Connery

5 lydbøger du bør skyde igang under corona-tilværelsen

Bliv klogere, oplyst og underholdt

Hvornår har du sidst læst en bog? Det er svært at finde tid til det. Det der med at sætte sig, og fordybe sig i et af de ældste medier vi har, især når alt omkring en, konstant kræver opmærksomhed - og bøger tager tid. 

Det gør lydbøger også, men de vinder alligevel større og større indpas, i vores hverdag. Det er lidt det samme fænomen, som med podcast - lyd, som du selv bestemmer hvornår du vil høre, kræver hverken at dine hænder eller øjne er optaget, hvilket betyder, at mange af os, er begyndt at bruge mediet, når vi kører bil, tog, fly, træner eller blot sidder derhjemme, men ikke orker at aktivere øjnene i en gammeldags bog. 

Personligt er mit forbrug af både lydbøger og podcasts eksploderet, i takt med, at jeg har fået mere travlt med at arbejde hjemmefra. Jeg foretrækker at sætte en lydbog på. I modsætning til radioen, som jeg sjældent bliver klogere af at lytte til, kan lydbøgerne (og podcasts) enten trække mig ind i et andet univers, eller gøre mig klogere på omverdenen, uden at kræve alle mine sanser. 

Det er en prisværdig mulighed, som jeg sætter stor pris på. 

Lige nu kører der en kampagne på Nextory (reklamelink), hvor du kan få 2 ugers gratis forbrug af lydbøger, podcasts og faktisk også e-bøger, og jeg har været inde og grave mine anbefalinger frem. 

ANNONCE
5 lydbøger du bør skyde igang under corona-tilværelsen

The Subtle Art of Not Giving a Fuck

Hvis du har været ude og flyve inden for de sidste par år, kan du ikke have undgået at spotte den orange bestseller fra Mark Manson. 

The Subtle Art of Not Giving a Fuck, er en bog der hjælper dig til et bedre mindset og et lettere udsyn på omverdenen. 

I essensen handler bogen om, at give slip på dine bekymringer for omverdenens problemer. 

Bogen har en hård, men også ekstrem underholdende tone, og er et perfekt rusk i skuldrene, der giver dig real talk og et spark i røven, så du kommer bedre på vej, med at leve dit bedste liv. 

Lydbogsversionen er en forkortet og sammenkogt version af bogen, der skærer alt det unødvendige fyld væk - og giver dig et gennemgående los i røven, på blot 55 minutter. 

ANNONCE
5 lydbøger du bør skyde igang under corona-tilværelsen

Ser du månen, Daniel 

Du har helt sikkert læst om Daniel Rye, den danske fotograf, der blev taget som gidsel af Islamisk Stat, og sad fanget i 13 måneder. 

Du har muligvis også set filmatiseringen, der var en af de største danske film i 2019. 

Ser du månen, Daniel er en gribende dramatisk fortælling, der er skrevet af journalisten Puk Damsgaard, baseret på Daniels historie. 

Lydbogen er intens og fyldestgørende blik, på en vild historie, som er gribende og helt ufatteligt, og de 9 timer er godt givet ud, og giver et meget mere udpenslet blik på hele historien, end filmen gjorde. 

Næste skridt: Daniel Ryes gribende foredrag.

ANNONCE
5 lydbøger du bør skyde igang under corona-tilværelsen

The Witcher 1, 2 og 3

Jeg var meget perifært bekendt med fantasy-fænomenet The Witcher, inden Netflix pludselig dukkede op med serien i 2019, en serie der på blot 10 dage, blev den 2. mest sete serie på tjenesten i 2019, på verdensplan. 

Jeg blev grebet af universet, og fulgte trop med at gennemspille det skamroste The Witcher 3-spil, men var stadig sulten efter mere. 

Hvilket betyder en tur ind i bøgerne, der danner base for alle de populære adaptioner. Polske Andrej Sapkowski har skabt et fantasy-univers, der adskiller sig fra de mere gængse typer, ved at trække meget på østeuropæiske folkehistorier og myter, og det giver et forfriskende pust til de gængse dogmer. 

De tre første bøger i serien (Det sidste ønske, Skæbnens sværd og Elverblod) er nu blevet til danske lydbøger, så der er rigeligt at give sig i kast med!

ANNONCE
5 lydbøger du bør skyde igang under corona-tilværelsen

Hjernen bag Astralis

Astralis er uden tvivl en af de største succeser i dansk e-sport, og de imponerende resultater fra CS-drengene, har katapulteret e-sport fra at være en lille undergrundsting, til en kommerciel tilskuersport, der trækker tilskuere nok, til at fylde kæmpe stadions ud. 

Hjernen bag Astralis er historien om Danny 'Zonic' Sørensen (Første person i den danske gaming hall of fame), og hans rejse. 

I bogen fortæller han for første gang historien om e-sportens rejse fra sumpede netcaféer til en milliardindustri med udsolgte arenaer, fanatiske fans og heftige pengepræmier. Danny har spillet en nøglerolle i udviklingen. 

Som træner for Astralis er han en del af verdens første professionelle organisation for e-sport, hvor psykologer, diætister og fysioterapeuter bruger metoder fra traditionel sport til at udvikle gamerne. Med fire major-sejre er Astralis det mest vindende hold i spillet Counter-Strike nogensinde, og i dag kopierer e-sportshold over hele verden holdets metoder. 
 

ANNONCE
5 lydbøger du bør skyde igang under corona-tilværelsen

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag

Hvis ikke din chef allerede har læst Morten Münsters imponerende bog omkring adfærdsdesign, har du mulighed for at komme på forkant. 

Selvom det i essensen er en fagbog, der finder indplacering i ledelse og marketing, er bogen så super interessant og tilgængelig, at jeg mener alle bør læse den. 

Bogen omhandler adfærdsdesign, på en evidensbaseret tilgang. Den giver geniale og håndgribelige værktøjer, til at påvirke verdenen omkring dig. Det er en gylden gral i, hvordan virksomheder som Google, Amazon og Novo, bliver ved med at skabe innovation øge salget og skabe bedre arbejdsmiljøer. 


Når du er igennem den, tænker du: Nå ja for fanden, selvfølgelig! 

fire ugers gratis abonnement på lydbogstjenesten Nextory - uden binding.

ANNONCE
Del

Seneste nyt