoede Leveveje

Køb den lige her

Del

Seneste nyt

Annonce