Connery

Voksende punk miljø i Odense?

Odense vokser sig måske snart stort i punk øjemed.

Voksende punk miljø i Odense?
Kan det virkelig passe? Jeg går rundt i byen hvor jeg har min bopæl, og i lang tid har det bare været de mere mainstreame bands der har hærget lydbilledet, og hvis jeg endelig ville have noget anderledes var jeg tvunget ud i noget metal af en afart. Men her i det sidste halve år har jeg oplevet flere og mere solide punk arrangementer.
Der er for nylig blevet oprettet en klub, som prøver at skabe en hardcore punk miljø i en by, som ellers næsten er støvsuget for musikalsk indflydelse på det danske musik marked. Klub Gatecrash, som klubben hedder, holdt deres første arrangement d. 5. januar 2007, hvor bandene The Assassinators, Under Al Kritik og Hjertestop spillede. Fremmødet lå på over 200 gæster, og det var kun det første af mange koncerter, vi kommer til at høre fra denne nye klub. D. 12. maj holder de deres 2. arrangement, hvor Guddommelig Galskab holder reunion koncert, og War Of Destruction også besøger det fynske. Det at de kan trække så helt igennem respekterede bands til en musikforladt by som Odense, viser at der er grundlag for et miljø der byder på mere end Nephew og sådanne 'mainstreame' bands.
 
Og Klub Gatecrash er ikke det eneste der sker i Odense. Søndag d. 29. april besøgte svenske Disconvenience Munke Mose, sammen med to lokale bands, her endnu engang Under Al Kritik, og et upcomming band ved navn Syfilis Suicide. Det er kun ét af flere gratis arrangementer, der i stigende grad vokser frem i provinsen. Om man snakker om politiske arrangementer eller bare ren fornøjelse så kunne Odense gå hen og blive ét af midtpunkterne.
ANNONCE
Voksende punk miljø i Odense?
Jeg insinuerer ikke at Odense bliver punkens danske hjemby, men at med den udvikling der er pt. så kunne byen gå hen og blive yderst interessant i punk øjemed.
 
Stort set alle de arrangementer der finder sted er non-profit foretagender, og de bliver også ofte bygget på DIY (do it yourself) princippet, hvilket betyder for selve miljøet at der er brug for flere frivillige, og dermed vil miljøet også blive bundet bedre sammen.
Ofte er arrangementerne præget af et politisk mål, hvilket bare gør stemningen ekstra hyggelig, for så har de mennesker der er mødt op noget at samles om, og uden videre bliver isen brudt.
 
Så fra at være en, i punk øjemed ret kedelig by, er Odense gået hen og blevet både yderst spændende og begivenhedsrig. Og sidder du nu med lyst til at besøge en med i bevægelse, så se at kom af sted og mød op til et af de fede arrangementer, som bliver holdt i Odense og her på siden vil der løbende blive oplyst hvor og hvornår der kommer arrangementer, og andre events.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce