Connery

Tokio Hotel - Zimmer 483

Mega albummet fra 2005 har fået en efterfølger!

3 ud af 6 stjerner
Tokio Hotel - Zimmer 483
I 2005 hærgede et tysk boyband landet. Som i de gamle Beatles dage fik de teenagepiger til at dåne og falde besvimet omkuld ligegyldigt hvor de viste sig. Bandet hed Tokio Hotel og bestod af brødrene Bill og Tom Kaulitz på henholdsvis sang og guitar. Med sig havde de barndomsvennerne Georg Listing på bas og Gustav Schäfer på trommer.
 
Samme år udkom deres debut album Schrei (so laut du kannst), som på dansk bliver til "Skrig (så højt du kan)", en tekst som mange unge ikke havde problemer med at relatere sig til. I det hele taget er deres tekster billeder på, hvad der rører sig i et uroligt teenagesind, med alt fra frustrationerne over at stå imellem barn og voksen, til den første spæde kærlighed, som kan ramme som en hammer, for derefter at fylde hele hverdagen. Teksterne bliver samtidig pakket ind i en gedigen rock musik, som er både lettilgængelig og letfordøjelig. Det er muligt, at Tokio Hotel kan karakteriseres som et teenie-band, men ligeså sikkert er det, at det er den slags rock musik, som kan høres af alle aldre.

Allerede året efter åbner de nu døren til opfølgeren og deres andet album Zimmer 483 (Værelse 483). Man kunne mene, at det er alt for tidligt til, at det kan blive et både godt og gennemarbejdet album, men intet kunne være mere forkert. Zimmer 483 er et endnu bedre album end deres første. På nær track nummer 4 Heilig (Hellig) har Tom og Bill Kaulitz været med til at skrive samtlige numre, og Wir sterben niemals aus (vi uddør aldrig) er endda skrevet udelukkende af de to brødre. Beundringsværdigt taget i betragtning af, at de alle fire kun er mellem 16 og 18 år gamle, har haft et år fuld af koncerter og samtidigt har måttet passe deres skole, som alle andre på deres alder. Albummet er fyldt med gode numre fra de tempo fyldte som Übers ende der Welt (Over verdens ende) og Ich brech aus (Jeg bryder ud) til de mere stille og rolige som Vergessene kinder (Glemte børn).
ANNONCE
Tokio Hotel - Zimmer 483
Der er ingen tvivl om, at Tokio Hotel har udfyldt et tomrum i tysk musik som MTV og amerikanske pop, rock og rap musikere ikke har kunnet fylde. Det har derimod Tokio Hotel, og deres popularitet i nabolandene kunne tyde på, at det ikke kun er i Tyskland. De er da også i øjeblikket ved at udbedre deres engelskkundskaber, og et engelsksproget album er vist kun et spørgsmål om tid.

Personligt kan jeg nu godt lide de tyske tekster, og det er synd og skam, at ikke alle forstår dem, for de passer til musikken som en hånd i en handske. Og teksterne er værd at lægge mærke til.

"Achtung, fertig,los und lauf
vor uns bricht der Himmel auf.
Wir schaffen es zusammen
Übers Ende dieser Welt
die hinter uns zerfällt.

Klar,parat,start og løb
foran os bryder himlen op.
Vi klarer det sammen
over denne verdens ende
som bag os bryder sammen."

Hjemmeside til Tokio Hotel

Tracklisting:
01. Übers ende der Welt
02. Totgeliebt
03. Spring nicht
04. Heilig
05. Wo sind eure hände
06. Stich ins glück
07. Ich brech aus
08. Reden
09. Nach dir kommt nichts
10. Wir sterben niemals aus
11. Vergessene kinder
12. An deiner seite (ich bin da)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce