Connery

Burger King i Florida bytter uønskede gaver til en Whopper

Og de har også et tilbud til os, der ikke bor i Florida!

Vi kender det allesammen. Juleaften, vi sidder alle spændte og kigger på, at hver enkelt pakke bliver åbnet. Det bliver din tur, alle øjne hviler på dig, du åbner pakken og bliver.. skuffet! Men alle kigger på dig, så du skjuler det bedst muligt, kommer til at virke overdrevet glad, og selvom du hellere vil drikke lagen fra de sild, du skal kværne i morgen, end at beholde denne gave, er det for pinligt at bede efter en bon til at få den returneret nu. 

Øv.

Men heldigvis kommer Burger King til undsætning! Burger King i Florida bytter nemlig enhver uønsket gave til en Whopper! Og en Whopper kan man vel altid bruge?

"Og hvad skal jeg så bruge denne information til, når jeg ikke bor i Florida?" tænker du måske.. Bare rolig, os har Burger King også tænkt på. Du skal blot poste et billede på Twitter eller Instagram med hashtagget #WhopperExchange. De første 100, der gør det, vil få en form for overraskelse fra Burger King; højst sandsynligt et gavekort til en gratis Whopper..

Alle de uønskede gaver bliver doneret til velgørenhed - så måske din grimme sweater fra moster Erna alligevel kan gøre glæde et sted! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce