Yoko Ono - Yes, I'm a witch
Yoko Ono gav musikere frit løb til, at vælge og fortolke hendes tidligere numre - Resultatet er en blandet cocktail af både eletronica, pop og vemodige toner.
Yoko Ono.. hm. "Give peace a chance". Fred, kærlighed og fri sex. Kvinden som kæmpede hippiernes kamp med alt hvad hun havde, hende som i dag er hadet for efter sigende at have gjort en ende på Beatles, kvinden man endten elsker eller hader. Det er ikke så sært, at det er med en vis skepsis, at jeg smækker pladen i anlægget. Coveret undrer mig ved første øjekast, og trækker mig langt væk fra hippie-tilstanden, som jeg ellers så fint havde gået og bygget op. På coveret sidder en spacey kvinde, med store, sorte og meget mærkværdige briller, ikke just den Yoko Ono jeg kender til. Et uventet hyper-electronisk beat bevæger sig ud af højtalerne, og dermed er "Yes, I'm a witch" blevet sparket igang.
"Yes, I'm a witch" er resultatet af flere musikeres fortolkninger af udvalgte Yoko Ono numre. Hun gav musikere som The Flaming Lips, Peaches, Cat power og Antony (fra Antony and the Johnsons) adgang til grundsporene fra hendes tidligere numre, og ud fra dette skulle de hver især vælge ét nummer at fortolke. Som man nok kun kan forvente af et sådan projekt, så er resultatet af dette en meget rodet oplevelse. Godt nok kan man godt fornemme Yoko Onos original-vokal gennem hele cd'en, men man hopper fra stilart til stilart næsten hele pladen igennem.
Er man inkarneret Ono fan, så er de forskellige fortolkninger meget spændende og sjove at ligge øre til, men har man et meget sparsomt kendskab til hende, så kan det godt gå hen og blive en kende trættende at høre på. Hendes vokal er ikke den mest ophidsende rungren, men mere en let skinger og til tider besynderlig stemme. Tilgengæld arbejder vokalen udemærket sammen med musikken (nærmere omvendt), og de valgte musikere rammer den oprindelige feeling i Yoko Ono's musik ganske glimrende.
Numre som 'kiss kiss kiss' og 'Sisters O Sisters', som på pladen fortolkes af hhv. Peaches og Le Tigre, har fået et electronisk beat, som fungerer rigtig godt. I den mere stille ende har man Porcupine Tree's fortolkning af 'Death of Samantha' og Antony's fortolkning af 'Toyboat'. De er begge meget sørgende og vemodige, hvilket står i enorm kontrast til de øvrige numre. The Flaming Lips' har lavet en højtflyvende udgave af 'Cambridge 1969/2007', som er rigtig god, dog en smugle forudsigelig, da de holder sig meget til deres egne karakteristiske lyde.
'Walking on thin ice' af Jason Pierce (fra Spiritualized) er en af de mest fremtrædende fortolkninger på pladen. Her får man noget uventet, som pynter!
Alle disse forskellige fortolkninger formår heldigvis, at afbalncere respekten i Yoko Onos originale numre, med lysten til at vride nye nyancer ud af dem. Der er altså ikke tale om en "over-fortolkning" af hendes numre.
Alt i alt er Yoko Ono's nye CD, som jeg næsten vil vælge at kalde hyldest CD, god. Der er mange numrer, som desværre går ud i et, og andre, som har en typisk sound for fortolkeren. Til tider virker det som om, at pladen "vil for meget" på en gang. Altså at detaljerne og finesserne er for mange, i forhold til Yoko Ono's egentlige væsen. Men hvor der er bakkedale findes der ligeledes bakketoppe, og det kommer til udtryg på enkelte guldklumper af numre. Det er i det store og hele et flot lydbillede, som tegner sig på pladen, og det er tydeligt at der er blevet kælet meget for hvert enkelt nummer. Har man lyst til at give sig i kast med "Yes, I'm a witch" , så vil jeg næsten håbe, at man gør sig selv den tjeneste, at tjekke original numrene ud først, så man virkelig kan mærke arbejdet, der er lagt i fortolkningerne.
Track list
1. with HANK SHOCKLEE Witch shocktronica (Intro)
2. with PEACHES Kiss Kiss Kiss
3. with SHITAKE MONKEY O'OH
4. with BLOW UP Everyman Everywoman
5. with LE TIGRE Sisters O Sisters
6. with PORCUPINE TREE Death Of Samantha
7. with DJ SPOOKY Rising
8. with THE APPLES IN STEREO Nobody Sees Me Like You DO
9. with THE BROTHER BROTHERS Yes, I'm a witch
10. with CAT POWER Revelations
11. with THE POLYPHONIC SPREE You And I
12. with JASON PIERCE og SPIRITUALIZED Walking on thin ice
13. with ANTONY of ANTONY AND THE JOHNSONS
& HAHN ROWE Toyboat
14. with THE FLAMING LIPS Cambridge 1969/2007
15. with THE SLEEPY JACKSON I'm moving on
16. with HANK SHOCKLEE Witch shocktronica (Outro)
17. with GRAIG ARMSTRONG Shiranakatta (I didn't know)
"Yes, I'm a witch" er resultatet af flere musikeres fortolkninger af udvalgte Yoko Ono numre. Hun gav musikere som The Flaming Lips, Peaches, Cat power og Antony (fra Antony and the Johnsons) adgang til grundsporene fra hendes tidligere numre, og ud fra dette skulle de hver især vælge ét nummer at fortolke. Som man nok kun kan forvente af et sådan projekt, så er resultatet af dette en meget rodet oplevelse. Godt nok kan man godt fornemme Yoko Onos original-vokal gennem hele cd'en, men man hopper fra stilart til stilart næsten hele pladen igennem.
Er man inkarneret Ono fan, så er de forskellige fortolkninger meget spændende og sjove at ligge øre til, men har man et meget sparsomt kendskab til hende, så kan det godt gå hen og blive en kende trættende at høre på. Hendes vokal er ikke den mest ophidsende rungren, men mere en let skinger og til tider besynderlig stemme. Tilgengæld arbejder vokalen udemærket sammen med musikken (nærmere omvendt), og de valgte musikere rammer den oprindelige feeling i Yoko Ono's musik ganske glimrende.
Numre som 'kiss kiss kiss' og 'Sisters O Sisters', som på pladen fortolkes af hhv. Peaches og Le Tigre, har fået et electronisk beat, som fungerer rigtig godt. I den mere stille ende har man Porcupine Tree's fortolkning af 'Death of Samantha' og Antony's fortolkning af 'Toyboat'. De er begge meget sørgende og vemodige, hvilket står i enorm kontrast til de øvrige numre. The Flaming Lips' har lavet en højtflyvende udgave af 'Cambridge 1969/2007', som er rigtig god, dog en smugle forudsigelig, da de holder sig meget til deres egne karakteristiske lyde.
'Walking on thin ice' af Jason Pierce (fra Spiritualized) er en af de mest fremtrædende fortolkninger på pladen. Her får man noget uventet, som pynter!
Alle disse forskellige fortolkninger formår heldigvis, at afbalncere respekten i Yoko Onos originale numre, med lysten til at vride nye nyancer ud af dem. Der er altså ikke tale om en "over-fortolkning" af hendes numre.
Alt i alt er Yoko Ono's nye CD, som jeg næsten vil vælge at kalde hyldest CD, god. Der er mange numrer, som desværre går ud i et, og andre, som har en typisk sound for fortolkeren. Til tider virker det som om, at pladen "vil for meget" på en gang. Altså at detaljerne og finesserne er for mange, i forhold til Yoko Ono's egentlige væsen. Men hvor der er bakkedale findes der ligeledes bakketoppe, og det kommer til udtryg på enkelte guldklumper af numre. Det er i det store og hele et flot lydbillede, som tegner sig på pladen, og det er tydeligt at der er blevet kælet meget for hvert enkelt nummer. Har man lyst til at give sig i kast med "Yes, I'm a witch" , så vil jeg næsten håbe, at man gør sig selv den tjeneste, at tjekke original numrene ud først, så man virkelig kan mærke arbejdet, der er lagt i fortolkningerne.
Track list
1. with HANK SHOCKLEE Witch shocktronica (Intro)
2. with PEACHES Kiss Kiss Kiss
3. with SHITAKE MONKEY O'OH
4. with BLOW UP Everyman Everywoman
5. with LE TIGRE Sisters O Sisters
6. with PORCUPINE TREE Death Of Samantha
7. with DJ SPOOKY Rising
8. with THE APPLES IN STEREO Nobody Sees Me Like You DO
9. with THE BROTHER BROTHERS Yes, I'm a witch
10. with CAT POWER Revelations
11. with THE POLYPHONIC SPREE You And I
12. with JASON PIERCE og SPIRITUALIZED Walking on thin ice
13. with ANTONY of ANTONY AND THE JOHNSONS
& HAHN ROWE Toyboat
14. with THE FLAMING LIPS Cambridge 1969/2007
15. with THE SLEEPY JACKSON I'm moving on
16. with HANK SHOCKLEE Witch shocktronica (Outro)
17. with GRAIG ARMSTRONG Shiranakatta (I didn't know)
