Connery

Tough Guy Race: Et løb for rigtige mænd

Marathon is for pussies!

Tough Guy Race: Et løb for rigtige mænd
Føler du dig fanget i en verden af light produkter og Sex & the City aftner?
Har du mistet kontakten til din indre mand?
Frygt ej!
Der eksisterer heldigvis tonsvis af måder hvorpå du, en mand, kan genvinde kontakten med din indre stereotypiske hulemand.
 
En af disse metoder er eksempelvis at bøvse højlydt, gerne som en konsekvens af alle de øl du har drukket. Måske har du drukket dem om eftermiddagen på en hverdag? Du er ligeglad, du er mand, damn it!
Du kan også drikke øl mens du ser fodboldkamp i fjernsynet, løfter håndvægte og gnasker på noget bacon, alt imens du tænker på hvor mange fine damer du har lagt ned i dit mandlige liv, din charmør.
Efterfølgende kan du gå ud og hugge noget brænde imens du lytter til noget mandeligt musik.
 
.. Eller du kan deltage i Tough Guy Race og finde ud af, hvor sej du i virkeligheden er.
Hvad er Tough Guy Race? I forhold til denne artikels formål er jeg glad for at du spurgte.
ANNONCE
”Intet som en god svømmetur” - Tough Guy Race: Et løb for rigtige mænd ”Intet som en god svømmetur”
Tough Guy Race
Tough Guy Race er en årlig event, der finder sted på en stor gård i England.
TGR er udtænkt og bliver holdt af Billy Wilson, en mand der deltog i det første London Marathon klædt ud i et to-mands hestekostume.
Lyder det åndsvagt, så hav i mente at overskuddet fra TGR går til et hjem for hjemløse og et hjem for .. heste. Okay, så stadig lidt åndsvagt.
 
TGR startede i 1987 med 103 deltagere og har nu hvert år gennemsnitligt 5000 deltagere. Ud af disse 5000 gennemfører omkring 3000 racet. Det skal dog nævnes, at ifølge Billy Wilsons standarder har ingen nogensinde gennemført racet fuldt ud. Vi antager bare at Wilsons standard for gennemført kun er opfyldt hvis man dør.. Nej, vent det er allerede sket.
ANNONCE
Nope. Kan ikke se hvordan dette skulle kunne gå galt - Tough Guy Race: Et løb for rigtige mænd Nope. Kan ikke se hvordan dette skulle kunne gå galt
Selve banen er 12 kilometer lang og har i løbet af disse 12 kilometer 25 udfordringer placeret i enden af løbet.
Det er disse, som taget ud af Satans fantasi, 25 forhindringer, der gør racet sit navn værdigt.
 
Forhindringerne
De 25 forhindringer på ruten er alle sammen sadistiske og efterligner træningen som mange elite soldater gennemgår. Grøfter, bakker, ild og mudder indgår som en del af de 25 forhindringer. Racet forgår desuden i slutningen af Januar, så temperaturerne når minus grader.
 
De første 9 kilometer af løbet består af frit løb igennem mudder, ild og frysende mini søer.
Derefter kommer forhindringsbane-delen.
Her følger et lille udsnit af nogle af de værste forhindringer:
 
”VietCong tunneler” som består af gamle snævre kloakrør, hvilket deltagerne skal kravle igennem under jorden, og for at øge morskaben er én af de ti rør blokeret for enden, hvilket betyder en deltager må ”vende om”.
ANNONCE
Tough Guy Race: Et løb for rigtige mænd
Deltagerene skal kravle igennem 70 meter tyk mudder med pigtråd strækket ud over deres hoveder, imens røgbomber og eksplosioner sker omkring dem.
 
”Undervandstunnelser” er præcis hvad det lyder som om. Deltagerne skal svømme under platforme i mudder, hvis konsistens beskrives som ”milkshake tyk”, for så at komme igennem små undervands tunneler og op til overfladen igen.
 
En fuld liste af forhindringerne kan ses her.
 
Så måske er det lige lovligt langt at gå for at bevise sin mandlighed, på den anden side er 90 % af deltagerne mænd, hvilket betyder at der er 10 % kvinder hvert år, med større nosser end de fleste mænd.

Skulle Tough Guy have fanget din interesse kan du læse om deltagelse her.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce