Stilsikre Plök leverer halv-sleben koncert
Lørdag aften spillede det odenseanske band PLÖK på Rytmeposten i downtown Odense, som et led i en tre koncerters heavy aften. Koncerten var god, men desværre en smule flosset i kanterne.
Kl. 21. gik det svenske metal band FingerSpitzeGefühl på scenen og leverede, hvad jeg selv vil kalde, et brag af en koncert; Bogstaveligt talt. Der var så meget knald i bassen at lyden blev kastet tilbage fra væggen, som jeg sad op ad, og lige ind i ryggen på mig, - mærkbart! Ret ubehagelig fornemmelse for en person, der stadig ikke er kommet sig ovenpå den årlige begivenhed, der i danske munde kendes som J-Dag. Ellers en udmærket præstation fra svenske FingerSpitzeGefühl, der dog valgte at både synge (så vidt jeg kunne høre imellem de utallige skrig og growl) og snakke på engelsk for ikke at miste kontakten til de selv samme bitte små mennesker jeg tidligere nævnte. Selv er jeg ikke den vilde metal fan, så jeg må ærligt sige at jeg ikke fandt koncerten synderligt god, men FingerSpitzeGefühl var utroligt tekniske og det skal de ha" en stor ros for.
Som jeg sad der og forsøgte at holde styr på mine tømmermænd, prikkede Rasmus til mig og lod mig vide at Babe-Raten (fint fagudtryk, der beskriver forekomsten af piger af appellerende fysisk udseende, red.) var umådeligt høj. Der måtte jeg så give ham fuldstændig ret, lidt overrasket må jeg tilføje, da jeg forinden havde haft et lidt stereotypt billede af publikummet til heavy koncerter. Noget alá de personer jeg nævner i starten af denne artikel. Dem var der til gengæld også mange af.
Som jeg sad der og forsøgte at holde styr på mine tømmermænd, prikkede Rasmus til mig og lod mig vide at Babe-Raten (fint fagudtryk, der beskriver forekomsten af piger af appellerende fysisk udseende, red.) var umådeligt høj. Der måtte jeg så give ham fuldstændig ret, lidt overrasket må jeg tilføje, da jeg forinden havde haft et lidt stereotypt billede af publikummet til heavy koncerter. Noget alá de personer jeg nævner i starten af denne artikel. Dem var der til gengæld også mange af.
Plök gik på som det næstsidste band kl. 22.40. Efter det forrige band, MCIP, havde forladt scenen blev et kæmpe rødt tæppe hængt op, hvilket skabte en glimrende mystik om Plöks entré. Personligt sad jeg og håbede på noget med ild eller stjernekastere, men selvfølgelig var de tanker forgæves da brandmyndighederne aldrig ville tillade det på et sted som Posten. Skuffet blev jeg dog ikke, for da tæppet gik fra og den nøgne scene blev åbenbaret, bragede den dejlige happy-go-lucky sang "Mahna mahna", med teksten "Mahna mahna, du duu du du duuuu" ud af højtalerne. "Mahna Mahna" har også været lavet som "covernummer" af selveste Sandra Bullock i en episode af Muppet Show. Her dog under navnet "Phenomenon". Da den sublimt fede intro var overstået gik Plök direkte over i deres første nummer. Desværre havde Plök valgt at satse på deres faste publikum, hvilket indebar at de ikke nævnte navnene på deres sange. Lidt synd synes jeg, for det ville have været rart at vide - også til denne artikel. Desværre måtte jeg nøjes.
Da det første nummer var blevet liret af, var man ikke i tvivl om hvem der ejede scenen og forsanger Mikkel havde også en glimrende kontakt til publikummet. Da en enkelt kvindelig fan på et tidspunkt havde fundet vej op på scenen, blev hun rakt en flaske øl af Mikkel som velkomstgave. Hun så dog en smule slukøret ud, da hun opdagede at flasken var tom. Vi andre - inklusiv Mikkel - fik os ellers et herlig grin over det. Sådan fortsatte de morsomme spydigheder, men Mikkel var også god til at rose publikummet - bl.a. med sætningen "Hvor er I smukke. Jeg håber I ved det", der blev ytret en del gange koncerten igennem. Desværre var publikummet, der ellers i starten ikke kunne holde op med at juble, ikke så gavmilde som de kunne have været og antallet af mennesker taget i betragtning, leverede publikummet faktisk en skuffende feedback til bandet. Til gengæld var der, som sagt, rigtig mange og ikke kun de førnævnte personer, men også flipper typer, heavy stilen og den ganske almindelige plain old fashioned unge mand var med foran scenen. Som Rasmus, med sved på panden, udtalte efter at have taget et par billeder foran scenen: "Her er godt crowded!"
Da det første nummer var blevet liret af, var man ikke i tvivl om hvem der ejede scenen og forsanger Mikkel havde også en glimrende kontakt til publikummet. Da en enkelt kvindelig fan på et tidspunkt havde fundet vej op på scenen, blev hun rakt en flaske øl af Mikkel som velkomstgave. Hun så dog en smule slukøret ud, da hun opdagede at flasken var tom. Vi andre - inklusiv Mikkel - fik os ellers et herlig grin over det. Sådan fortsatte de morsomme spydigheder, men Mikkel var også god til at rose publikummet - bl.a. med sætningen "Hvor er I smukke. Jeg håber I ved det", der blev ytret en del gange koncerten igennem. Desværre var publikummet, der ellers i starten ikke kunne holde op med at juble, ikke så gavmilde som de kunne have været og antallet af mennesker taget i betragtning, leverede publikummet faktisk en skuffende feedback til bandet. Til gengæld var der, som sagt, rigtig mange og ikke kun de førnævnte personer, men også flipper typer, heavy stilen og den ganske almindelige plain old fashioned unge mand var med foran scenen. Som Rasmus, med sved på panden, udtalte efter at have taget et par billeder foran scenen: "Her er godt crowded!"
Når kritikken af publikummet så er givet, må det også være på sin plads at sige, at Plök ikke leverede den bedste koncert. Mange af sangene var mere end et år gamle og når man tænker over at Plök udgiver cd"er nu i et omfang der er ret imponerende, må man også forvente en smule fornyelse. En fan udtalte ligeledes: "Det er stadig for forvirrende og man har jo hørt det 100 gange før. De burde forny sig." Endvidere tilføjede han: "De er jo stadig teknisk dygtige!". Og dygtige er Plök. Deres sange skifter ofte i tempo og på en sådan måde at man ikke kan lade være med at forundres over deres præcision, og deres idéer inden for stil og udnyttelse af deres instrumenter til fulde. Desværre minder sangene også forfærdeligt meget om hinanden, og var det ikke fordi de holdt pauser imellem hver af dem, havde jeg da troet at det hele var ét langt nummer. Det skuffede mig faktisk en smule, da jeg egentlig synes at deres musik er god. En lækker blanding mellem heavy og melodisk rock, men desværre - som sagt - for ensformigt i længden. Havde koncerten varet et par numre kortere kan det godt være at det var til at overkomme, men ikke i deres set listes nuværende længde og indhold.
Der skal nu også være plads til roser til Plök, for deres sound var ekstremt velplaceret og den tunge lyd de fik frembragt - i samarbejde med deres af og til hektiske temposkift - fik mig til at tænke på Incubus på DAMP medicin. En fed gerning, må jeg sige, da jeg ikke har set mange bands kunne overkomme dette uden at fejle grusomt. Og lyden, i sig selv, overraskede mig meget, da den normale lydmand på Rytmeposten er UMÅDELIGT dårlig til at håndtere differentialet mellem mikrofon- og instrumentniveau. Denne overraskelse fortog sig dog hurtigt, da jeg opdagede at Plök havde medbragt deres helt egen kæle-tekniker ved navn Niels. "Så er det jo klart at det lyder så godt", tænkte jeg.
Der skal nu også være plads til roser til Plök, for deres sound var ekstremt velplaceret og den tunge lyd de fik frembragt - i samarbejde med deres af og til hektiske temposkift - fik mig til at tænke på Incubus på DAMP medicin. En fed gerning, må jeg sige, da jeg ikke har set mange bands kunne overkomme dette uden at fejle grusomt. Og lyden, i sig selv, overraskede mig meget, da den normale lydmand på Rytmeposten er UMÅDELIGT dårlig til at håndtere differentialet mellem mikrofon- og instrumentniveau. Denne overraskelse fortog sig dog hurtigt, da jeg opdagede at Plök havde medbragt deres helt egen kæle-tekniker ved navn Niels. "Så er det jo klart at det lyder så godt", tænkte jeg.
Rent rekvisitmæssigt havde Plök et fint udvalgt af sjove ting og sager. Man kan nævne forsanger Mikkels distortionmikrofon, der kun blev brugt i udvalgte sekvenser, der hermed sikrede at man ikke blev træt af at høre på den, det fine fodgængerskilt der havde fundet vej ind midt på scenen OG så selvfølgelig Plöks egen maskot - en 1½ meter høj, iltert udseende plastikdværg - der faktisk fik en crowdsurfing tur.
Efter godt en time og et kvarter var koncerten overstået, men på publikummets opfordring blev et enkelt ekstranummer opført. Nummeret var, i min egen smag, lidt af en gimmick, men publikummet elskede det, og enkelte fulgte da også forsanger Mikkels opfordring "Kom og dans!" Under det sidste nummer fik en, hvad jeg mildt vil kalde stanghamrende fuld, fan forvildet sig op på scenen og begyndte at opføre sig ganske flabet. Jeg ventede, personligt, en kontant afstraffelse men den kom ikke. Til gengæld fik personen en crowdsurfing tur, i stil med den fine dværg. Det må man give Plök - De er ret tilgivende.
Konklusionen af Plök må desværre blive en ret middelmådig karakter, da de ikke skinnede helt så godt igennem som jeg havde håbet. Jeg håber at de får skabt nogle nye sange til næste gang.
NB! - Billederne er desværre blevet komprimeret en del, så de er en smule uskarpe! Vi beklager!
Efter godt en time og et kvarter var koncerten overstået, men på publikummets opfordring blev et enkelt ekstranummer opført. Nummeret var, i min egen smag, lidt af en gimmick, men publikummet elskede det, og enkelte fulgte da også forsanger Mikkels opfordring "Kom og dans!" Under det sidste nummer fik en, hvad jeg mildt vil kalde stanghamrende fuld, fan forvildet sig op på scenen og begyndte at opføre sig ganske flabet. Jeg ventede, personligt, en kontant afstraffelse men den kom ikke. Til gengæld fik personen en crowdsurfing tur, i stil med den fine dværg. Det må man give Plök - De er ret tilgivende.
Konklusionen af Plök må desværre blive en ret middelmådig karakter, da de ikke skinnede helt så godt igennem som jeg havde håbet. Jeg håber at de får skabt nogle nye sange til næste gang.
NB! - Billederne er desværre blevet komprimeret en del, så de er en smule uskarpe! Vi beklager!
