Connery

The Royal Residence: Ferie #4

Tømmermænd og fiskeri, går det?

Hold fast klokken var tidligt, da to gange Rex Hunt bevægede deres utroligt smadrede korpus ned til havnen.
The Royal Residence: Ferie #4
Forhistorien var et desperat forsøg på at få Chradser op i nogenlunde vertikal positur. Han havde det uhyggeligt dårligt. Jeg har sjældent set en så presset mand, imponerende! Men ned til havnen kom vi, let stavrende, bandende, spyttende og svovlende. En duo af tømmermænd og vrede. Vi kombinerede det lidt sådan, så jeg snakkede, og Christian svarede på alt, hvad jeg sagde, med: 'Fuck, hvor er jeg presset'.

Vi mødte op på det herlige skib, Felusi! Jeg foreslår i øvrigt, at I i denne forbindelse hører Cornelius Wresvijk med Veronica og skift så Veronica ud med Felusi. Så har I ligesom stemningen.

Vi blev udstyret med en slags penisattrap-holder, en stavholderbælte i blå. Sikken en anordning. Christian formåede at se frisk ud i tyve sekunder, så det snappede vi et hurtigt billede af. Så kiggede jeg lidt ud i horisonten, og mens jeg vendte ryggen til, ørlede han så i stride strømme. Det gør han sig åbenbart en del i.

Horisonten bød foruden en rygoplevelse i opkast også på en anden ubehagelig overraskelse. Vi var tidligere på ferien blevet enige om. at synet i horisonten måtte være en gammel borg, et forsvarsværk fra en fjern konges tid. Vi sejlede forbi den imponerende borg. som i al sin glans viste sig at være en cementfabrik! Så meget for vores opdagelsesgen.
ANNONCE
The Royal Residence: Ferie #4
Vi forsøgte os med lidt fiskeri, men var vist mest til grin hos de to medfølgende britiske gutter, som også var på båden. Christian gjorde sig mest i at kaste op, men han fangede da en fisk på en 16 - 18 centimeter. Sådan!

Ellers gjorde han sig en del i at sove og lidt mere i at kaste op. Jeg talte vist til ti gange, hvor man hørte voldsomme mavevendinger. På et tidspunkt fangede den ene af de unavngivne briter en pilerokke. Det har sikkert været en stor oplevelse for ham, men vi spolerede den elegant. På samtlige af hans billeder af ham og fisken er Chradser i baggrunden, hvor han knækker sig en masse.

Jeg blomstrede lidt op og råbte, mens han stod med pilerokken, 'Hey, you're Steve Irwin!'. Det synes han imidlertid overhovedet ikke var morsomt, så de kiggede begge på mig og sagde: 'Now, that's just mean!'. Så meget for at bygge bro mellem nationer. Rend mig!

Lidt senere var der igen bid, denne gang var det min stang der vibrerede, men der var ingen kællinger om bord, så jeg opdagede til min skræk, at jeg havde fanget en havskildpadde. Ind kom den, den satan. En af englænderne spurgte meget relevant: "Is that even legal?"

Hvem fanden fanger en havskildpadde? Jeg er den officielt dårligste fisker næstefter den kampørlende Chradser! Vi kom sikkert i land og blev enige om, at det ikke er noget, vi nogensinde gør igen.
ANNONCE
The Royal Residence: Ferie #4
Resten af dagen gik med paella spisning, en masse cola og en del kortspil på altanen. Aldrig har jeg set så presset en Christian Mygind, og aldrig har jeg set en mand gå så tidligt i seng på en ferie.

Hvad dagen i morgen bringer? Det ved man ikke. Eller det ved vi godt, men du må vente til næste afsnit for at finde ud af det...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce