The Royal Residence: Ferie #7
Onkel rejsende Mack on tour x 2
Vi skulle til Puerto de Morgan og det i en ruf (ved ikke helt hvorfor det skal foregå i en ruf og hvordan sådan en ser ud). Vi smuttede ned langs havnepromenaden, ja vi slentrede vel nærmest med en slet arrogant mine og tjekkede de både ud, der lå til kaj eller i dok eller ved vandkanten eller sådan. (hvad hedder det der, hvor man ligger en båd?)
Vi faldt over en dejlig båd, der gjorde sig meget i markedsføring med dette skilt. En båd der havde de tre vigtigste ting i kostpyramiden: øl, chips og kokain. Kombinationen af bølger, bajere og hård narko var mere en Chradser og jeg kunne stå for. Af sted mod de rige børns legeplads; Puerto de Morgan.
Sejlturen klarede knægten noget bedre, end da vi var på deep sea fishing. Ingen opkast, skuffende men sandt. Samtidig er det med til at gøre vores billedmateriale fra denne tur lidt skuffende. Ingen Chradser med hovedet udover rællingen og hovedet smurt ind i opkast. Havde ellers set frem til at se ham fodre fisk med en blanding af red bull, vodka og billig kinesisk friture.
Vi faldt over en dejlig båd, der gjorde sig meget i markedsføring med dette skilt. En båd der havde de tre vigtigste ting i kostpyramiden: øl, chips og kokain. Kombinationen af bølger, bajere og hård narko var mere en Chradser og jeg kunne stå for. Af sted mod de rige børns legeplads; Puerto de Morgan.
Sejlturen klarede knægten noget bedre, end da vi var på deep sea fishing. Ingen opkast, skuffende men sandt. Samtidig er det med til at gøre vores billedmateriale fra denne tur lidt skuffende. Ingen Chradser med hovedet udover rællingen og hovedet smurt ind i opkast. Havde ellers set frem til at se ham fodre fisk med en blanding af red bull, vodka og billig kinesisk friture.
Meget kan man sige om turistfælder og Gran Canaria, og det har vi også gjort, men Puerto de Morgan er faktisk en super lækker lille havneby og tydeligvis de rige drenges legeplads. Snude ved snude lå den ene superlækre skude efter den anden. Hold fast det var lækkert. Den by osede af så meget stil og penge. Vi passede derfor enormt godt ind.
Vi fandt os behageligt tilrette langs en strandpromenade, fik noget superlækker mad og nød at se på, hvordan the "rich kids of Spain" legede. Der var dog enkelte skønhedsfejl. Vi fandt de traditionelle turistbutikker og efter en diskussion om, hvorfor de i Spanien ikke havde en legetøjslastbil med 'Christian' skrevet ned langs siden, fandt vi den ultimative souvenir. Et tohåndssværd formelst 40 euro. Wauw!
Chradser var fuldstændig solgt. Vi blev dog enige om, at problemer med tolden var nok til ikke rigtig at tænke mere over det, men den dag i dag ærgrer det stadig Christian, at vi ikke tog det med hjem (helt ærligt, hvornår har man ikke brug for et tohåndssværd?, red som I sikkert kan gætte jer til er Chradser).
Vi tog hjem, fik et bad og lidt luderkrudt i skærmen og bevægede os mod Den Bette Kro og et interview med den legendariske Kurt. Kurt havde dog tre borde at tage sig af, og det var nok til at sende den gamle sømand ud af kurs. Bestillingerne sejlede, han småskændtes lidt med kokken og skænkede nogle vidunderlige kølige med håndtag.
Vi fandt os behageligt tilrette langs en strandpromenade, fik noget superlækker mad og nød at se på, hvordan the "rich kids of Spain" legede. Der var dog enkelte skønhedsfejl. Vi fandt de traditionelle turistbutikker og efter en diskussion om, hvorfor de i Spanien ikke havde en legetøjslastbil med 'Christian' skrevet ned langs siden, fandt vi den ultimative souvenir. Et tohåndssværd formelst 40 euro. Wauw!
Chradser var fuldstændig solgt. Vi blev dog enige om, at problemer med tolden var nok til ikke rigtig at tænke mere over det, men den dag i dag ærgrer det stadig Christian, at vi ikke tog det med hjem (helt ærligt, hvornår har man ikke brug for et tohåndssværd?, red som I sikkert kan gætte jer til er Chradser).
Vi tog hjem, fik et bad og lidt luderkrudt i skærmen og bevægede os mod Den Bette Kro og et interview med den legendariske Kurt. Kurt havde dog tre borde at tage sig af, og det var nok til at sende den gamle sømand ud af kurs. Bestillingerne sejlede, han småskændtes lidt med kokken og skænkede nogle vidunderlige kølige med håndtag.
Jo, den sidste del glemmer han aldrig, det er ligesom at køre på cykel. Men Kurt var for presset til et interview, så vi måtte skuffede nøjes med en tre retters menu. Skuffelsen blev dog vendt til udelt begejstring, da to rejecocktails entrerede bordet. Efterfulgt af henholdsvis dansk bøf med bløde løg og en gang revelsben. Vi sluttede af med pandekager med is, og aftenen var dømt som en ubetinget succes! Det kan godt være at Kurt gør sig meget i markedsføring, men han gør sig bestemt også en del i madlavning. Krofatter par excellence! (det er ikke krofatter på billedet men hans fremragende kok!)
Som den store overraskelse det må være, strøg vi på Harleys bagefter. Vi var efterhånden så kendte, at vi bare skulle vise os, så blev vi hilst på fra alle kanter, og der stod fire gange red bull og vodka klar. Der er noget over at være stamgæster, det er sgu hyggeligt. Man mindes de gamle Jacques dage. Vi nød det.
Christian kunne for Gud ved hvilken aften ikke holde sig væk fra podiet. Forskellen på denne gang og de andre var cirka tolv vodka/red bull, så Christian lagde ud med at lodse seks drinks i stykker, og så måtte den voksne del af selskabet punge ud og erstatte drinks. Det viste sig dog at være en fantastisk icebreaker, og sekunderne efter stod Chradser på podiet igen og var centrum for opmærksomhed.
Som den store overraskelse det må være, strøg vi på Harleys bagefter. Vi var efterhånden så kendte, at vi bare skulle vise os, så blev vi hilst på fra alle kanter, og der stod fire gange red bull og vodka klar. Der er noget over at være stamgæster, det er sgu hyggeligt. Man mindes de gamle Jacques dage. Vi nød det.
Christian kunne for Gud ved hvilken aften ikke holde sig væk fra podiet. Forskellen på denne gang og de andre var cirka tolv vodka/red bull, så Christian lagde ud med at lodse seks drinks i stykker, og så måtte den voksne del af selskabet punge ud og erstatte drinks. Det viste sig dog at være en fantastisk icebreaker, og sekunderne efter stod Chradser på podiet igen og var centrum for opmærksomhed.
Senere på aftenen havde den danske udgave af den tasmanske djævel (og her mener jeg ikke Mary, men Chradser) fundet en trunte til en sving om. De dansede et par danse, og så forsvandt hun (som sædvanlig, red.). Ti minutter efter fandt vi hende med hovedet i håndvasken på dametoilettet.
Vi troede naturligt, at hun kastede op af væmmelse, men hun var faldet i søvn. Der skal altså en del alkohol til at knalde brikker med hovedet i håndvasken. Det er hendes røv, der er på billedet og hendes bekymrede veninde bag hende. Chradser trak på skuldrene og dansede videre. Den dreng kan nogle dansetrin, der er mere sjældne en kønne. Aftenen gled som smurt, og Chradser stoppede sit drinkssparkeri. Når man ligger de ting sammen, begynder det hele at ligne noget. Vi sluttede aftenen i en taxa med takeaway mad og cola.
Vi troede naturligt, at hun kastede op af væmmelse, men hun var faldet i søvn. Der skal altså en del alkohol til at knalde brikker med hovedet i håndvasken. Det er hendes røv, der er på billedet og hendes bekymrede veninde bag hende. Chradser trak på skuldrene og dansede videre. Den dreng kan nogle dansetrin, der er mere sjældne en kønne. Aftenen gled som smurt, og Chradser stoppede sit drinkssparkeri. Når man ligger de ting sammen, begynder det hele at ligne noget. Vi sluttede aftenen i en taxa med takeaway mad og cola.
