Connery

The Stepfather

Meet David Harris, your friendly neighborhood psycopath. Han har netop slået en hel familie ihjel og står nu stille og roligt og drikker sin morgenkaffe. Sådan starter filmen, der stiller spørgsmålet: Hvad ved du egentligt om din familie eller rettere... Hvad ved du ikke?

3 ud af 6 stjerner
Drengerøvs factor: 70 %.

(Hvad betyder Ninjaer og drengerøvsfaktor?)
Sony Pictures - The Stepfather Sony Pictures
Da teenageren Michael Harding vender hjem fra militærskole, opdager han til sin overraskelse, at hans mor, Susan har forelsket sig i en mand Manden hedder David (Dylan Walsh) og han er flyttet ind i hendes hus og har friet til hende.

På overfladen lader David til, at være den perfekte far og ægtemand. Han er altid venlig og virker sympatisk. Michael er imidlertid ikke glad for David. Han fornemmer, at der er noget lusket ved ham. Det er Michael tilsyneladende ikke ene om at synes. Også Susans eksmand Jay og hendes veninde Beth er mistænkelige.

En dag viser genboen Mrs. Cutter en karikaturtegning fra tv programmet America’s Most Wanted. Hun er overbevist om, at det er David, der er efterlyst. Det vil Susan ikke høre tale om.

Få dag efter bliver Mrs. Cutter fundet død, tilsyneladende efter et uheldigt styrt ned af kældertrappen.
ANNONCE
Sony Pictures - The Stepfather Sony Pictures
Langsomt begynder Jay, Beth og Michael at stykke mysteriet om David sammen. Men det kan være, de allerede er for sent på den. Én efter èn begynder alle dem, der tvivler på Davids historie at forsvinde på mystisk vis.

Michael er overbevist om, at hans kommende stedfar står bag forsvindingerne. Desværre har han har svært ved, at overbevise sin mor, der er dybt forelsket i David.
ANNONCE
Sony Pictures - The Stepfather Sony Pictures
Kæresten Kelly (spillet af den overdrevene lækre Amber Heard) er også ved, at være godt træt af Michaels paranoide opførsel. De skal dog snart blive klogere...

David Harris (Der spilles helt forrygende af Dylan Walsh kendt fra bl.a. tv-serien Nip/Tuck) sender tankerne tilbage på en af amerikas mest berømte og berygtede seriemordere; Ted Bundy.
ANNONCE
Sony Pictures - The Stepfather Sony Pictures
Ligesom David, var Ted også en yderst veltalende, intelligent og charmerende mand. Men under der velpolerede overflade, gemte der sig en psykopatisk seriemorder.

Selve historien er løst baseret på en anden virkelig morder, ved navn John List, der i 1971 slog sin familie ihjel. Herefter var han på flugt indtil 1989, hvor hans billede blev vist i tv programmet "America's Most Wanted", hvilket resulterede i hans anholdelse.
ANNONCE
Her er altså ikke tale om noget overnaturligt monster a la Jason Voorhees eller Freddy Krueger. Der er tværtimod tale om et almindeligt menneske, der ligeså godt kunne være din stedfar eller din nabo. Det er præcis dét faktum, som giver filmen sin uhygge. Det kunne ske i virkeligheden og det kunne ske for dig selv.
ANNONCE
Sony Pictures - The Stepfather Sony Pictures

The Stepfather er langt fra nogen fejlfri film.

Den er ret forudsigelig, hvilket også gør den en smule langtrukken. Alligevel fungerer filmen ganske udmærket. Den er perfekt for alle dem, der godt kan lide at se gyserfilm, men ikke har det så godt med splatterfilm som Saw og Friday the 13th.

The Stepfather indeholder ikke særlig meget blod, men den skal nok give dig et par kuldegysninger og få dit hjerte til at banke ekstra hurtigt.

The Stepfather har premiere den 28. januar landet over.

ANNONCE
The Stepfather - Trailer
Teknisk information:
Original titel: The Stepfather

USA, 2009

Instruktør: Nelson McCormick

Medv: Dylan Walsh, Sela Ward, Penn Badgley, Amber Heard og Jon Tenney

Genre: Thriller/Gyser

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Længde: 101 min.

Premiere dato: 28. januar 2010

Biodistributør: Sony Pictures
Del

Seneste nyt

Annonce