Anmeldelse: The Unbearable Weight of Massive Talent

My Body is a Cage

Han blev født Nicolas Kim Coppola den 7. januar, 1964 og er Godfather-instruktøren Francis Ford Coppolas nevø. I 1982 startede hans filmkarriere med kult-hittet Fast Times at Ridgemont High, men det var med David Lynchs roadmovie Wild at Heart (1990), at Hollywood fik øjnene op for ham. Derefter tog karrieren for alvor fart og allerede i 1996 vandt han en Oscar for rollen som alkoholiker i Leaving Las Vegas. Det er dog hans mange actionfilmroller, at de fleste nok identificerer navnet Nicolas Cage med. Film som The Rock, Con Air, Face/Off og Gone in 60 Seconds cementerede Cages stjernestatus i Hollywood og gjorde ham til det ikon han er i dag.

The Downfall

Men for ikke særlig mange år tilbage, så det dog ud som om, at Nicolas Cages’ status som A-liste filmstjerne var forbi og at han var dømt til at lave B-film resten af sine dage. Det skete på baggrund af en kæmpe skattegæld på 6.2 millioner dollars, som han havde ”glemt” at betale. Derfor var Cage tvunget til at tage alle de filmroller, han blev tilbudt. Normalt er straight-to-video produktioner den sikre død for en hver skuespillers karriere, da Hollywood er en snobbet by og det eneste der tæller i branchen er box office returns.

Little Saint Nic

Magten til selv at vælge sit arbejde er derfor alfa og omega for at forblive i toppen af Hollywoods hierarki. Men overlad det til Nicolas Cage, til at vende en skattegæld og en falmende karriere til en succes. Med film som Mandy, Willy's Wonderland og Pig, hvor Cage har kunnet give los for sin karakteristiske og karismatiske skuespilstil, har han nemlig kæmpet sig tilbage til en stjernestatus og har tvunget Hollywood til at give ham en chance til.

Between The Rock and a hard place

Prikken over i’et er den excentriske stjernes seneste film: The Unbearable Weight of Massive Talent. Her spiller Nicolas Cage, i bedste Being John Malkovich-stil, en karikeret udgave af sig selv. Lige som i virkeligheden er Nick Cage (Nicolas Cage) en mand midt i en eksistentiel krise. Hans 16-årige datter Addy (Lily Mo Sheen) og ekskone Olivia (Sharon Horgan) hader ham, fordi han sætter sig selv og karrieren i første række og grundet overeksponering og dårlige karrierevalg er Nicks stjernestatus er heller ikke, hvad den har været. Nu om dage har han svært ved at få en rolle, selv i en andenrangs actionfilm.

True Bromance

Presset på pengepungen, takker Nick derfor ja til et lukrativt tilbud: En million dollars for at være fødselsdagsgæst hos rigmanden og super-fanen Javi Gutierrez (herligt spillet af Pedro Pascal) i en weekend på Mallorca. Til at starte med ånder alt idyl. Nick og Javi ”male bonder” bl.a. over en forkærlighed for The Cabinet of Dr. Caligari (1920) og begynder sågar at strikke et manuskript sammen.

And…. Action!

Men hurtigt bliver det, der skulle have været nemt tjente penge, omdannet til et sandt mareridt. Javi er nemlig ikke den han udgiver sig for at være og pludseligt er Nick rodet ind i en kidnapningssag, hvor CIA-agenterne Vivan (Tiffany Haddish) og Martin (Ike Barinholtz) bruger Cage som muldvarpe. Hollywoodstjernen må derfor trække på alle sine skuespillererfaringer, for at slippe ud af situationen med livet og ikke mindst stoltheden i behold.

The Making of…

The Unbearable Weight of Massive Talent er en film, fyldt med “Trailer moments”. Det vil sige scener, der gør sig godt i salgsmaterialet. Da jeg så traileren tænkte jeg ”Det her bliver en af mine yndlingsfilm i år”, men som jeg sad i biografen og så filmen, faldt min entusiasme undervejs. Det er en sjov idé og Nicolas Cage er on fire, men der findes andre film, hvor Meta-laget virker mere veludviklet og helstøbt.

”Malkovich, Malkovich”

En af mine yndlingsfilm i den ”genre” er The Hard Way (1991) med Michael J. Fox og James Woods i hovedrollerne, hvor Fox giver den som ambitiøs method-actor og Wood spiller en hårdkogt, mavesur NYC-politimand, der ikke har meget til overfor den forkælet Hollywoodstjerne. En anden film er førnævnte Being John Malkovich (1999), hvor den geniale manuskriptforfatter Charlie Kaufmann vender op og ned på skuespilleren John Malkovichs tilværelse, i en af de mest originale film, der nogensinde er lavet.

Metaverse

Det er faktisk heller ikke første gang at Nicolas Cage selv befinder sig i denne slags ”Metaverse”. I Adaptation. (2002), også skrevet af Charlie Kaufmann, spiller Cage nemlig en fiktiv udgave af Kaufmann selv, samt Kaufmanns onde tvillingbror! Det er en fucked up, men yderst seværdig film.

The Trailer Boys

Tilbage til The Unbearable Weight of Massive Talent. Det er ikke fordi filmen ikke er underholdende, for det er den bestemt og jeg grinede højlydt flere gang undervejs. Mine forventninger til hele scenariet var muligvis bare for høje. Traileren havde solgt den så godt, men havde også begået den store fejl at vise alt det sjove på forhånd, så der ikke var meget andet at komme efter i selve filmen.

Wild at Heart and weird on top

Undgå derfor så vidt muligt at se traileren og nyd i stedet filmen i biografen. Nicolas Cage er super veloplagt og tager pis på sig selv til den helt store guldmedalje. Der findes ikke mange originaler i Hollywood, men med The Unbearable Weight of Massive Talent beviser Nicolas Cage, at han er unik. I sandhed et massivt talent, der fortjener et comeback, selvom han jo aldrig har været væk, som han selv siger i filmen.

National Treasure

Hvis du stadig er i tvivl, så se blot Matchstick Men (2003), Lord of War (2005), Leaving Las Vegas (1995) eller Wild at Heart (1990), ja jeg kunne blive ved, for listen over mindeværdige Nicolas Cage præstationer er lang. Han er en "National Treasure" og ”haaaallelujah" for det.