25-årig mand lever i en hule i sin vens dagligstue
Vi ved alle, hvor svært det kan være at finde en bolig. Vi ved også alle, hvor dyrt det kan være at finde en bolig. At bo det rigtige sted er vigtigt, men beliggenhed koster. Og hvad gør man så? Det har en 25årig mand fra San Francisco, Peter Berkowitz et bud på. Han havde nemlig ikke råd til at betale de priser, som nemt kan være over de 20.000 kroner for en et-værelses lejlighed.
Derfor valgte han at bygge en hule i sin vens stue. Ja, ikke en hule lavet af fire stole med et tæppe over, som vi kender dem fra barn, men en hule bygget i krydsfiner, som er ca. 2 meter lang og 1,40 meter høj.
Berkowitz fik hjælp af nogen venner til at bygge hulen, og nu er den klar til indflytning. Den har kostet ham ca. 8.000 kroner at bygge, og her kan han bo for 2.650 kroner om måneden – altså en rimelig stor besparelse i forhold til de 20.000. At han så ikke kan stå oprejst i sit hjem, må han jo tage med – for Berkowitz lader det ikke til at være et problem:
It’s the coziest bedroom I’ve ever had. It’s the only bed I’ve had with a fold-down desk, a slanted + cushioned backboard, and uniformly ideal light for reading
Så hvis du har problemer med at finde en bolig og din kammerat tilfældigvis har en stor stue, kan du jo overveje at bygge en hule og bo i den - det må da i hvert fald være en conversation starter i byen!