Connery

Tom Kristensen kørte galt

Tom Kristensen ramte 11 personer, da han lørdag kørte galt under et opvisningsløb.

Tom Kristensen kørte lørdag galt under et opvisningsløb i det tyske Kempten, bilen ramte 11 mennesker.
Tom Kristensen kørte galt
Regnen silede ned da den 7 dobbelte LeMans-vinder Tom Kristensen lørdag kørte galt under et showløb i Kempten i Tyskland. Tom Kristensens bil skred, under en opbremsning, ud igennem afspærringen og ramte 11 tilskuere, hvoraf 3 af dem var børn.

Politiet i Tyskland oplyste at 9 ud af de 11 personer blev bragt på hospitalet, dog er ingen kommet så meget til skade at de kan betegnes som værende i livsfare.

Løbet blev arrangeret af Abt Racing, som også står for at arrangere DTM-klassen (Deutschen Tourenwagen Masters) hvor Tom Kristensen i øjeblikket ligger på en flot 2. plads i sin Audi A4 DTM.

Tom Kristensens næste løb er søndag d. 15. oktober, hvor DTM for første gang afholder et løb på LeMans. Andre interessante deltagere i løbet er, de tre tidligere Formel 1 kører: Mika Häkkinen, Jean Alesi og Heinz Harald Frentzen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce