Connery

Varano - Step Up

2 år skulle der gå før Varano fik sendt sit første soloprojekt på gaden, men ventetiden har ikke været forgæves.

5 ud af 6 stjerner
Efter 6 års velfungerende samarbejde valgte den danske electronica duo Puddu Varano forrige år at gå hver til sit. Dog betød det ikke, at de lagde musikken på hylden, da Alex Puddu sidste år udgav et anmelderrost soloalbum, og Morten Varano nu er klar med første skive uden Puddu ved sin side.
ANNONCE
Varano - Step Up
Udspillet hedder Step Up og bærer på ingen måde præg af at være en dansk udgivelse. En af grundene hertil findes ved et kig på gæstelisten til albummet, hvor der optræder store navne som Diane Charlemagne (Mobys faste sangerinde) og engelske Wunmi (Masters At Work m.fl.). Fra de skandinaviske breddegrader kan den norske sangerinde Unni Wilhelmsen nævnes, samt Jonas Stampe (Mofus) på sitar, Sune Martin (Blue Foundation) på bas og blæseren Jens Bjørnkjær (Nobody Beats The Beats). Dette er kun en del af de optrædende navne, og allerede her ses potentialet til et stort album.

På åbningsnumret Step Up kører et funky beat med en blød guitar, der sammen med Wunmis lækre soulattitude skaber en perfekt stemning til at skubbe albummet i gang. Som prikken over i"et suppleres vokalen af bongotrommer samt et frækt ørehængende blæserriff. Både Step Up og det efterfølgende Music is My Soul (feat. Diane Charlemagne) bringer tankerne hen på sommer, og vil uden tvivl kunne fylde
Den mere melankolske Dead End Street byder både på norske Unni Wilhelmsens drømmende vokal, samt bløde toner fra klassiske guitarer samt sitar! Som en afstikker fra albummets øvrige numre, byder Leaving My Troubles Behind på rap fra den svenske Chords samt violiner og blæsere. Dette viser nogle af Varanos nye tiltag, der ligeledes er med til at skabe en varieret plade.

På numre som Take My Hand og There"s a Dream Out There<b> høres tydelige referencer til 70"erne, funkens storhedstid. Bag strygere, guitar og en markant basgang forføres man ind i en anden verden i det lækre loungenummer Take My Hand. Ligeså tager There"s a Dream Out There en med på en rejse, hvor en masse blæserriffs og en tyk bas får sangen til at pumpe derudaf.

Som en god afslutning på skiven høres Indifference (feat. Diane Charlemagne), hvor der er tydelige referencer til jazz og soul, hvilket høres i den fyldige kontrabas og trommerne, der giver associationer til Dave Brubecks Take Five.

Trods Puddu Varanos brud, beviser Morten Varano med Step Up, at der er flere kort i ærmet, og at det kun er de første, der er lagt på bordet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce