Connery

Viagra? – Nej tak

En 88-årig mand fra Indien er blevet far. Uden brug af Viagra velsagtens.

Drikker du frisk mælk fra kameler? Har du dagligt sex mellem kl. 2 og 4 om natten? Planlægger du at anskaffe dig en kone, der vil være 45 år yngre end dig selv? Gnasker du vegetarmad, ryger ingen smøger og indtager intet alkohol?
Viagra? – Nej tak
Er dette nogle ting, som du kan hæfte på dig selv, så kan du se frem til at langt liv og muligheden for stadig at producere børn i en alder af 88 år. Og helt uden at bruge Viagra.
Hvis det altså skulle have nogen interesse.
 
Opskriften på dette lange, børnerige liv stammer fra den 88-årige indiske mand, Virmaram Jat. Det har for nylig lykkes ham at fyre tilstrækkelig nok sædceller af sted, til at blive far til en lille dreng. Moderen, som er hans tredje kone og 45 år yngre end ham, fødte faktisk tvillinger, men den anden dreng døde ved fødslen.
 
'Jeg vil ikke leve til jeg bliver 100, men så længe jeg lever, så vil jeg kunne nyde sex', siger den indiske landmand. Når det uundgåelige sker, at Virmaram Jat dør før sin søn (man fristes næsten til at sige 'forhåbentlig'), så står hans nevø klar i kulissen til at opdrage og passe på sønnen i fremtiden. Desuden bor Virmaram Jat's første kone, sammen med den lykkelige familie, og med hendes kun 85 år, er der jo mange års opdragelse tilbage i hende.
 
Viagra har efter sigende ikke været inde i billedet. Ved ikke om det fås i håndkøb hos den lokale pusher eller der er andre grunde til det ikke er blevet brugt. Virmaram Jat hævder selv, at han aldrig har hørt om det. Han har altså ikke en hotmail-adresse, hvor man jo modtager utallige gode tilbud om Viagra og penisforlængelse og andet.
Nå, det må vi tage en anden dag.

Den ældste mand der nogensinde er blevet far, er Aussie Les Colley. Han var 92.
 
CONNERY.DK siger : At lave børn er sjovt og til tider nemt. Opdragelse er en anden snak. Overvej derfor stærkt om du vil gøre det som 88-årig. Eller som 92-årig.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce