Tour de Farce 2007
Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt!
I skrivende stund tramper 165 toptrænede cykelryttere rundt i det smukke franske landskab. De kæmper dagligt med mistænkeliggørelse af deres gøren og laden, som direkte følge af mediernes hetz i kølvandet på de massive indrømmelser, der har været fra primært Team Telekoms ryttere fra 1990'erne samt efterdønningerne af Festina skandalen.
Riis gjorde det, og er nu en uværdig repræsentant for cykelsporten og dermed uønsket i Frankrig - og slettet fra den officielle list over vindere af Touren.
Zabel gjorde det - vandt den grønne trøje seks gange, men er velkommen i løbet i dag - han har dog skulle aflevere en trøje tilbage.
Fausto Coppi dopede sig tilbage i '49 og '52 og står stadig krediteret som en legendarisk vinder. Det samme gælder Bernard Thévenet - den franske vinder fra '75 og '77 der indrømmede doping med steroider og testosteron kort efter han havde stoppet karrieren.
I dag har Thévenet fået job i Tour-organisationen, akkurat som Bernard Hinault, den femdobbelte vinder, der udeblev fra en dopingkontrol i 1981 - hvad der betragtes som en positiv sag i straffemæssig henseende.
Lad os endelig ikke glemme den sympatiske klatrer Richard Virenque der stortudende indrømmede systematisk doping, da han vandt bjergtrøjen og var den kronede bjergkonge. Han har fået lov til at bevare sin værdighed som officiel vinder.
På mig virker det som en lidt personlig hets mod Riis og det han har fået bygget op som leder af Riis Cycling. Tour de Farce - dobbeltmoralens højborg. Riis konkurrerede jo blot på lige vilkår med de andre i feltet.
Tilbage til nutiden.
Michael Rasmussen er af Danmarks Cykle Union, DCU, blevet udelukket fra al deltagelse på det danske landshold. En afgørelse truffet som følge af to advarsler. Der er altså ikke tale om konkrete beviser men blot indicier. At DCU i form af Jesper Worre, så vælger at komme med oplysningerne, der i øvrigt stammer tilbage fra ultimo juni, midt under Rasmussens gloværdige ridt i verdens hårdeste cykelløb er jo nærmest patetisk. Det virker på mig, som om han så et gyldent øjeblik, for at bringe sig selv i fokus...
Nu vi er ved tvivlsomme personager, der ønkser mediefokus, hvad sker der så lige for Whitney Richards? Endnu en der ser Rasmussens momentane succes som en mulighed for selvpromovering. Angiveligt blev Richards uvidende brugt som kurer for Rasmussen, men ved et tilfælde fandt han ud af, at der var doping i en skoæske, som han skulle fragte til Italien på Rasmussens vegne og valgte at smide dopingen i toilettet.
Nice work Sherlock - der røg dine beviser og uden beviser har du ingen sag, så luk arret.
Igen kan man undre sig over, at han også vælger at stå frem mens Rasmussen dominerer cykelsporten. Det er vidst ikke kun danskerne der lever efter Janteloven.
Pat McQuaid udtaler: "Hvis Michael Rasmussen vinder Tour de France stiller det et meget stort spørgsmålstegn ved Tourens troværdighed". Og hvorfor lige det? Manden er ikke erkendt skyldig i andet, end at være en skovl til at oplyse UCI og DCU om sin geografiske placering jf. gældende stasiagtige reglementer i cykelsporten.
Touren troværdighed blev vel allerede sat spørgsmålstegn ved, da Thévenet blev ansat og blåstemplet på trods af sin fortid. Man kunne vel egentlig godt efterspørge en ensartet dommerlinje - selv af en hjemmebanedommer.
Lad os mane til besindighed og give sporten den chance den fortjener, uden at skyde den ned hver gang der hersker bare en lille smule turbulens i medierne.
Legendariske Tourkommentator Leth: "Mange journalister har en direkte ond vilje i forhold til at give rytterne kredit. Der er en total mangel på retssikkerhed i forhold til rytterne - og mange journalister kunne have godt af at komme på et kursus i menneskerettighedernes jura.". Store og sande ord fra en stor mand.
Jeg vil til hver en tid forsvare udsagnet "Uskyldig til det modsatte er bevist!!" med næb og klør.
Riis gjorde det, og er nu en uværdig repræsentant for cykelsporten og dermed uønsket i Frankrig - og slettet fra den officielle list over vindere af Touren.
Zabel gjorde det - vandt den grønne trøje seks gange, men er velkommen i løbet i dag - han har dog skulle aflevere en trøje tilbage.
Fausto Coppi dopede sig tilbage i '49 og '52 og står stadig krediteret som en legendarisk vinder. Det samme gælder Bernard Thévenet - den franske vinder fra '75 og '77 der indrømmede doping med steroider og testosteron kort efter han havde stoppet karrieren.
I dag har Thévenet fået job i Tour-organisationen, akkurat som Bernard Hinault, den femdobbelte vinder, der udeblev fra en dopingkontrol i 1981 - hvad der betragtes som en positiv sag i straffemæssig henseende.
Lad os endelig ikke glemme den sympatiske klatrer Richard Virenque der stortudende indrømmede systematisk doping, da han vandt bjergtrøjen og var den kronede bjergkonge. Han har fået lov til at bevare sin værdighed som officiel vinder.
På mig virker det som en lidt personlig hets mod Riis og det han har fået bygget op som leder af Riis Cycling. Tour de Farce - dobbeltmoralens højborg. Riis konkurrerede jo blot på lige vilkår med de andre i feltet.
Tilbage til nutiden.
Michael Rasmussen er af Danmarks Cykle Union, DCU, blevet udelukket fra al deltagelse på det danske landshold. En afgørelse truffet som følge af to advarsler. Der er altså ikke tale om konkrete beviser men blot indicier. At DCU i form af Jesper Worre, så vælger at komme med oplysningerne, der i øvrigt stammer tilbage fra ultimo juni, midt under Rasmussens gloværdige ridt i verdens hårdeste cykelløb er jo nærmest patetisk. Det virker på mig, som om han så et gyldent øjeblik, for at bringe sig selv i fokus...
Nu vi er ved tvivlsomme personager, der ønkser mediefokus, hvad sker der så lige for Whitney Richards? Endnu en der ser Rasmussens momentane succes som en mulighed for selvpromovering. Angiveligt blev Richards uvidende brugt som kurer for Rasmussen, men ved et tilfælde fandt han ud af, at der var doping i en skoæske, som han skulle fragte til Italien på Rasmussens vegne og valgte at smide dopingen i toilettet.
Nice work Sherlock - der røg dine beviser og uden beviser har du ingen sag, så luk arret.
Igen kan man undre sig over, at han også vælger at stå frem mens Rasmussen dominerer cykelsporten. Det er vidst ikke kun danskerne der lever efter Janteloven.
Pat McQuaid udtaler: "Hvis Michael Rasmussen vinder Tour de France stiller det et meget stort spørgsmålstegn ved Tourens troværdighed". Og hvorfor lige det? Manden er ikke erkendt skyldig i andet, end at være en skovl til at oplyse UCI og DCU om sin geografiske placering jf. gældende stasiagtige reglementer i cykelsporten.
Touren troværdighed blev vel allerede sat spørgsmålstegn ved, da Thévenet blev ansat og blåstemplet på trods af sin fortid. Man kunne vel egentlig godt efterspørge en ensartet dommerlinje - selv af en hjemmebanedommer.
Lad os mane til besindighed og give sporten den chance den fortjener, uden at skyde den ned hver gang der hersker bare en lille smule turbulens i medierne.
Legendariske Tourkommentator Leth: "Mange journalister har en direkte ond vilje i forhold til at give rytterne kredit. Der er en total mangel på retssikkerhed i forhold til rytterne - og mange journalister kunne have godt af at komme på et kursus i menneskerettighedernes jura.". Store og sande ord fra en stor mand.
Jeg vil til hver en tid forsvare udsagnet "Uskyldig til det modsatte er bevist!!" med næb og klør.
