Connery

The Royal Residence: Ferie #1

Tiden var kommet. The Royal Residence skulle på ferie...

Det var endelig blevet d. 13. marts. Datoen bragte nemlig to vigtige ting med sig.
The Royal Residence: Ferie #1
For det første markede det den dag, hvor jeg igen kunne kaste mig ud i alkoholens bundløse glæder. Samtidig var det dagen, hvor Showoff og jeg havde bestilt ferie til Gran Canaria. Nu var det fandeme tid til at give fingeren til det kolde danske vejr og i stedet give nogle piger fingeren. Forhåbentligt. 

Vejen til Gran Canaria er lang og snørklet, men den var gjort endnu værre af, at vi skulle afsted fra Arlanda Lufthavn i Stockholm. Der ligger en længere forklaring bag dette, men essensen var, at økonomisk samt tidsmæssigt så var dette den eneste mulige løsning.

I et øjebliks sindssyge var vi derfor blevet enige om, at vi bare kunne tage toget op til Stockholm, og så kunne vi se byen en enkelt dag, inden flyet gik mod Gran Canaria tidligt d. 14.

Hele dette episke eventyr kommer du til at læse om i en serie af artikler fra undertegnede og Showoff. 95 % vil sikkert været indforstået eller dybt sort, men du læser den alligevel, fordi du er vild med os. Turen blev startet, som alle ture burde startes; med indtagelse af Bollinger Cuvee Speciale 1829. Årgangschampagne som er skabt af guderne til guderne.
ANNONCE
The Royal Residence: Ferie #1
Vi tog det i et lidt for roligt tempo og nåede næsten ikke toget, hvilket havde været en fadæsestart på hele turen. Da vi lænede os tilbage i sæderne, begyndte tankerne at flyve hen på alle de lækre svenske trunter, der sikkert også skulle til Stockholm, og som højst sandsynligt skulle sidde ved siden af os eller måske endda oven på. Forhåbentligt.

Det viste sig langt fra at være tilfældet, så i stedet satte vi kurs mod bistrovognen, hvor man eftersigende kunne købe godis og snus. DSB kunne altså godt lære noget af at have sådan en vogn med gyrklinger og mos. Allerede så tidligt på turen fik jeg bevist mit had/afmagt/opgivenhed overfor det svenske sprog og dem, der taler det til mig, som om jeg skulle forstå det.

I bistrovognen slog ekspedienten to colaer ind og mumlede så et eller andet, der sikkert handlede om dans rundt om majstangen. I lidt ukontrolleret vrede og uopmærksomhed fik jeg derfor råbt: "HVA?" ind i den stakkels mands ansigt. Det resulterede i et lille spjæt fra hans side samt en rystende og dirrende pegefinger mod kasseapparatet, der viste 20 svenske skodpenge. Jeg kastede mit VISA i gennem automaten og så ham ånde lettet op, da transaktionen gik i gennem, og de to danske jävla forlod hans elskede svenske bistro.
ANNONCE
The Royal Residence: Ferie #1
Vi ankom til Stockholm og besluttede os for at tage en taxi til Vanadis Hotel, som vi havde bestilt hjemmefra. Synet, der mødte os, var... unikt. Vanadis eller Vanauswitch, som vi omdøbte det til, var en regulær fangelejr, hvor vi blev overrasket over, at der ikke hang et skilt med "Arbeit mach frei". Billedet taler vist for sig selv.

Værelset var uden bad, toilet, vindue men med ekstra meget klaustrofobi. Værelset var på ca. 4 kvadratmeter, hvor 3 af dem var seng. Jeg kunne se Guantanamofanger stå udenfor og grine af os men med et blik af frygt, idet de aldrig har set noget så slemt.

Vi "pakkede ud", hvilket betød at stille taskerne oven på hinanden, da der ellers ikke ville være plads. Derefter tog vi ud i den svenske hovedstad og fik os et fremragende måltid på en spansk tapas restaurant, hvor tjenerne talte en blanding af svensk, engelsk og spansk. Meget forvirrende. Endnu mere forvirrende blev det, da vi ikke kunne holde øjnene fra en buttcrack, der sad og spise over for os. Øjet drages jo mod det ubehagelige. Hun har sikkert tænkt, at hun var herrelækker, siden sådan to danske adoniser sad og betragtede hende. Hun skulle bare vide.
ANNONCE
The Royal Residence: Ferie #1
På vej tilbage til hotellet skulle der indkøbes spillekort. Inden vi krydsede broen over Øresund, blev Showoff og jeg enige om, at vi kun talte engelsk til svenskere, da ingen af os hverken kan eller har lyst til at forstå sådan en omgang skånsk sludder. Derfor er det bedre bare at snakke engelsk, så alle kan forstå det, og man ikke ender med at have købt en ordentlig røvfuld snus, når man i virkeligheden skulle have haft toastbrød.

Efter restauranten og et par øl, så havde jeg dog drukket mig mod nok til at prøve mig på mit ufatteligt ringe svenske. Jeg fortalte derfor Showoff, at jeg nok skulle købe nogle spillekort til os i en kiosk, vi slog vejen forbi. Showoff var imponeret men samtidig klar over, at dette nok skulle blive en fadæse af rang.

Da jeg kom op til trunten ved kassen og skulle have fat i nogle spillekort, som stod bag hende, så gik min mund i knuder. Alle svenske gloser var som forsvundet fra solen, og det eneste jeg kunne fremstamme var:

"Spillekort?"

Blikket fra trunten sagde alt. Hun var helt blank og havde intet forstået af mit fantastisk nuancerede svensk. Jeg prøvede endnu værre at opklare:

"Kort?"

Forvirringen var total. Hun så på mig, som man gør på en af de der åndssvage, som man ikke kan være sur på, men som er ufrivilligt morsomme, og som man smiler lidt overbærende til.
ANNONCE
The Royal Residence: Ferie #1
Til sidst var der intet andet at gøre end at ty til den ultimative homo sapiens taktik. Pege. Pege længe og hårdt indtil man på en eller mystisk og uforklarlig måde opnår en accept fra modparten. Jeg fik kortene, betalte og slæbte en storgrinende Showoff med ud af kiosken.

Tilbage på hotellet gjorde vi status over første dag, som havde budt på alt for meget svensk og alt for lidt sol og lækre trunter. Men vi var på vej. I morgen skulle vi allerede vælte os i señoritas, sol og sangria. Det ville blive episk. 

Inden dynerne kaldte, afprøvede vi det nyligt indkøbte anlæg, som skulle være vores musikløsning på turen. Vi var overraskede - på den gode måde. En stor ros til JBL, som har lavet et megafedt portabelt "anlæg", som kan spille meget bedre, end man kan forvente, når man ser på den bette størrelse.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce